Kragersen Kragerø omtales først i Begyndelsen af det 17de Aarh. som en Ladeplads under Stien og fit 1660 Kjøbstadsrettighed. Dog var Stedet længe af liben Betydning, dels fordi en voldsom Ildebrand 1711 lagde Størsteparten af Byen i Affe, dels paa Grund af Krigsbegivenhederne under Kalmarkrigen, hvilke virkede lammende paa dets Handel og Stibs- fart. 1739 fif Byen fri Indførsels- og For- toldningsret og blev derved fuldstændig ligestillet med Skien, der indtil da, til lidet Held for Stedets Udvikling, havde enflags Patronatshøihed over samme. Kragerøen, en 1/2 Mil lang udenfor Fredriksstad. Den hører under Byen, der for en Del er bygget paa den. Kragfossen, Vandfald i Mosseelven, Smaa- lenenes Amt. Kragsten, Konsolften, en Sten, som springer frem af en Mur og bærer en Balkon, Gesims ell. lign. Krain, Hertugdømme og øfterrigsk Kronland, mellem Jftrien, Venetien, Kärnthen, Steiermark og Kroatien, er ca. 180 kv.mil stort og har henimod 1½ Mill. Jndb. Landet gjennemstjæres i Nord af den østlige Fortsættelse af Kärntneralperne, i Syd af de Juliste eller Krainste Alper og af Karstbjergene, i hvilke sidste Fieldfjæder der findes mange under- jordiske Huler. Hovedfloden er Save, hvori de fleste andre af Landets Floder falder. Af Indsjø erne er Czirknizersjøen den betydeligste. Klimatet er, undtagen i Fieldegnene, mildt; store Stove findes, og Skovdriften er den vigtigste Nærings- vei. Agerbruget dækker ikke Landets Behov af Korn; derimod dyrkes Vin og Lin til Udførsel. Kvægavlen er iffe ubetydelig; ogsaa Bi- og Silke avl er vigtige Næringsfilder. I Stovene lever en stor Del Bildt, og Elvene og Sjøerne er rige paa Fift. Af Mineralier forekommer Brunful, Jern og Kviksølv; Gruberne ved Idria er næst Almaden i Spanien Europas rigeste Kvitsølvverk. Af industrielle Frembringelser indtager vævede Sager den første Plads. Handelen, især Tranfit- handelen, er betydelig. Befolkningen hører for Størstedelen til den sloveniffe Stamme og bekjen- der sig til den romersk-katholste Kirke. Af Skoler findes 3 Gymnafier, en høiere Realskole og et større Antal Folkeskoler. Ifølge Forfatningen af 26de Februar 1861 exifterer en Landdag for Krain, bestaaende af Bistopen, 10 Deputerede for de større Grundeiere, 8 Deputerede for Byerne, 2 for Han- dels- og Industrikammeret i Laibach og 16 for Landsmenighederne; alle de Deputerede vælges paa 6 Nar. Til det øfterrigfte Rigsraads Deputeret fammer sendes 6 Medlemmer. Forvaltningens Hovedsæde er Laibach. I judiciel Henseende hører Krain under Overlandsretten i Grat, i militær under Generalfommandoen samme steds. Krain har faaet fit Navn af det slaviste Krai, d. e. Grændse, fordi Landet fordum laa paa Grændsen af de af Tyffere og Slaver beboede Lande. Karl den ftore erobrede train, som han gav til Hertugen af Friaul; fra 972 fit det egne Markgrever, af hvilke nogle førte Hertugtitelen. Dog besad de fun en Del af Strain samt til enkelte Tider Istrien og Friedland; Resten af Krain stod under Her tugerne af Kärnthen. Da Markgreverne af Krain 1245 var uddøde, kom Landet som Len til Hertug Fredrik den stridbare af Østerrige, hvorved en stor 173 Krampe Del deraf blev forenet med Østerrige og Steier- mart, medens Greverne af Tyrol besad Resten. 1364 forenedes hele Krain under Hertug Rudolf den fjerde og har senere stadig hørt til den øster- rigſte Stat, med Undtagelse af Marene 1809-13, da det hørte til Frankriges illyriske Provinser. Fra 1816 var det en Del af Kongeriget Illyrien og blev 1849 eget Kronland. Krajova, By i Rumænien, med 23,000 Jndb. Krakau, polst Krakow, Hovedstad i Storher- tugdømmet af samme Navn i det østerrigste Konge- rige Galizien, ved Floden Weichsel, med 50,000 Indb., et Universitet, 39 Kirker, 25 Klostre, 7 Synagoger og mange andre smukke Bygninger. Byen er Sæde for en Bistop. Industrien er iffe ubetyde- lig, men ei af den Vigtighed som Handelen, der især omfatter Korn, Salt, Vin, Tømmer, Lærred og kvæg. - Kratau stal være grundet af en polit Fyrste Krakus i det 7de Aarh. 1320-1609 var den Polens Hoved- og Residensstad og vedblev ogsaa senere at være Kroningsstad. Til 1060 var den Sæde for en Ertebistop, senere, som nu, for en Biskop, som ogsaa var suveræn Fyrste af Se- verien, Landstrækningen mellem Krakau og Schlesien. Gjentagne Gange ødelagdes den af Ildebrande eg erobredes af forskjellige Fiender, hvorved den før saa blomstrende Stab fant meget. 1795 fom den ved Polens tredie Deling til Østerrige og udgjorde 1809-15 tilligemed Vestgalizien en Del af Her- tugdømmet Warschau. Republiken Krakau oprettedes paa Wienerkongressen; den bestod af Krakau og dens nærmeste Omgivelser, var ca. 22 Kv.mil stor og havde 140,000 Jndb. Den var omgiven af Preussen, Østerrige og Rusland, under hvilke Magters Beskyttelse den ftod, og af hvilke den i Grunden var aldeles afhængig. Den lov- givende Magt havde en Folkerepræsentation, som hvert Aar var samlet i 4 uger, den udøvende et af 8 Senatorer og en Præsident bestaaende Senat. I Anledning af Adelens Indgreb i Forfatningen sendte de tre Beskyttelsesmagter 1829 en Under- føgelseskommission til Krafau; 1830 sluttede en Del af Befolkningen fig til Revolutionen i Polen, hvorfor Republiken blev besat af Russerne. Senere fandt polste Flygtninger et Fristed i Krakau, som derfor 1836-37 befattes af østerrigste Tropper. En ny Besættelse fandt Sted 1838-41; da i Februar 1846 den polite Opstand brød ud, blev Krakau Insurgenternes Hovedvaabenplads, hvorfor Landet besattes af de tre Beskyttelsesmagters Hære og 1846 trods Englands og Frankriges Protest overdroges til Østerrige, som 1849 under Navn af Storhertugdømmet Krakau indlemmede det i Galizien. Kraken, et fabelagtigt Sjøuhyre, som skal op- holde sig paa store Dybder og fun en sjelden Gang viser sig i Vandskorpen som en Samling af Blind- stjær. Sandsynligvis har en Art Blæksprut, der opnaar en uhyre Størrelse, givet Anledning til Sagnet. Krákumál, et gammelt, temmelig vidtløftigt Digt, som tillægges Ragnar Lodbrok, og hvori hans Bedrifter opregnes. Krampe, enhver uvilkaarlig Muskelbevægelse, som fremkommer ved en sygelig Pirring af Be- vægelsesnerverne. Krampen fan enten anfalde hele Legemets Muffler eller kun ét eller flere enfelte Lemmers; ligeledes kan den enten optræde i forte
