Kreditiv Kreditiv, d. f. s. Akreditiv, s. d. Kreditoplag faldes det, naar en Kjøbmand faar Henstand med Toldbeløbet af Barer, som han indfører fra udlandet og oplægger i sit Pakhus (dog ikke uden særskilt Tilladelse udenfor Told- stedet), og som han paa Forlangende maa forevise for Toldvæsenet. I Regelen sker dette Eftersyn hvert kvartal. Kreditor, enhver, som har en Gjeldsfordring paa en anden; jfr. Debitor under Art. Debet. Kredsløb, Blodets, se Blod. Kreere, egentl. stabe; udnævne, især til Doktor. Krefeld, By i den preussiske Rhinprovins, paa Bestsiden af Rhinen, 6 Mil nordvest for Köln, med 63,000 Indb. Byen er smukt be- bygget og driver en storartet Fabrikvirksomhed, især af finere Tøier, Farvevarer, Maskiner og Speile. Under den preussiste Syvaarsfrig stod her 23de Juni 1758 et Slag, i hvilket en engelsk- tyst Hær under Hertug Ferdinand af Brunsvig seirede over Franskmændene. Kreling, August, tyst Maler og Billedhugger, f. 1819, d. 1876, besøgte Hannovers Polyteknikum og gif 1836 til München, hvor han studerede Billedhuggerkunsten under Schwantaler og Maler- funsten under Cornelius. 1853 blev han Direktør for den kongelige Kunstindustriskole i Nürnberg, som han organiserede fra nyt af og hævede be- tydelig. Af hans Billedhuggerverker fan bl. a. nævnes et Monument over Kepler, af hans Ma- lerier,,Hugenotterne ved Nadverden Bartholomæus natten". Kremenez, By i det vestrussiske Guvernement Volhynien, ved Floden Jkva, med 12,000 Judb. Krementschug, By i det russiste Guverne ment Poltava, ved Dnjepr, med 31,000 Jndb., Læder og Tobaks- samt Maskinfabrikation, be- tydelig Handel og Markeder. Kreml, russ., Fæstning; Bydel, især i Midten af en By, omgiven med Volde og Grave. Mest bekjendt er Moskvas Kreml (se Moskva). Kremniz, By i Komitatet Bars i Ungarn, med 9,000 Indb., flere mærkelige Bygninger samt Grubedrift paa Guld og Sølv. Krems, By i Erkehertugdømmet Østerrige, ved Donau, med ca. 9,000 Indb., Havedyrkning og Handel med Safran, Sennep, Eddike og Vin. Kremserhvidt, den fineste Sort Blyhvidt, forekommer sædvanlig i Handelen i Form af fir- fantede Tavler, og benyttes til fin Maler- og Anstrøgsfarve. Kremsier, By i Mähren, ved Floden March, med 10,000 Jndb., Klædefabrikation og Handel med Korn og Kvæg. Her havde den første østerrigste Rigsdag fine Møder 1848-49. Kreoler (spanst criollo), kaldes i de spanske og portugififfe Kolonier de Indfødte, som nedstammer fra spanfte eller portugisiske Forældre. Kreol negre, tildels Benævnelse paa de i Amerika fødte Negre i Wodsætning til de indfødte eller indvandrede. Kreosot, en lysbrydende, stærkt fugtende Vædffe, opdagedes 1832 af Reichenbach ved Destillation af Bøgetjære, findes i Røg og Træeddike o. dest.; paa dens Egenstab at forandre Kjødtrevlerne paa en egen Maade og bevare dem for Forraadnelse (deraf dens Navn, som betyder Kjødbevarer") beror dens bekjendte Anvendelse af Røgning som Konser- 176 Kretiner vationsmiddel for Kjød. Kreosot har været for= verlet med Karbolsyre (Phenol). Kreosot af Træ- tjære indeholder hovedsagelig Kreofol Cs H10 O2 og Guajatol C Hs Oz, men lidet Phenol, hvori- mod Kreosot af Stenkultjære indeholder Phenol Ce HoO og refol C7 Hs O. Kreosol og Guajakol er eiendommelige sammensatte Etherarter, hvori- mod Kresol er homolog med Phenol eller Karbol- syre og har lignende Egenskaber. Kreosot bruges som Desinfektionsmiddel og til Impregnering af Jernbanesviller m. m. for at beskytte dem mod Forraadnelse. Krep, lærredsvævet, svagt slaaet Tøi med krujet eller treppet Overflade, hvilket Udseende Tøiet er- holder dels ved at koges efter Vævningen, dels ved at behandles paa en saakaldt Krepmastine. - Krepflor, Flor af gazevævet fin Silfe, bruges til Slør osv. Krepere eller krevere (fr. crever), egentl. revne, dø. Kreta eller Kandia (tyrkist Kirid), en af de største Zer i Middelhavet, ligger sydost for Græken- land, ved Indløbet til det geiske Hav. Størrelsen er 150 kv.mil og Længden fra Øst mod Vest 35 Mil. Den gjennemstjæres i sin hele Længde af en Bjergkjede, hvis høieste Punkt, Bjerget Jda, naar op til en hoide af 7,000 Fod. Denne Bjerg- fjede sender til begge Sider flere Udløbere, som begrændser herlige Dale og frugtbare Sletter. Den er berømt for fin yppige Vegetation og frem- bringer Cedertræ, Vin, Silke og Oliven. Ind- byggernes Antal er ca. 275,000, fordetmeste af græst herkomst. Den tilhører Tyrkiet og udgiør med de omliggende Smaager et eget Vilajet. Hovedstad Megalotastro. - Kreta var i Old- tiden en af den græste Kulturs Hovedsæder; dens ældste Befolkning var af frygist Herkomst, men blandedes senere med indvandrede Dorer, som til- rev fig Magten og undertvang de oprindelige Ind- byggere. Blandt dens navukundigste forhistoriske Konger nævnes den vise Minos, som ca. 1300 f. Kr. gav Den Love, samt hans Søn Idomeneus. Ifølge Homer, som falder Den Hekatompolis, stal den paa hans Tid have havt 100 Byer, men de første paalidelige historiste Efterretninger nævner fim tre saadanne af Betydning. Som et af Zeus- dyrkelsens Hovedsæder (Den betegnes som Zeus's Fødested) havde den prægtige Templer; af dens andre Mærkeligheder kan nævnes den af Dadalos byggede Labyrint (f. d.). Den blev 67 f. Str. ind- lemmet i det romerske Rige og kom ved dettes Deling til det østromerske Rige. 823 erobredes den af Araberne, men toges 961 tilbage af Græ- ferne. 1204 fjøbtes den af Venetianerne, som be holdt den indtil 1669, da de efter en 25aarig helte= modig Kamp maatte overgive den til Tyrkerne, i hvis Besiddelse den senere har været. Dog har Indbyggerne oftere gjort Forsøg paa at løsrive sig fra Tyrkiet og efter Grækenlands Uafhængig- hed søgt at forene fig med dette. - Krethi og Plethi kaldtes ifølge det Gamle Testamente Kong Davids Livvagt. Nu betegnes ved dette Udtryf et blandet Selskab af alle Slags Mennesker. Kretiner, en særegen Slags Mennesker, sont især forekommer i Alpedalene i Schweiz, Savoien og Piemont, men ogsaa i andre Dele af Alperne, Pyrenæerne, Steiermark, Harzen o. fl. St. famt
