Krogsloven Sammenstødet ved Øvrestolk. Senere var han fommanderende General i Slesvig, derpaa i Sol ften, indtil han 1857 paa Grund af Sygdom maatte tage Afsked. Krogskoven, en Skovftrækning i Sole Prefte gjeld paa Ringerike, Buskeruds Amt, paa oftre Side af Stensfjorden. Ned til denne fører en Vei gjennem Krogkleven, der er bekjendt for fin storartede Naturskjønhed, og som aarlig besøges af en Mængde Reisende." Krohg, Christian, norst Statsmand, f. i Gjer- drum paa Romerife 1777, d. 1828, fom i en Alder af 14 Mar paa Kongsbergs lærde Skole og dimitteredes 1794 derfra til Kjøbenhavns Univer- fitet, hvor han valgte den juridiske Bane. Her tog han i den forte Tid af 3 Aar alle Examinerne med Udmærkelse og blev 1800, fum 23 Aar gam mel, udnævnt til Adjunkt ved Universitetets juris diske Fakultet. 1801 blev han lærer ved Sjø- fadetakademiet i Kjøbenhavn og 1803 extraordinær Professor i Lovkyndighed samt Auditor og Regn- stabsfører ved det nævnte Akademi. Hans Hu stod dog til at erholde en Stilling i fit Fædreland, og dette lykkedes ham ogsaa 1804, da han udnævntes til Assessor i Trondhjems Stiftsoverret. Her blev man snart opmærksom paa Krohgs Evner og fjeldne Begavelse. 1805 blev han Medlem af det fongelige norske Videnskabsselskab og virkede som dets Præses fra 1820 til fin Død meget til Biden- stabens Fremme. Rigsforsamlingen paa Eidsvold valgte Krohg til Medlem af den Komité, som fulde ordne Norges Lovgivningsvæsen, og høsten 1814 valgtes han fra Søndre Trondhjems Amt til Med lem af det overordentlige Storthing. Endnu inden dets Slutning blev han udnævnt til Statsraad. 1818 udtraadte han af Regjeringen for at over- tage det ham af Storthinget overdragne Hverv, Udarbeidelsen af en ny Kriminallov for Norge, hvilket Arbeide endnu ikke var fuldendt ved hans Død. Fra Søndre Trondhjems Amt valgtes han desuden til Storthingene i 1821, 24 og 27, og hørte ved fin fremragende Dygtighed til Thingets mest ansete Medlemmer. Flere Gange valgtes han til Præfident, dels i Storthinget, dels i fag thinget, og som Formand i Konstitutionskomitéen havde han den væsentligste Andel i denne Komités Indstilling af 17de Mai 1824 angaaende de af Karl Johan fremsatte Forslag til Forandringer i Grundloven, deriblandt det paa flere Storthing gjentagne om absolut Veto med hensyn til al- mindelige Love. Indstillingen, der gif ud paa Forkastelse af Forslagene, vidner om Krohgs sjeldne Mandsevner og politiske Skarpblik og er ogsaa ble- ven rosende omtalt af fremmede Politikere. Med samme Grundighed modsatte han sig paa senere Storthing de fongelige Forslag. Krohg betraadte ogjaa Forfatterbanen; under fin Lærervirksomhed i Kjøbenhavn udgav han Forsøg til en Ledetraad ved Forelæsninger over Fofferetten" (1803), og paabegyndte Udgivelsen af Juridisk Archiv", som fenere fortsattes af Danmarks berømte Retslærde Professor A. S. Ørsted. Den 17de Mai 1833 afsløredes i Kristiania en Mindestøtte for ham. Ved Syttendemaifeftlighederne i Kristiania var det længe Stif at drage i Procession til Krohg- støtten", hvor Taler holdtes i Dagens Anledning. - Krohg, Georg Anton, foregaaendes Søn, f. 1817, b. 1874, tog 1835 Examen Artium og 193 Krohn 1842 juridist Embedsexamen. 1844 blev han Kopist i Finansdepartementet og forflyttedes 1846 til Indredepartementet, hvor han 1857 blev Fuld- mægtig. Han var med i den dansk-slesvigste Krig 1848 og var en Tid ansat ved General Schleppe- grells Stab. Ved Siden af sin Stilling i De- partementet udfoldede han en itfe ubetydelig jour- nalistisk Virksomhed. Saaledes udgav han 1855 -59 den norske Afdeling af „Nordist Universitets- Tidsskrift", samt redigerede et Aars Tid Bladet Den Constitutionelle", hvis udenlandske Artikel han, da Bladet forenedes med Den norske Rigs- tidende", vedblev at redigere. Desuden var han en Tid Medarbeider i det svenske Aftonbladet", bet danske Fædrelandet" og "Nordisk Literaturtidende". - Krohg, Chriftian, foregaaendes Søn, norsk Maler, er f. i Kristiania 1852. Han viste tidlig Lyft og Anlæg til Tegning, og da han 1869 havde taget Examen Artium, var det hans Ønske strap at opgive Studeringerne for at uddanne sig som Maler; paa Faderens Opfordring fortsatte han dog disse, til han 1873 tog juridisk Embedsexamen. Imidlertid tog han Undervisning paa Tegneftolen, og efter at være færdig med Studeringerne gif han til Karlsruhe, hvor han i 1½ Aar uddannede fig under Gussows Veiledning. Derpaa tilbragte han 3 Aar i Berlin under samme Lærer. Efter et toaarigt Ophold i Norge erholdt han et Stipen- dium, hvorpaa han gik til Frankrige for videre at uddanne fig. Hans Kunst har en udpræget realistisk Retning, der kommer tilsyne saavel i Sujettets Balg som i dets Behandling; herom vidner f. Ex. hans Arbeider Bagbord lidt" (en Lode), "Dag- gry" (en Sypige) og Bære for Dere" (en Bæregut). Krohgs Billeder udmærker sig ved en djerv, slaaende Kolorit. Krohg, Otto Theodor, norff Geistlig, f. 1811, blev Student 1830, theologist Kandidat 1835, var en fort Tid Førstelærer ved Molde Borger- og Almue- ffole, 1838-47 Timelærer ved Tromsø Middel- og Realskole og udnævntes sidstnævnte Aar til Sogne- prest i Vestnæs i Romsdalen, hvilket Embede han endnu indehar. Under fit Ophold paa Tromsø var han Redaktør af Bladet,Tromsø Tidende". Senere har han leveret en Række Afhandlinger i Romsdals Budstikke", "Poftbudet", "Den Fri modige", og fornemmelig i,,Morgenbladet", hvori han siden 1852 har været stadig Medarbeider. Han har med Iver deltaget i Diskussionen om religiøse, politiske og sociale Samfundsspørgsmaal og har ogsaa leveret et Bar Noveller: „Presten i Loppen" og "Spydet Selshevner". Krohn, Henrik, f. i Bergen 1826, d. 1879, fom i en ung Alder paa et Handelskontor i fin Fødeby og etablerede fig 1846 som Handelsmand. 1858 blev han imidlertid paa Grund af den store Krise nødt til at opgive fin Forretning, og lagde fig da efter Mathematik og Landmaaling. Senere overtog han Bestyrelsen af Sogndals Fyrstiffabrik. I Kampen for det saakaldte Maalftræv deltog han med Begeistring og var en iorig Talsmand for alt, som kunde hævde det nationale. Som For- fatter berigede han Landsmaalets Literatur med flere betydelige Bidrag. Foruden at han i et Par Aar redigerede Bladet Ferdamanna", udgav han flere særstilte Arbeider, blandt hvilke kan nævnes Svein og Gudveig", "Ei Stockholmsferd", "Fraa Vestlandet", "Smaakvæde" m. fl. Desuden leve- 13
