Kran Anfald, som haftig verler med Slaphed af Must- lerne (flonist Krampe, Konvulsioner), eller ved- holdende (tonist Krampe, Stivkrampe). Kun siel den fan Krampens bestemte Aarsag paavises; undertiden kan dens Grund vise sig i anatomiske Degenerationer af Nervesubstansen, men oftest kan ingen saadanne opdages. Ofte fan en pludselig indtrædende Blodmangel eller Blodoverfyldning i Hjernen fremkalde Krampe, ligeledes Tryk paa Hiernen eller Rygmarven, visse Gifte (f. Ex. Stryknin), Fordøielsesuorden o. lign. samt ende- lig rent psykiske Bevægelser, som Strak. Behand lingsmaaden er naturligvis forskjellig efter Aar- sagen. Bedøvende eller beroligende Weidler svækker Anfaldene og formindsker Smerten; ved partielle Kramper i enfelte Muskler eller Muffelgrupper fan Anvendelsen af en galvanisk Strøm ofte være af Nytte. Kran, Maskine til at løfte store Tyngder med, er større end Donkraften (f. d.) og enten faſt- staaende eller forsynet med hjul, saa at den kan flyttes. Hovedbestanddelene er en opstaaende Bjelke eller en Reisning af Jern, oventil forsynet med en horizontal Bjelke, paa hvis yderste Ende er en Blot. Over denne løber en Kjetting, som med den ene Ende fæstes til det, som skal løftes, med den anden villes op paa en Rulle, som enten sættes i Bevægelse ved Haandkraft, Dampkraft eller Trykket af en Bandspile (hydraulisk Kran). Ofte er Kranerne saaledes indrettede, at Lasten samtidig med at den hæves fan dreies til Siden. Kranach, se Cranach. Kranbjelker, paa Stibe to svære Bjelker forud, en paa hver Side, i hvilke Anferne hænger, naar de ikke bruges. Kranium, Hoved; især hjerneskallen. - Kra nioskopi, Kraniologi, d. 1. 1. Frenologi (s. d.) Krap (Rubia tinctorum), Plante af Krap- familien, er fleraarig og urteagtig, har tilbage= frummede Smaatorne, firkantede Stilfe og frans- stillede Blade; Blomsterne er smaa, gulgrønne og staar i Halvstjerme i Bladhjørnerne. Frugten er et Bar. Krapplanten dyrkes for sin Nodstok, som i pulveriseret Tilstand afgiver et vigtigt farvestof. Roden indeholder egentlig mange forskjellige far- vende Stoffer, saaledes Krappurpur, Kraprødt, Krap- orange, Krapgult og Krapbrunt; ved Anvendelse af forstjellige Beitser tan Krap frembringe alle Slags Nuancer af Rødt og Violet samt flere Nuancer af Brunt og Gult. Den smukkeste Krapfarve er Tyrkisk rødt, som navnlig anvendes paa Bomuld. Krap dyrkes i Europa især i Sydfrankrige, Holland og enkelte Dele af Tyskland; den bedste kommer fra Orienten og fra Avignon. I den senere Tid har det lykkedes funftig at fremstille Kraprodens Farvestoffer, og denne Tilvirkning synes at have Fremtiden for fig. Kraplat er en Forbindelse af Krapfarvestoffer med Lerjord og faaes som et fint Bundfald af Krapaffog i Alunvand. Det anvendes i Malerkunsten. - - Krapf, Johann Ludwig, tyst Missionær, f. 1810, d. 1881, gjennemreiste 1848-52 Mellemafrika og opdagede Nyassasjøen. 1867 ledsagede han den engelste Expedition til Abessinien. Han har ogsaa indlagt sig Fortjeneste ved fine Arbeider over flere afrikanske Sprog. Krapnl (fr. crapule), usjelt Bak. Krasicki (udt. Krajitski), Ignaz, polst Digter og Forfatter, f. 1734, d. 1801, ftuderede Theologi og 174 Kratinos opholdt sig derpaa en Tid i Rom, blev kanonikus i Lemberg, 1767 Biskop i Ermeland og 1795 Erke biskop i Gnesen. Af haus Skrifter (epiffe Digte, Fabler m. m.) er det komiske heltedigt „Myszeis" det bedste. Krasinski, Sigmund Napoleon, Grete, polff Digter, f. 1812, d. 1859, studerede i Warschau og levede efter Revolutionen 1831 for bet meste i Italien og Tyskland, plaget af Sygdom og tilsidst næsten ganske blind. Hans Digte, som han hjem- sendte fra sit frivillige Eril, vakte overalt i de slaviske Lande den største Begeistring; de mest fremtrædende er,Nieboska komedya" (Den ngude lige Komedie", 1837-48), Irydion", hvori han paa en mystisk-sværmerist Maade skildrer den sla- viste Stammes Skjebne og Fremtid, det fantaſtiſk- filosofiste Digt „Noc letnia" (Sommernatten"), som er streven i den mest fuldendte lyriske Sprog- form, samt Kanzonesamlingen For Morgendæm ringen" og "Fremtidens Salmer". Krasis, Sammenblanding; i Grammatiken Sammensmeltningen til ét Ord af to, hvoraf det første ender og det andet begynder med en Vokal. Krasnojarsk, By i det russiske Guvernement Jeniseist i Sibirien, ved Floden Jenisei, med 13,000 Jubb., Læder og Vognfabriker. Krasnowodsh, By i russist Turkestan, paa Østsiden af det Kaspiske Hav, er Flaadestation og Sæde for en Militærguvernør. Byen er befæstet. Kraszevski, Josef Iguaz, polst Forfatter, f. 1812, studerede i udlandet og bosatte sig derpaa paa sit Gods i Volhynien, bestieftiget med lite rære Arbeider. 1860 flyttede han til Warschau og redigerede der Bladet Gazeta Polska", hvor efter han 1863 bosatte sig i Dresden. Han har været overordentlig produktiv og i det hele skrevet ca. 300 Bind; mest fremragende er hans Romaner og Noveller med Stof fra Livet i hans hjemland. Desuden har han skrevet en Række fritiske og literaturhistoriske Opiatser, udgivet Reisebilleder og Skildringer fra den polske Opstand 1863 samt "Bolens Kulturhistorie paa dets Delings Tid." Krater, egentl. Bæger, se Bulfaner. Krates, græsf fynist Filosof, Discipel af Dio- genes, levede i den sidste halvdel af det 4de Aarh. f. Kr. Han var af en rig og anset Familie i Theben, men gav al fin Formue bort for lig sin Mester at leve som Tigger. Dette vafte en saa- dan Begeistring og Kjærlighed til ham hos Hip- parkhia, en rig Wands Datter fra Thrakien, at hun forlod alt for at følge ham paa hans Om- vandringer. Under hans Navn er 38 Breve op- bevarede, hvilke imidlertid skriver sig fra en senere Tid. Krates hed ogsaa en graft Grammatiker fra Mallus i Kilifien i det 2det Aarh. f. Kr. Han levede ved Attalos's Hof i Pergamon og grundede der en grammatist Stole, som traadte i Opposition til den alexandrinske. 167 fulgte Krates Attalos til Rom og holdt der Foredrag. Af hans Kom- mentarer til Homer og andre græfte Digtere er nogle Brudftyffer opbevarede. Krates var endelig ogsaa Navn paa en græft Komedieforfatter i det ote Aarh. f. Kr. - Kratinos, græsf Komedieforfatter, ca. 520- 423 f. Kr., var sammen med Krates Staberen af den ældre attiste Komedie og en af dennes betyde- ligste Repræsentanter. Han eiede et rigt une og en starp Bittighed, som hverken staanede offentlige
