Koupé 171 Krabbe Kouplet, Strofe („Vers") af en Sang med flere Strofer, som synges paa samme Melodi; især en saadan Sang indlagt i et Theaterstykke. Koupons, Renteanvisninger, trykte Anvisnin- ger eller Beviser, som følger med Statspapirer eller Attiebreve, og ved hvis Aflevering Besidderen faar den ham for en Termin tilkommende Rente eller Dividende udbetalt. Disse Beviser tryffes i et større Antal paa et Art, hvoraf ét ad Gangen fan afflippes; paa Arket trykkes ogsaa en saakaldt Talon, d. v. f. en Anvisning paa at erholde et nyt Arf Kupons, naar det første er opbrugt, førend vedkommende Obligation er indfriet eller Aktie- selskabet ophørt. Kovno, Guvernement i det vestlige Rusland, 725 Kv.mil stort, med 1,175,000 Jndb. Hoved- stad Kovno, ved Floden Njemen, med 33,000 Indb., deriblandt 13,000 Jøder. Byen har Bryggerier, betydelig Skibsfart og Handel. Kraaka, se Ragnar Lodbrok. Kraake (Corvus cornix), Fugl af Ravne- Hale; en Varietet er ganske fort. Kraaken er en graadig Fugl, som baade spiser Plante- og Dyre- føde af alle Slags; navnlig fortærer den en Mængde Insekter, men røver ogfaa 2g fra flere nyttige Fugle. Den bygger et simpelt Rede i Træer eller paa Klipper; Ungerne er i de første Dage blinde. og bosatte sig 1795 paa Landet i Nærheden af Narva. Her strev han foruden andre Sager over 20 Skuespil. 1798 taldtes han til Hoftheaterdigter i Wien, men tog efter et Par Aars Forløb fin Afsted og besluttede derpaa at vende tilbage til Rusland. Paa den russiske Grændse blev han imid- lertid arresteret i April 1800 og transporteret til Sibirien. Da en ung Russer, Krasnopolsti, over- satte hans Drama Peter den stores gamle Livkust" paa Russist, hvilket Stykke var en indirekte Lov- tale over Keiser Paul, lod denne Forfatteren strax falde tilbage og overøse med Gunstbevisninger. Han fit et Krongods i Lifland til Foræring, blev Direktør for det tyste Theater i Petersburg og Hofraad, men tog efter Pauls Død atter fin Af- fted. Derbaa levede han i Weimar, Jena og Berlin, paa hvilket sidste Sted han sammen med Merkel udgav,,Der Freimüthige", hvori han angreb Goethe og Brødrene Schlegel. Efter at have besøgt Frank rige og Italien flygtede han 1806 paa Grund af de politiske Forhold i Tyskland til Rusland, blev Statsraad, fulgte 1813 med det russiske Hovedslægten, er graa med sorte Vinger og fort Hoved og fvartér og udgav 1814 i Berlin et Russisk-tyst Folkeblad". Derpaa blev han russist General- fonsul i Preussen med Bolig i Königsberg, an- sattes 1816 i Udenrigsministeriet i Petersburg og blev 1817 sendt til Tyskland som politist Spion med en aarlig Gage af 15,000 Rubler. 1818 begyndte han at udgive Literarisches Wochenblatt", hvori han paa den mest ensidige Maade bedømte Tidens literære Frembringelser. Den foragtelige Rolle, han spillede som russist Spion, og den lave Haan, hvormed han omtalte det tyske Folks Friheds- bevægelser, gjorde ham i høi Grad hadet og for agtet, og 1819 blev han myrdet af en sværmerist ung Student, Karl Ludwig Sand. Han har ffrevet over 100 Lyftspil og borgerlige Dramaer, som i sin Tid var særdeles yndede, men som nu forlængst er forsvundne fra Scenen. Man fan vistnok iffe frakjende ham Opfindsomhed, en vis Bittighed samt Lethed i Dialogen, men disse gode Egenskaber forsvinder bag der taareperfende Sen timentalitet, blandet med Frivolitet, som taraf- teriserer det meste af hans Produktion. Hans samlede og udvalgte Strifter er udfomne i flere Udgaver. Hans Søn Otto von Kotzebue, f. 1787, d. 1846, blev opdragen til Militær i Petersburg, gjorde 16 Mar gl. med Krusenstern en Reise om Jorden og havde 1815-18 Kom mandoen over en Expedition, som skulde søge en nordøstlig Gjennemfart nordenom Amerifa fra Beringsstrædet af. Paa denne Reise ledsagedes han bl. a. af Chamisso og opdagede flere Der i Sydhavet samt det efter ham benævnte Kotzebue Sund, en Havbugt øst for Beringsstrædet. Efter at være bleven Kapteinleitnant i den russiske Garde marine foretog han 1823-26 en tredie Sigreife, som han ligesom den forrige beffrev. Han har især bi- draget til at opklare meget i det Stille Havs hydrografiske Forhold. - Foregaaendes yngre Bro- der Alexander von Kozebue, f. 1815, har vundet et Navn som Maler, især Slagmaler. Koupé, luffet Bogn; Afdeling i en for Pas- fagerbefordring bestemt Jernbanevogn. Koupere, stjære, afftiære. - Kouperet Ter ren, Terræn, som er gjennemffaaret af Grøfter, Høider, Vandløb og andet, som lægger Hindringer i Veien for Færdselen og for Troppers Fremrykning. Kraakefod (Ulvefod, Lycopodiaceae), Plante- familie af Sporeplanternes Orden, har frybende, grenet Stiff og naaleformede, tætsiddende Blade. Sporerne, der sidder i Bladhjørnerne eller i Spidsen af Grenene, danner, naar de er modne, det gule Støv, som er fjendt under Navn af Heremel. Heremel. I Norge forekommer flere Arter af denne Plante, der vorer i Skove og paa tørre Bjergstrækninger. Kraakesolv, se Glimmer. Kraakstad, Prestegjeld i Akershus Amt, be- staar af Sognene Kraakstad og Ski. Krabbe, Tyge, af en gammel dansk Adels- slægt, slog og dræbte under Kong Hans's Regje- ring 1510 den svenske Anfører Aage Thott i Fantehullet" i Ståne, bidrog 1523 til Kristiern den andens Fordrivelse og bler 1524 Rigets Marst. 1525 fjempede han mod Søren Norby og med- virkede hovedsagelig til at slaa Lybekkerne ved Hel- fingborg 1535. Han døde 1541. Hans Søn Erik Krabbe, f. 1512, d. 1564 var Rigsraad og benyttedes til flere udenlandske Sendelser. Han var en lærd Mand, som bl. a. udgav Saro og forfattede en Lovsamling, som senere blev benyttet ved Udarbeidelsen af Kristian den femtes danske Lov. Fra en anden Slægt af samme Navn nedstammede Oluf Krabbe, f. 1789, d. 1864, som 1815-18 var med i den danske Kontingent i Offupations arméen i Frankrige, 1845 blev Oberstløitnant og 1849 Oberst og Chef for en Brigade, med hvilken han udmærkede sig ved Ulle- rup s. A. 1850 opfyldte han med sæder fine Sverv som kommanderende over de Danskes venstre Fløi i Slaget ved Isted samt som Forsvarer af Danevirkestillingens venstre Fløi. 1851 blev han Brigadekommandør i Holften, 1852 Generalmajor og 1860 Generalløitnant. Hans Broderion Christoffer Krabbe, f. 1833, blev efter 1859 -61 at have redigeret Fyens Avis" 1868 Over- -
