Krikand som gjøres af en - Krigsfanger hørende til den opgivet Modstan- Krigsbytte, det Bytte, Krigshær i et fiendtligt Land. kaldes de Personer, der som fiendtlige Hær, efter at have den, af det seirende Parti tages tilfange. I Old- tiden var det sædvanligt at gjøre Krigsfanger til Slaver eller endog at dræbe dem; i Middelalderen behandledes de haardt og blev fun frigivne mod høie Løsepenge. Ofte fandt dog begge de stridende Partier det gjensidig at svare Regning at udverle Fangerne. Efter den nuværende europæiske Folke- ret er det utilladeligt at dræbe Krigsfanger, som har overgivet sig, eller behandle dem som Straf- fanger. De holdes fun i Baretægtsarrest, dog tan de sættes til Arbeide for at bestride Omkostningerne ved fit Ophold. Hensigten med at gjøre Krigs- fanger er at formindste Fiendens Styrke ved at unddrage ham Mandskab; derfor frigives itfe Krigsfanger frivillig og ensidig, saalænge Krigen varer. Efter dens Ophør bliver de strar at sætte i Frihed. Krigshistorie, Historien om de Krige, som i Tidernes Løb har fundet Sted. Krigskunst ell. Krigsvidenskab er Læren om Krigsførelsen og de under denne forekommende Ope- rationer. Krigsmaskiner faldes flere Slags Maskiner i Oldtiden og Middelalderen, hvilke dels var bestemte til Dækning og Forsvar for en fremrykkende Fiende, dels til Angreb paa Fæst ningsmure (Murbræffere o. dest.) og dels til Staft ning af Sten eller Vaaben. Krigsret, en af den jurisdiktionshavende militære Overbefalings mand nedsat Domstol til at paadømme Over- trædelser, som er begaaede af hans Underordnede. Den bestaar udelukkende af Militære, som for hver enkelt Sag opnævnes; dog tiltræder sædvan lig vedkommende Auditør som retskyndigt Med- lem. Krigsskib, se Marine. - Krikand (ana crecca), den mindste og i Norge almindeligst forekommende Andeslægt af Græs ændernes Gruppe. Hannen er en af vore smukkest farvede Fugle. Krikanden opholder sig om Some meren ved Fieldvande og fivbevorede Sumpe i Vidjeregionen; den drager om Høsten sydover og vender tilbage i Marts og April. Krim ell. Krym, den tauriste halvø, en halvø i det sydlige Rusland, hænger i Nord ved den smale Landtunge ved Berekop sammen med Fast- landet og omgives forresten af det Sorte og det Azovske Hav. Størrelset er ca. 460 kv.mil og Folkemengden ca. 3-400,000. Den nordlige og største Del af Halvøen er fladt, græsbevoret Steppe= land; langs Sydkysten gaar en steil Fjeldkjede, som sender flere Grene mod Nord og danner smutte og frugtbare Dale. Denne sydlige del af Krim er berømt for sin Naturskjønhed. Her er ogjaa Jordbunden overordentlig frugtbar og kli matet mildt og behageligt. Korn og Tobat, Bin, alffens Sydfrugter osv. trives her i den yppigste Fylde, ligesom ogsaa Kvægavlen blomstrer. I det nordlige Steppeland er Jordbunden derimod for det meste mager og lidet stiffet til Dyrkning. De udstrakte Bidder benyttes derfor til Beiter. Ind- byggerne paa Krim er dels muhamedanste Tatarer, dels Jøder, Russer, Tyrker og Bulgarer. Krim udgiør Hoveddelen af det russiste Guvernement Taurien; Hovedstaden er Simferopol. Krim beboedes i Oldtiden af Taurierne. I det 6te Aarh. f. Kr. anlagde Græterne Kolonier paa Sydkysten. 178 Krimkrigen Senere var her et eget Kongerige, det bosporanske, som grundedes af Farnates, fom i Mithridates's Besiddelse og blev efter hans Død afhængigt af Rom. Ved Romerrigets Deling fom Krim til det ostromerske Nige, erobredes i det 13de Aarh. af Tatarerne og fom 1475 under Tyrkiets Overhøi- hed. 1783 blev Halvøen underkastet Nusserne, som siden har besiddet den. Om Krimkrigen 1854-55 f. d. Kriminal, som angaar Forbrydelser. Krimi- nallov, Lov om Forbrydelser, Straffelov. Kriminalproces, den Del af Proces-Syste met, som omhandler Forbrydelsers retslige For- følgning. Kriminalret, Samlingen eller Indbegrebet af de Netsregler, som kommer til Anvendelse ligeoverfor Forbrydelser; Strafferet.- Kriminalist, Retslærd, som særlig giver sig af med Kriminalrettens Studium og Fortolkning. Krimkrigen eller den orientalske krig kaldes den i 1854-55 førte krig mellem Rusland paa den ene Side og Tyrkiet, Frankrige, England og Sardinien paa den anden Side. Aarsagen var fornemmelig Reiser Nikolaus den førstes Lyst til at bemægtige fig Tyrkiet eller ialfald en Del deraf, og som Paastud brugtes de græste Kristnes Stilling i Tyrkiet samt en Strid om den hellige Gravs Kirke i Jerusalem. Den russiske Uden- rigsminister Menschikoff gjorde i denne Hensigt en Reise til Konstantinopel for at paavirke Sultan Abdul Medsjid, men denne negtede efter engelsk og franst Tilskyndelse at føie Rusland. Nikolaus forsøgte ogsaa at faa England vaa sin Side ved at love det Del i Byttet, men England lod sig iffe overtale. Menschikoff forlod Tyrkiet med ufor- rettet Sag, og den 3die Juli besatte den russiske General Gortschakoff Donaufyrstendømmerne (det nuværende Rumænien og Serbien). Allerede en Maaned tidligere havde en forenet fransk-engelsk Flaade begivet fig til Dardanellerne for at holde Die med Rusland. Østerriges Mæglingsforsøg førte iffe til noget, og den 3die Oftober erfiærede Sultanen Rusland Krig. I Kaukasien var Tyr- ferne uheldige, idet de den 24de og 30te November led to afgiørende Nederlag ved Achalzik og Gumri; hertil kom endnu det Uheld, at den tyrkiske Flaade den 30te Novbr. blev aldeles ødelagt af Russerne ved Sinope. Men i Donauegnene, hvor den dygtige Omer Pascha havde Overbefalingen_over de tyrkiste Stridskræfter, var disse heldige. Omer slog Russerne flere Gange, og forgjeves beleirede disse Fæstningen Silistria, som de efter store Tab tilsidst maatte opgive Tanken om at storme. Da Keiser Nikolaus ikke vilde lytte til de andre Stor magters Forestillinger, gjorde England og Frank- rige fælles Sag med Tyrkiet og sendte en Hær til Krim under Marstal St. Arnaud og Lord Raglan for at beleire den stærke Fæstning Seba- ftopol. En anden engelsk-franst Expedition afgif til Østersjøen. Senere sluttede Sardinien sig til de to Bestmagter. De Allierede bombarderede den 22de April 1854 Odessa, og i September s. A. landede 36,000 Franskmænd og 26,000 Englændere paa Krim. De russiske Stridskræfter, som var samlede her for at forsvare det vigtige Sebastopol, søgte forgjeves at stanse de Allieredes Fremrykning og hindre Fæstningens Indeslutning. Efter flere haardnaffede Kampe i aaben Mark (ved Alma 20de Septbr., ved Balaklava 25de Oftbr., ved
