Kristiania (opført 1862-66), Universitetet (1841-53), De partementsgaarden, den geografiffe Opmaalings og det statististe Centralbureaus Bygning, det femiffe Laboratorium, Skulpturmuseet, Stiftsgaarden, Pa- læet, Raadhuset, to Jernbane-Stationsbygninger: for Vestbanen samt for Nord-, Øst- og Sydbanerne, Frimurerlogen med Byens Festivitetslotale, det nye Rigshospital, Arméens Verksteds- og Depotbygnin- ger m. fl. Af Kirker findes 10, hvoraf 1 fatholft; desuden vil i den nærmeste Fremtid blive opført 4 nye. Den ældste af Byens Kirker er Gamle Afers; den er opført af Graasten og nævnes allerede 1080 som Fylkesfirfe for Vingulmørk. Vor Frel sers Kirke (opført 1695-97, restaureret 1849-50) er Byens Hovedfirke. Af offentlige Pladse kan foruden Slotspladsen nævnes Bankpladsen ved Kri- ftiania Theater, Grev Wedels Plads ved Faft ningen, Eidsvoldspladsen ved Storthingsbygningen, Studenterlunden ved Universitetet og Olaf Ryes Plads paa Grünerløkken. Af Torve har Byen 6: Stortorvet, Youngstorvet, Jernbanetorvet, Lille torvet og Kvægtorvet samt det nye Torv ved Anfer broen. Byen besidder fun faa monumentale Kunst- verker; blandt disse er en Rytterstatue af Karl Johan (foran Slottet), en Statue af Kristian den fjerde (paa Stortorvet) og Wergelandsstatuen (paa Eids- voldspladsen) de vigtigste; en Statue af Professor Schweigaard vil om fort Tid blive reist. Kristiania har et Universitet (f. d.), hvortil hører et astronomist og et magnetist Observatorium, et meteorologist Institut og en botanist Have. Af høiere Undervis- ningsanstalter findes desuden Krigsskolen, den mili tære Høiskole, en Kathedralskole, 6 private Latin og Realskoler, 1 fommunal og 1 privat Borgerskole, 1 Handelsgymnasium, 1 Sjømandsstole, 5 Under officersstoler, 1 Tegnestole og 1 teknisk Skole; for den elementære Undervisning findes 10 Almue- ffoler samt 7 større og flere mindre private Pige skoler. Af Kunstanstalter kan nævnes Kobberstik- og Haandtegningssamlingen, Kunstindustrimuseet, Stulpturmuseet samt Nationalgaleriets og Kunst foreningens Samlinger af Malerier. Blandt lærde og andre offentlige Selffaber mærkes Videnskabs- selskabet (stiftet 1857), Foreningen til norske For tidsmindesmærkers Bevaring, den historiske For ening, Selskabet for Norges Vel og Selskabet til Folkeoplysningens Fremme. Af offentlige Biblio- thefer findes Universitetsbibliotheket, Kathedral- stolens og det Deichmanske Bibliothek (se disse Art.). Ang. Rigsarkivets Bibliothek se Art. Rigsarkiv. Byens Theatre er Kristiania Theater paa Bank pladsen, Folketheatret i Møllergaden og Tivolis Theater (tidligere Klingenbergs). Blandt Byens Banker og Pengeinstituter mærkes: en Afdeling af Norges Bant, Hypothekbanken, den norske Kreditbank, Kristiania Bank og Kreditkasse, Kristiania Handelsbank, Kristiania Sparebant, Afers Spare- bant, Sparestillingsbanken og Haandverkernes Sparekasse. Af Hospitaler og milde Stiftelser fan nævnes Rigshospitalet, som foruden at være en Anstalt for Syge tillige er knyttet til Univer- fitetet som praftist Uddannelsesanstalt for de medi- cinste Studerende; til hospitalet hører en Fødsels- stiftelse og en Jordemoderskole. Endvidere findes det militære Sygehus, Byens Fattig- og Sygehus, dens Sindssygeasyl, Oslo Hospital, Diakonisse- anstalten, Instituterne for Blinde, Døvstumme og for aandssvage Børn, Sjømænds vile, Kong 187 - Kristiania Oskars Minde (for ældre, ugifte Damer), Op. fostringshuset, det Ankerste Waisenhus, Magdalene- stiftelsen, Eugenias Stiftelse m. fl. Til Lettelse af Kommunikationen er der anlagt Sporvei i nogle af de vigtigste Gader. Kristiania er Sædet for den norste Regiering, for Storthinget og Høiesteret samt for Kristiania Stiftsoverret. Her findes tillige Ar- méens poveddepot, ligesom ogsaa 1ste og 2den Batal- jon af Artilleri brigaden, den gevorbne Eskadron af Kavaleribrigaden, Norske Jægerforps og 2den Akers- husste Brigades Depotafdeling er stationerede her. J Spidsen for Styrelsen af Byens Anliggender staar Magistraten, der beftaar af 1 Borgermester og 2 Raadmænd. Byen udgjør et særskilt Amt og har sin egen Byret, bestaaende af 1 Justitiarius og 11 Assessorer. Politivaæsenets Personale tæller (1882) 255 Mand, deraf 1 Politimester, 1 Politi- inspektør, 1 Chef for Opdagelsespolitiet, 1 Politi- adjutant, 6 Politifuldmægtige, 1 Politiassistent, 1 Sekretær og Regnskabsfører, 6 Kontorister, 1 Over- betjent, 2 Vagtmestere, 5 Stationsbetjente, 5 Vagt- betjente, 25 Bolitibetjente, 36 Overfonstabler og 163 Konstabler. Af Strafanstalter findes Akershus Fæst- nings Strafanstalt, Tugthujet, Bodsfængslet og Di- striktsfængslet; desuden haves en Tvangsarbeids- anstalt for Løsgjængere, nemlig Kristian Augusts Minde (f. d.). Byens væsentligste Næringsveie er Stibsfart, Handel og Industri. Dens Handelsflaade, der med hensyn til Drægtighed er den tredie i Landet, talte ved udgangen af 1880 303 Stibe af 98,541 Tons Drægtighed (deraf 39 Dampftibe) og med en Besætning af 3,429 Mand. Udførselsværdien var i 1879 henved 19 Mill. Kr., Indførselsværdien 56% Mill. Kr. og Toldindtægterne i 1880 noget over 8½½ Mill. Kr. De vigtigste Udførselsartikler er Trælast, Fedevarer og Industrifrembringelser. Af industrielle Anlag fan nævnes 9 Ølbryggerier, 2 Chokoladefabriker, 1 Fistegarnsfabrik, 1 hestesko- sømfabrif, 7 Damphøvlerier, 6 Korffabrifer, 6 større mekaniske Verksteder, 7 Mineralvandfabriker, 2 Olie- møller, 6 Rullegardinfabriker, 1 Seildugsfabrit, 4 Bomuldsspinderier, 2 Trifotagefabriter og 3 meta niffe Væverier. Desuden findes en Mængde mindre Fabrikanlæg i de forskjelligste Brancher. Byen har 24 Bogtryfferier og 3 lithografiffe Anstalter. Med det vidtstrakte Opland foregaar en livlig Handels- omsætning og denne lettes betydelig ved de for trinlige Kommunikationsmidler. Kristiania staar ved Nordbanerne i Forbindelse med Trondhjem, ved Østbanen med Stockholm og det svenske Jern- banenet, ved Sydbanen med Smaalenenes Byer og det sydsvenske Jernbanenet og ved Vestbanen med Drammen, Ringerike, Kongsberg og Vestlands- byerne. Kriftiania anlagdes 1624 ved et Magtbud af Kristian den fjerde, der befalede Indyggerne af det nylig afbrændte Oslo (f. d.) at flytte til Akershus, hvor de i Ly af Fæstningens Kanoner var mere be- tryggede mod en Fiendes Overfald, og Byen tillige fit en bedre Havn og i det hele en bekvemmere Beliggen hed. Den omgaves med Volde og Grave (fuldførte 1650) og tilftodes adskillige Privilegier. 1630 og 1654 herjedes den af Pesten, som førstnævnte Aar bortrev 1300 Menneffer. 1686 ødelagdes den Fæstningen nærmest liggende Del af Byen ved Jldebrand, hvor- efter Volde og Grave sløifedes (1696), det nuværende Fæstningsglacis anbragtes, Kirken flyttedes til det nye Stortorv og udvidelsen mod Øst begyndte. I Begyndelsen af det 18de Aarh. led den igjen
