Kristian Vaabenhvile istand og Fredsunderhandligerne be- gyndte ved den nylig aabnede Londonerkonference, men førte ifte til noget Resultat; Krigen begyndte derfor igjen, og 29de Juni bemægtigede Preusserne fig Als. Nu saa det truende ud for Danmart, Kon- gen maatte Sde Juli afskedige Ministeriet Monrad, som lod til at ville fortsætte Krigen. Det nye Mi- nisterium Bluhme søgte nu en Vaabenhvile, hvor- paa fulgte en længere Baabenstilstand, under hvilken Fienden holdt Jylland besat. 30te Oftbr. fom endelig Freden istand i Wien, hvor Danmark maatte afstaa Holsten, Lauenborg og Slesvig. Der var nu ingen Grund længer til at beholde Fælles- forfatningen, som derfor blev smeltet sammen med Grundloven af 5te Juni 1849. "Danmarks gjen nemsete Grundlov af 5te Juni 1849" blev der- paa stadfæstet af Kongen i Juli 1866. En Række betydningsfulde Lovarbeider er forresten tomne istand under Kristian den niendes Regjering. 1871 fastsattes Islands Stilling inden Riget, og 1874 fit Den en egen Forfatning; s. A. besøgte Kongen Zen ved Tusenaarsfesten for dens Bebyggelse. Af Kristian den niendes Børn er Vilhelm Konge i Grækenland (Georg den første), en Datter (Dagmar) gift med den russiske Keiser Alexander den tredie og en anden (Alexandra) med den engelske Tronfølger. Kristian, Hertug (hertugelig Prins) af Bruns- vig og lutherst Biskop i Halberstadt, f. 1599, d. 1626, blev 1616 Biskop i Halberstadt og fik ogsaa et Bar andre geistlige Stiftelser, men havde mere Lyft til Krigsvæsenet og gif til Holland, hvor han tjente under Prins Moritz af Nassau-Oranien. Bed Trediveaarskrigens Udbrud vendte han tilbage til Tyskland og blev sammen med sin Ven Grev Ernst af Mansfeld Protestanternes Hovedanfører under den første Del af krigen. Han samlede Han samlede vilde og herjende Starer om sig og fór haardt frem mod de katholffe Prester og Jefuiterne; 1622 blev han slagen af Tilly, gjorde derpaa med Gre- ven af Mansfeld et Streiftog gjennem Elsas og Lothringen til de spanske Nederlande og mistede her i Slaget ved Fleurus 1622 den venstre Arm. Efter at være vendt tilbage til Tyskland fortsatte hau trods gjentagne Nederlag Kampen paa den vildeste Maade, indtil han bukkede under for en ved Overanstrengelser paadragen tærende Sygdom. Kristian August af Augustenborg, yngste Son af Hertug Fredrif Kristian as Augustenborg, f. 1768, fendtes 1803 til Norge som kommanderende General i det Søudenfjeldske og blev 24de August 1808 tillige Præses i den midlertidige Regjeringskommission for Norge. I Krigen 1808 anførte han Nordmændene med Mod og Dristighed, drev Svenskerne ud af Lan- det og førte Krigen over paa svensk Grund. Hermed gif den lidt efter lidt istaa, trods Kong Fredrik den fiettes bestemte Ordre til Prinsen om at fortsætte. Kristian August, paavirket af Grev H. Wedel Jarlsberg, indgik endog en udtrykkelig Overens komst med den Høistkommanderende for den svenste Bestarmé, Oberst Adlersparre, om iffe at angribe Sverige, medens Adlersparre gif til Stockholm for at faa Gustav den fjerde affat. Da dette var udført og den gamle, barnløse Karl den trettende sat paa Tronen, blev Kristian August, hvem Fredrik den sjette omtrent samtidig fandt det klogt at udnævne til Feltmarskal og Statholder, valgt til svenst Tronfølger 28de August 1809. Nordmændene, som havde faaet Prinsen meget fjær, var bedrøvede 186 Kristiania over at miste ham, medens endel af Svenskerne af samme Grund modtog ham med Forhaabninger om, at han i sin Tid ffulde forene Halvøens to Riger, da hau, efterat Freden mellem Danmark- Norge og Sverige var sluttet, modtog Valget og kom til Sverige, hvor han efter at være adopteret af Karl den trettende antog Navnet Karl August. Glæden varede dog fun fort; thi allerede 5 Maa- neder efter sin Ankomst til Sverige døde han pludselig under en Mønstring nær Helsingborg 28de Mai 1810. Der optom aldeles ugrundede Rygter om, at han skulde være forgivet, og ved hans Begravelse i Stock- holm 20de Juni kom det til voldsomme Pebelopløb, under hvilke Grev Hans Arel von Fersen (f. d.) paa den ynkeligste Maade dræbtes som den for- mentlige Giftmorder. - Da Kristian August stulde forlade Norge 1809, holdtes i Kristiania en Afskeds- fest for ham, ved hvilken der blev fattet Beslutning om Oprettelsen af Selskabet for Norges Vel". Kristian Augusts Minde, en Kristiania Kommune tilhørende Eiendom paa vestre Side af Aferselven, eiedes tidligere af Generalløitnant Johan Mangelsen, efter hvem den fremdeles be- nævnes,,Mangelsgaarden". Da det ældre saakaldte Spindehus forfaldt og tilsidst ophørte med sin Virksomhed, indkjøbtes den nævnte Eiendom af Kom- munen, som til Minde om Prins Kristian August her lod oprette en Arbeidsanstalt for Byens Fattige. Da man manglede Midler til strax at sætte Ind- retningen igang, bortleiedes Eiendommen indtil 1818. Karl Johans Gavmildhed satte imidlertid Byen istand til at realisere Planen, idet han ialt stjænkede 8,000 Spd. (32,000 kr.) til Byens Fattige. Senere erholdt Anstalten forskjellige Legater. Med Stiftelsen, der fra først af kunt bestod i et Arbeids- hus, forenedes 1820 en Tvangsarbeidsanstalt og 1829 et Sindssygeasyl. Eiendommen har et Grund- areal af 52,000 tv.alen. Kristiania, Norges Hovedstad, ligger ved Bun- den af Kristianiafjord, under 59° 54' 42" 11. Br. og 28° 23' 15" p. 2., i en særdeles naturskjøn Egn. Den indtager et Fladerum af ca. 15% Kv.filom. Byen er i det hele taget smukt bebygget, navnlig i de vestlige Dele samt i de mere centrale Gader, hvor mange gamle og uanselige Huse i den senere Tid har maattet vige Pladsen for mere tidsmæssige Bugninger. Dog findes der flere Steder, især i de nylig indlemmede For stæder, Klynger af daarlige Bygninger og trange, uregelmæssige Gader. Byen har tre Havne, Oslo Havn, Bjørvigen og Pipervigen; de er alle aabne mod Syd, men beskyttes dog for en Del ved Hovedgen. Paa den mellem Bjørvigen og Piper- vigen fremskydende Odde ligger Fæstningen Afers hus (f. d.). Den ældste og centrale Del af Byen ligger dels paa Landtungen mellem Bjørvigen og Pipervigen, dels i Nord for førstnævnte. Denne Bydel omgives i Øst af de Tid efter anden ind- lemmede Forstæder Vaterland, Fjerdingen, Grüner løkken, Grønland, Oslo, Ekeberg, Vaalerengen, Kampen, Galgeberg og Enerhaugen, i Nordost og Nord af Rodeløkken, Sagene, Molotten, Professor- byen m. fl., og i Nordvest og Vest af Homansby, Hægdehaugen, Kunstnerlund (Balkeløkken), Briskeby, Ruseløkken, Pipervigen osv. Blandt Byens offent lige Bygninger fan nævnes: Det fgl. Slot (opført 1825-48 paa en Høide nordvest for Byen og om given af en særdeles smut Part), Storthingsbygningen
