Kriton - med Kritik, især (efter den daglige Talebrug) Kunst fritif. Kritifere, prøve, bedømme; ofte ogiaa d. s. s. finde Feil ved noget, laste noget. Kri- Kri tisk, prøvende; betænkelig, mislig (fritist Stil- ling"); afgjørende. Kriton, en af Sokrates's Disciple, som vilde bevæge ham til at flygte fra Fængslet. Efter Kriton har Platon opkaldt sin berømte Dialog om udødeligheden. Kro, en sæfformet Udvidelse af Spiserøret hos flere Fugle, især saadanne, som lever af haarde Plantefrø; i Kroen bliver Føden opblødt. Kroatien, Kongerige i det østerrigst-ungarske Keiserdømme, danner nu sammen med Slavonien og den tidligere kroatist-flavoniste Militærgrændse et Landkomplex mellem Krain, Steiermark og Ungarn i Nord og st, Istrien og Quarnersbugten i Vest, og Bosnien i Syd. Størrelsen er ca. 780 v.mil og Indbyggerantallet ca. 1,850,000, hvoraf paa det egentlige Kroatien falder ca. 240 Kv.mil med 700,000 3ndb. og paa Slavonien 172 Kv.mil med 382,000 Indb. Kroatien opfyldes af lave, for det meste skovbevorede Udløbere fra de steier markske og trainske Alper; Dalene er ret frugt bare og vandes af Floderne Sau, Drau og deres Bielve. Klimatet er mildt og behageligt, i Kroatien sundere end i Slavonien. Agerbrug og Vindyrkning er Hovednæringsveiene, men ogsaa Frugt dyrkes i betydelig Udstrækning. Fædriften er derimod af mindre Betydning. Af nyttige Mineralier findes iffe meget; der udvindes noget Svovl og Stentul samt Jern og Kobber. Indu- strien er af liden Betydning undtagen omkring Fiume, som tilligemed Karlstadt og Ägram hører til Landets vigtigste Handelspladse. Indbyggerne i Kroatien er for Størstedelen Kroater, som hører til Sydslaverne, i Slavonien Serber; i den tidligere Militærgrændse bor foruden de nævnte to Stammer ogsaa mange Tyskere, Magyarer, Jøder og Italienere. De fremherskende Konfessioner er den romersk-katholife med en Erkebiskop i Agram og den græsk-katholste med en Patriart i Karlo- wis. Af videnskabelige Anstalter findes et Universitet i Agram (oprettet 1875) samt et sydslavist Biden stabs- og Kunstakademi sammesteds; desuden findes flere Gymnafter, Realffoler, en agronomist og Forststole, flere theologiste Seminarier, en Sjø mandsskole og noget over 1,200 Folfestoler. - Kroatien og Slavonien styres af en Regjering, i hvis Spidse staar en af Keiseren paa Forslag af den ungarste Ministerpræsident udnævnt Banus; Regjeringen deler sig i tre Sektioner, en for de indre Anliggender, en for Kultus og Undervis- ningsvæsenet og en for Retspleien; i disse An- liggender har den kroatiske Landdag Lovgivnings. myndighed. Den bestaar af Erkebiskopen Patriarken, Bistoperne, Magnaterne m. fl. samt af 77 paa tre Aar valgte Deputerede. Til Rigs- dagen i Best sender Landdagen 36 Medlemmer, 34 til Underhuset og 2 til Overhuset, i hvilket sidste ogsaa de kroatiske Magnater tager Plads. Til den ungarste Rigsdelegation sendes af Underhuset 11, af Overhuset 1 Medlem for Kroatien. I det ungarste Ministerium findes en egen Minister for Kroatien. Kroatien og Slavonien deles i 8 Komi- tater; Hovedstad er Agram (s. d.). Kroatien med den kroatiske Militærgrændse og den nord- nestlige del af Bosnien beboedes i den tidligste og 192 Krogh historiske Tid af Pannonierne; efter disses Under- fuelse under Augustus blev Landet en Provins af Illyrien, erobredes 489 af Østgoterne og 535 af Justinian. Senere kom det under Avarerne, indtil 640 Kroaterne indvandrede. De kom i det 8de Aarh. under de frankiske Konger, underkastede sig 864 den byzantinske Keiser, men dannede siden et uafhængigt Rige. Den mellem Drau og Sau liggende Del fom 892 til den tyske Konge Arnulfs Basal Brazlav, derpaa til Ungarn, men gjorde sig igjen uafhængigt under Kong Salomos Regjering. Fra 994 faldte Kroatiens Hersfere sig Konger af Kroatien og fra ca. 1050 Konger af Dalmatien. Zvonimir Demetrius, fom 1075 valgtes til Konge, unddrog sig den byzantinste Keisers Lenshøihed og underkastede sig Baven. 1091 erobredes Lan- det indtil Sau af den ungarske Konge Ladislav; det forsøgte fenere at gjøre fig uafhængigt, men blev tilbageerobret 1097 af Kong Koloman, som 1102 ogsaa underlagde sig de hidtil uafhængige Kroater. Derpaa led Landet meget af Venetianerne, indtil disse 1117 blev flague; 1168 erobrede den græske Keiser næsten hele Landet, som dog kort efter igjen kom tilbage til Ungarn. Efter en ny Periode af delvis Uafhængighed forenedes Kroatien atter med Ungarn 1309; 1342 blev det sammen med Dal- matien og Slavonien forenet med Siebenbürgen og fom nu under Ungarns umiddelbare Herre- dømme. Endnu længe var Landet en Stridsgjen stand mellem Venetianerne og Ungarerne, hvortil fiden Midten af det 15de Aarh. ogsaa kom Thr- ferne, som 1592 erobrede Fæstningen Bihács. Denne med nogle omliggende Strækninger danner fiden det saakaldte tyrkiske Kroatien, en Del af Bosnien; Grændsen blev fafisat 1699 ved Freden i Karloviz. 1717 blev det kroatiske Litorale for- enet med det østerrigste Litorale, men floges 1776 igien til Kroatien; dog undtoges 1797 herfra Byen Fiume, som for sig dannede en integrerende Del af Ungarn. 1848 udbrød samtidig med den ungarske Revolution en Opstand hos Kroaterne og Slavonerne, som længe havde følt sig trykkede af Magyarernes nationale Bestræbelser og den Sprogtvang, disse paalagde dem. Denne Opstand havde en afgiørende Indflydelse paa den ungarske Revolutions ulykkelige udfald; men 1849 blev Kroatien og Slavonien stilte fra Ungarn og for- enede med Kystlandet og Byen Fiume til et eget Kronland. Derpaa styredes dette efter øfterrigste Love indtil 1860, da den tidligere Forfatning og Forvaltning gjenindførtes. Ved et Forlig med Ungarn 1868 blev Kroatiens og Slavoniens Stilling til dette Land fastsat, og 1873 modifi- ceredes Bestemmelserne saaledes, at den ovenfor fremstillede Forfatning gjennemførtes. Krogh, Gerhard Christoph, dansk General, f. 1785, d. 1860, blev endnu ikke 10 Aar gammel Officér og tjente indtil 1842 ved Fredrik den sjettes Regiment. 1848 blev han Generalmajor, fit i Juli s. A. Overkommandoen over den aktive Armé efter Hedemann og indehavde ogsaa Over befalingen i Begyndelsen af 1849, men blev i April entlediget i Anledning af Affæren i Eckern- fördefjorden. 1850 fom han paany i Spidsen for Arméen og beholdt denne Bost til Krigens Stut ning; han udmærkede sig særlig ved åsted, hvor han ikke lod sig bevæge til at afbryde Slaget ved de ugunstige og overdrevne Efterretninger om
