Korupedion 168 | Kosjenille akademiet i Versailles. Efter sin Tilbagekomst blev han Kaptein, men forlod 1777 paa Grund af en ulyffelig kjærlighed fit Fædreland og gik til Nordamerika, hvor han i høi Grad udmærkede sig ftalliferer i regelmæssige, sexsidede Brismer og Pyramider, har Glasglans og er ofte ved ind- blandede fremmede Stoffer farvet paa forskjellig Maade. Den almindelige Korund eller Diamant spat er næsten ugiennemsigtig og bruges mest ii de engelske Koloniers Frihedskamp. Han blev pulveriseret Tilstand til Slibning af andre haarde Stene; den vandklare eller blaa Korund faldes Safir, den røde Rubin, den gule orientalft Topas og den violette orientalst Amethyst; alle disse Varieteter er værdifulde Edelstene, især Rubinen og Safiren. De kommer mest fra Ost- indien. Korupedion, Slette i det vestlige Lilleasien, hvor Seleutos 281 f. Kr. seirede over Lyfimakhos, som faldt. Korvei, d. s. s. Corvey. Korvet, et tremastet, hurtigseilende Orlogsstib af mindre Dimensioner og for det meste med aabent Batteri; er Batteriet dækket, anbringes kun én eller to meget svære Kanoner paa det øverste Dat. Korybanter, i Oldtiden Navn paa Kybeles (Rheas) Prefter i Frygien. Koryfæer, gr., egentl. de, som staar i Spidsen, faldtes i Grækenland Korførerne (se Kor). Nu betegner en Koryfæ en, som er den første, for- nemste i fin Slags, i sin Videnskab eller fit Kald. Kos ell. Koos, nu ko, Stanto ell. Jelanto, en af Sporaderne i det Egeiffe hav, 5 kv.mil stor, med 20,000 Indb. Her var i Oldtiden et berømt Tempel for Asklepios. Kosaker eller Kasaker, en Folkestamme i det europæiske og asiatiske Rusland, skal efter nogles Antagelse være af tatarist herkomst, men er sand- synligvis nær beslægtede med de egentlige Russer og saaledes af flavist Udspring. Stofaferne deler sig i to Hovedstammer, de lille russiske og de donske Kosaker. Begge Stammer har i lange Tider været bekjendte for fin Bildhed og Kamplyst, især Saporogerne, som hører til de lillerussiske Kosater og bor ved Dnjepr. De donske Kosaker er mere civiliserede; de bor nordenfor det Azovske Hav og Kaukasus, og deres Land danner et eget Guvernement, ca. 2,860 kv.mil stort med ca. 1,086,000 Jnbb. (hvoraf 20,000 Kalmufer). Di- ftrittet er militært organiseret under en Hetman med Generalsrang. Kosakerne er alle pligtige til Krigstjeneste og udgjør en væsentlig Del af den russiske hær, hvor de især anvendes som let Ka- valeri, hvortil de saavelsom deres Hefte (af en egen Race) er særdeles vel stiftede. Den hele Styrke af Kosaker i den russiske Hær udgjør 10 Korpser med tilsammen 135 Regimenter. I Fredstid dri- ver de Agerbrug og Fædrift, især Opdrætning af Heste. Foruden de nævnte Hovedstammer findes | ogsaa Kosater anbragte paa enflags Grændsevagt ved Sibiriens Sydgrændse og i Rautasus. Ko- saferne dannede oprindelig enflags Krigerrepublik i Ukraine og blev 1654 afhængige af Rusland. Efter Mazeppas Oprør blev de 1709 aldeles under- fuede og deres Gebeter 1784 underkastede den russiske Guvernementalforfatning. Kosciuszko, Tadeus, den polske Stats sidste Overgeneral, f. 1746, b. 1817, tiltrak sig i Kadet- stolen i Warschau Fyrst Adam Czartoryiskis Op- mærksomhed og blev efter hans Tilskyndelse paa Statens Bekostning sendt til Frankrige, hvor han lagde sig efter krigsvidenskaberne ved Militær Washingtons Adjutant samt Brigadegeneral; 1786 vendte han tilbage til Fædrelandet og blev ved den polste Armés Omorganisation Generalmajor. Han erklærede sig for Konstitutionen af 1791 og deltog i den derpaa udbrudte Krig som General løitnant under Fyrst Josef Poniatovski. Sin mi- fitære Berømmelse hævdede han ved 1792 at for- svare sig i en fragt forstanset Stilling med 4,000 Mand mod 16,000 Russere og efter 5 Dages For løb trætte sig tilbage næsten uden noget Tab. Da Kong Stanislaus 1793 samtyktede i Polens anden Deling, tog Kosciuszko Afsted, afflog at træde i russist Tjeneste og gik til Leipzig. Paa denne Tid udnævnte den franske lovgivende Forsamling ham til resborger af Frankrige. Under Op- standen i Polen 1794 blev han Overfeltherre og Diktator, jlog ved Raclavice med 4,000 flet be- væbnede Mand og uden Kanoner 6,000 Russere, gik derpaa til Warschau og ordnede en provisorist Regiering. Men de anarkifte Tilstande, som snart gjorde sig gjeldende, bevægede ham til at nedlægge Diktaturet og vende tilbage til Hæren. Efter en Tid at have fjæmpet med verlende Held maatte han tilsidst 10de Ottbr. 1794 ved Maciejovice ligge under for Russernes tredobbelte Overmagt. Han sant haardt saaret af hesten og blev Fiendernes Fange. Ved Keiser Pauls Tronbestigelse 1796 fir han fin Frihed og behandledes af Keiseren med udsøgt Agtelse og høflighed, men afslog at mod- tage et ham tilbudt Gods og gif efter at have givet fit Ord paa iffe mere at fjæmpe mod Nus- land til Nordamerifa. 1798 fom han i de For enede Staters Ærinde til Frankrige og afslog senere gjentague Gange Napoleons Opfordringer til at tage Del i hans Krige. Til 1814 levede han i Fontainebleau, reiste 1815 til Italien og bosatte sig 1816 i Solothurn, hvor han levede til fin Død. 1817 ophævede han Livegenskabet paa fit Gods i Polen. Baa Alexander den førstes Be- tostning bisattes hans Lig 1818 i Domkirken i Krakan, hvor der ogsaa er reist ham et Monu ment. Han har vundet et straalende Navn i Hi- storien, ifte blot for sin Tapperhed, men ogsaa for fin store og ædle Personlighed og Karaftér. - Kosegarten, Ludwig Theobul, tyst Digter, f. 1758, d. 1818 som Prest og Professor i Greifs- walde, strev flere Romaner og Digtsamlinger, som tildels fandt mange Læsere. Hans Søn Jo- hann Gottfried Ludwig Kosegarten, f. 1792, d. 1860, studerede Theologi og Filologi i Greifswalde, gif 1812 til Paris for at studere orientalske Sprog, blev 1817 Professor i disse Sprog i Jena og 1824 i Greifswalde. Han udgav en arabist Khrestomathi, flere arabiske Forfattere og den indiske Fabelsamling Pantschatantra" samt paabegyndte en Ordbog over det plattyffe Sprog. Kosjenille (Coccus cacti), Insekt af de Halv- vingedækkedes Orden og Skjoldlusenes Familie, hører oprindelig hjemme i Mexiko, men er nu forplantet til hele Centralamerifa, Brasilien, Peru, Vestindien, Algier o. fl. St. Det er ganske smaa Dyr af knap en Linies Længde. Hannerne har lange Følehorn og to flare Forvinger; Hunnerne
