Korstog beredelser varede for længe for de Utaalmodige, og en talrig, uordnet og udisciplineret Stare drog afsted paa egen Haand, anførte af uvidende Fana tifere. Flere af disse Bander, der var en Stræk for de Egne, de drog igjennem, nedsabledes af Ungarerne, og den Del af dem, som naaede Lille aften, tilintetgjordes af Seldsjukerne. Nu fulgte de regelmæssige større korstog, ialt syv i Tallet. Det første korstog, anført af Gottfred af Bouillon, hans Broder Balduin m. fl., brød op 1096. Det talte ca. 600,000 Deltagere, hvoraf Halvdelen Krigere, og indbefattede en Mængde Fyrster, Riddere og Adelsmænd. Den uhyre Hær naaede Lilleasien, trods de mange Hindringer, som den græffe Keiser lagde den iveien, indtog 1097 Nifea, Aaret efter Antiochia og Edessa og stod 15de Juli 1099 for Jerusalems Porte. Efter rasende Kampe og oprørende Myrderier blev Kors- farerne Herre over den hellige Stad og oprettede et fristent Kongerige. Da Edessa 1144 gjenerobre des af Tyrkerne, udrustedes det andet Korstog, anført af Konrad den tredie af Tyskland og Lud- vig den syvende af Frankrige. Men Størstedelen af denne sær gik tilgrunde i Lilleasien, dels under Kampe mod Seldfjukerne, dels af Sunger og Sng dom, og da Resten endelig naaede Jerusalem, var den for svag til at funne udrette noget. Sultan Saladins Erobring af Jerusalem 1187 gav Stødet til det tredie korstog, i hvis Spidse Euro- pas tre mægtigste Fyrster, Keiser Fredrik den første af Tyskland, Filip August af Frankrige og Rikard Løvehjerte af England, stod. Førstnævnte drog med sin hær tillands og naaede med stort Men nestetab til Seleufia, men druknede i Floden Kad- mos under en Badning. Hans Hær adspredtes og sluttede sig for en Del til Filip og Rikard, som var fomne Sjøveien. Men Uenighed og Avind mellem de to Hærførere svæffede deres Kraft, og begge vendte hjem med uforrettet Sag. Det fierde korstog (1202-04) udgif fra Venedig under Dogen Dandolos Anførsel; dette saa iffe engang Balæstina, men nøiede sig med at erobre Konstantinopel, afsætte Keiseren og oprette det latinske Keiserdømme. Det femte korstog anførtes af Keiser Fredrik den anden. Han op- naaede en tiaarig Baabenstilstand med Sultanen af Egypten og bevirkede Udleveringen af Jerusalem, Bethlehem og Nazareth til de Kristne. Men paa Grund af Stridigheder med Paven maatte han vende hjem, inden han fik fikre sig en varig Besiddelse af de hellige Steder. Disse gik derfor lidt efter lidt tabt igjen, dels paa Grund af Uenighed mellem de Kristne, dels formedelst Muhamedanernes An- greb, og 1244 faldt Jerusalem for stedse i disses Hænder. Iveren for disse eventyrlige Tog var nu betydelig fjølnet; dog lykkedes det Ludvig den hellige af Frankrige at faa istand to saadanne. Han førte 1248 det saakaldte sjette korstog mod Ægypten, fer ad den Bei at naa Jerusalem, og erobrede Damiette, men led et afgjørende Neder lag ved Kairo, han og hans Hær blev fangne og han maatte løskjøbe fig med en stor Pengefum. Det syvende korstog, der ligeledes anførtes af ham 1270, blev fun en Expedition mod Tunis. Foruden disse Hovedkerstog drog flere mindre Starer afsted i samme Hensigt; af disse kan sær- lig mærkes det 1217 af Kong Andreas af Ungarn anførte. Blandt Korstogene regnes ogsaa det af 167 | Korund - den for Sagen ivrige Pave Innocens den tredie istandbragte Børnekorstog, et vanvittigt Fore tagende, hvorved mange tusen Børn af begge Kjøn drog afsted for at fjæmpe for Kristi Grav. Største delen af disse Ulyffelige gik tilgrunde allerede i Italien; de øvrige, som kom over havet, blev folgte som Slaver til 2Egypten. 1291 tabtes den fidfte Rest af Korsfarernes Herredømme, idet Byen Kors- Acre da erobredes af Muhamedanerne. togene skal have foftet Europa henved 6 Millioner Menneskeliv, foruden uhyre Pengesummer. Om end deres Formaal iffe opnaaedes, saa bidrog de dog i mange Retninger mægtigt til at fremme Kultur og Civilisation, samt til de lavere Klassers - Ogsaa Løftelse paa Adelsvældets Bekostning. Norge deltog i Korstogene, idet Kong Sigurd Jorfalfarer med 60 Stibe og omtrent 10,000 Mand 1107 drog til Palæstina og hjalp Kong Balduin med Erobringen af Sidon. - Korstrold, Korskrabbe ell. Sjøstjerne (Asteroideæ), Bløddyr af de Pighudedes Orden, har et stjernedannet Legeme, som ender i fem eller flere Straaler. Munden sidder paa Undersiden, og Tarmaabningen midt paa Overfiden. Kroppen er paa Oversiden besat med skarpe Pigge. De lever alle i Vand og forekommer hyppig ved Norges Kyster. Korsør, By i det sydvestlige Sjælland i Dan mart, ligger i Sorø Amt. Den har 4,000 Jndb. og er Endepunktet for den sjællandske Midtbane. 3 Omegnen er Teglbrænderier. Her landede Karl den tiende Gustav 1658 under fit Forsøg paa at indtage Danmark. Kort, se Spillefort. Kortes, Navn paa den lovgivende Forsamling i Spanien og Portugal. Kortpapir, enflags tynd, fin Pap, som faaes ved at sammenklistre flere Arf Papir. De yderste Art paa begge Sider tages da ofte noget finere end de andre. Kortrijk (udt. Kortreif), fr. Courtray (udt. Kurtree), By i den belgiske Provins Bestflandern, ved Floden Lys, med 27,000 Jndb. og Fabrikation af fint Lærred og Damast. Kortsynthed, se Nærsynthed. Kortum, Karl Arnold, tyst Digter, f. 1745, d. 1824, studerede Medicin og levede som Læge i Duisburg og Bochum. Foruden flere medicinste og populære Strifter forfattede han det bekjendte tomiste Digt Jobfiaden eller Kandidat Hierony mus Jobs's Levnet, Meninger og Bedrifter" (3 Dele, 1784). Digtet er ved sin djerve, ofte til det platte og filiftrøse grændsende Komit blevet meget populært i Tyskland. Af andre poetiske Ar- beider strev han,Den magiffe Lanterne" (1784-87) og Adams Bryllupsfest" (1788). Kortüm, Johann Friedrich Christoph, tyst Historieskriver, f. 1788, d. 1858, studerede i Halle, Göttingen og Heidelberg, var 1821-22 Professor i Basel, blev 1833 Professor i Bern og 1840 i Heidelberg. Hans Arbeider vidner om videnskabe lig Begavelse og sund Dømmekraft, men er iffe altid feilfrie fra Stilens Side. Han har bl. a. skrevet,Middelalderens Historie", "Roms Historie" og Grækenlands Historie fra Urtiden til det afhæ iste Forbunds Undergang" (3 Bd., 1854). Korund, næst Diamanten det haardeste Mine- Den fry- ral, beftaar i ren Tilstand af Lerjord.
