Kristians Amt store Tab ved hyppige Jldsvaader; Vaaren 1716 var den en Maanedstid besat af svenske Tropper under Karl den tolvte, som beleirede Akershus. Byen ud videdes efterhaanden, men ikke synderlig rafft, saa at Folkemængden 1769 ifte beløb sig til mere end 7,496. Ogsaa i den sidste Fierdedel af det 18de Aarh. led den ved et Par betydelige Ildebrande, hvoraf den ene (i 1785) ødelagde den hele Række af Sipboder ved Havnen. Af senere Ildebrande kan nævnes den i 1858, den største, som i dette Aarh. har overgaaet Byen; ved denne Leilighed nedbrændte 42 Huse i Byens bedst bebyggede Strøg, assurerede for henved 1 Will. Str. 1784 indlemmedes hele Storgaden samt Vaterland i Byen, og 1801 var dennes Folke- mængde steget til 11,923. Omtrent fra Midten af forrige Aarh. indtraadte en gunstig Periode for Byens Handel og Velstaud, hvilken naaede fit Høide- punkt ved Begyndelsen af dette Aarh. og varede til Krigens Udbrud 1807; fra denne Tid til Freds- slutningen 1814 var der en Tilbagegang i Nærings- driften. Efterat Kristiania det sidstnævnte Aar var blevet Regjeringens Sæde, begyndte Byen atter at hæve sig i Velstand og Betydning, hvortil ogsaa bi drog, at den i 1811 var bleven Universitetsstad, og er fenere gaaet hurtig fremad. Fra 1815 var Indbygger antallet i stadigt Stigende, som følgende Tabel viser. 1815 13,586 Indb. 1865-57,382 Jndb. 1825 20,759 187596,100 1835 24,445 1878-106,800 1845-33,177 1879 112,977 1880-119,407 1855 - - - 41,266 " " " " " Ved Udgangen af 1881-122,036 Forøgelsen i Tiaaret 1855-1865 havde for en stor Del fin Grund i, at Forstæderne Grønland, Leret og Oslo med Tilliggelser ved Begyndelsen af 1859 indlemmedes i Byen. En yderligere Grændse udvidelse fandt Sted 1878. Samtidig med Folfe mængden har ogsaa Velstanden forøget sig, hvil fet særlig skyldes Byens gunstige Beliggenhed for Handel. 1880 udgjorde dens antagne Formue 187 Mill. Kr., og den antagne Næring henved 38 Mill.; de brandforsikrede Bygningers Bærdi gif sidstnævnte Aar op til 138 Mill. Kr. Statte ydernes Antal var ca. 18,000.- Kristiania sender i Forening med Kongsvinger og Hønefos 4 Ne præsentanter til Storthinget. Kristians Amt, det vestligste af Norges to oplandske Amter, omgives i Nord af Romsdals og Søndre Trondhjems Amter, i Øst af Hede markens Amt og Mjøsen, i Syd af Akershus og Buskeruds Amter og i Vest af Nordre Bergenhus Amt. Størrelsen er 455 geogr. (196 norffe) Kv.mil eller 25,042 v.km., og Folfemængden 116,000. Det deles i Gudbrandsdalen, Thoten, Hadeland og Land samt Valders. J Amtet findes Norges høieste og vildeste Fjeldpartier, saasom Jotunfieldene, Baldersfjeldene, Rondane, Dovres Fjeldvidder m. fl. (f. d. Art.), og en stor del af det er derfor ube- boeligt. Mellem Fieldræfferne gaar flere fordet meste trange Dale. Amtets største Dalføre er Gud- brandsdalen; desuden Valdres Dalføre. Dets sydlige Del, især Trafterne om Mjøsen, er temme- lig flad,, saasom Thoten, Hadeland og Land, der hører til Norges frugtbareste Egne." Gjennem Dalførerne gaa flere betydelige Vasdrag, som dog paa Grund af fit stærke Fald ikke er til nogen Nytte for Samfærdselen, men derimod er af stor Bigtighed for Tømmerdriften. Hovedvasdraget er 188 Kristians Amt |2ougen eller Gudbrandsdalslaagen med Bi- elvene Otta, Sjoa og Vinstra; derhos kan nævnes Begna (f. d.). Amtet har mange Ind- sjøer, hvoraf flere henhører blandt Norges største; faaledes Missen (som dog kun for en Del hører til Amtet), Randsfjorden, Vang 8- miøsen, Ottavand, Lasie vandene samt Jotunfjeldenes Ferskvandssamling (Bygdin, Gjende, Heimdalsvand m. fl.). Amtet deles i judiciel Henseende i 5 Fogderier, 6 Sorenskriverier, 26 Herreder og 2 Byfommuner: Gjøvik og Lilleham- mer. De vigtigste Næringsveie er Fædrift, Ager- brug og endel Stovdrift; især indtager Fædriften. en fremragende Plads, fornemmelig i Amtets nord- lige Del, og Gudbrandsdalens Hefte og Kvæg- racer staar i stor Anseelse selv i Üdlandet, ligesom Distriktets Meieriprodukter finder villig Afsætning, hvilket for en stor Del grunder fig paa Gudbrands- dolernes Ny for Renlighed og Pyntelighed. I den sydlige Del er Agerbruget den fremherskende Næringsvei, og Thoten og Hadeland kappes med Hedemarkens og Smaalenenes rigeste Kornbygder. Af Bergverker findes ingen i Amtet, hvilket er for- holdsvis fattigt paa Metalanvisninger; dog findes her flere prægtige Stiferstenbrud. Af Fabriker fan nævnes et Bar Glasverker, forskjellige Sage og Møllebrug, nogle Brændevinsbrænderier m. fl. Husfliden staar især i den sydlige og sydvestlige Del paa et forholdsvis høit Trin, og adskilligt af saadanne Industrifrembringelser udføres til Nabo- amterne. Ferskvandsfiskeriet levner iffe ubetydeligt udover Befolkningens eget Behov. Kristians Amt udgjør Størstedelen af de Gamles Upplönd og synes tidligere at have udgjort tre særskilte Dele: Hadeland, Valders og Gudbrandsdalen. sidstnævnte Del gjorde længe Modstand saavel mod Rigets Samling som mod Kristendommens Ind- førelse. Under de borgerlige Uroligheder havde Ribbungerne og Hertug Sfules Tilhængere hyppig Tilhold paa disse Kanter af Landet, hvorfor Be folkningen ofte led meget og blev haardt behandlet af de seirende Birkebeinere. Virkningen af Nor- ges Feider med Sverige saavel før som under Danstetiden føltes ikke stort i denne del af Landet, da den laa for langt borte fra Stuepladsen for de egentlige Krigsbegivenheder. En Undtagelse her- fra var det dog, da den svenske Konge Karl den niende leiede Hjelpetropper i Skotland, og en Afdeling af disse 1612 tog Veien over Gudbrandsdalen for at naa Sverige. Befolkningen, der forbitredes over Stotternes røverste Færd, samlede sig og over- faldt og nedsablede dem (se Art. Kalmarkrigen og Sinclair). 1658 reiste Gudbrandsdølerne sig og fulgte frivillig den norske Hær, som drog mod det af Svenskerne befatte Troudhjem. Trods Amtets centrale Beliggenhed, der fritog det for de direkte Følger af Feiderne med Udlandet, sattes det dog i det 18de Aarh. betydelig tilbage, dels ved flere haarde Uaar, dels ved hyppige Oversvømmelser; hertil fom, at Amtets geografiste Beskaffenhed i For- bindelse med den Tids daarlige Kommunikationer gjorde det saagodtsom umuligt for Befolkningen at hente udenfra, hvad den tiltrængte. Efterat Veivesenet bragtes iOrden og derved en livligere Forbindelse med Naboamterne fremkaldtes, har Amtet tiltaget betydeligt baade i Velstand og Folke- mængde. - Kristians Amt sender 5 Repræsen tanter til Storthinget. - Den
