ment, som sendte Deputerede til Konventet; Baoli, der 1768 var flygtet til England, vendte tilbage, men da han under Terrorismen blev indkaldt til Paris og var vis paa der at gaa den fikre Død imøde, sammenkaldte han Folket og erobrede med Hjelp fra England Dens vigtigste Punkter. Forsamling af Deputerede stillede 1794 Den under Englands Herredømme; den blev organiseret som et eget Kongerige med en Vicekonge i Spidsen. Men et stort Barti var imod Englænderne og virkede for franske Interesser, saaledes at Eng- lænderne, da Franskmændene 1796 landede paa Zen, maatte rømme denne. Senere har Den stadig hørt til Frankrige og udgjør et af dettes Departementer.Hovedstaden er Ajaccio (s. d.).
Korsknap (Glecoma), Plante af de Læbe- blomstredes Familie, med frybende Stilk, nyre- knappene danner et tydeligt Kors. Den voyer paa Enge og ved Gjerder indtil Helgeland.
Korsmesse, en Fest, som i den fatholske kirke feires den 3die Mai til Erindring om, at Kon stantin den stores Moder, Keiserinde Helena, 326 angivelig fandt det Kors igjen, paa hvilket Kristus var død.
Korsnæb (Loxia), Slægt af de fornædende Sangfugle, udmærker sig ved, at Over- og Under- næbbets Spidser frydser hinanden. I Norge fore- fommer to Arter, en større, Furekorsnæbben (L. pityopsittacus), og en mindre, Grantors- næbben (L. curvirostra); den første lever hoved- sagelig af Furefrø, den anden af Granfrø. Korsprove, se Gudsdomme. Bakkeland. Omtrent i Øens Midte gaar fra Nord mod Syd en vældig Fieldkjede, af hvis Toppe flere Størstedelen af Aaret er dækkede med Sne. De hpieste er Monte-Cinto (over 8,500 Fod) og Monte Rotondo (ca. 8,400 Fod). Denne Fieldfjede ud- strækker sig til Øens nordlige Spidse, der danner en fmal Halvø, og udsender især mod Best Grene, hvor- ved hele Vestfysten bliver steil og rig paa Bugter; de betydeligste af disse er Bugterne ved Sagone, Ajaccio og Calvi. Østkysten er i det hele fladere og mindre indskaaren. Af Elve findes mange, men den eneste feilbare er Golo, som udmunder paa Østkysten. Store Stove findes i Bjergegnene i det Indre og paa Vestkysten; det meste dyrkede Land ligger i Øst. Klimatet er særdeles beha geligt og sundt, men temmelig stærkt verlende. Jorden er frugtbar, men bliver maadelig dyrket, mest ved hjelp af Arbeidsfolk fra Italien. For-formede, takkede Blade og violet Blomst. Støv- uden Korn er Kastanier et af de vigtigste Nærings- midler. Der dyrkes ogsaa Vin, fortræffelige Syd- frugter, Indigo, Bomuld og Olie, hvorhos der avles en Del Silke. Stovene afgiver udmærket Tømmer. Af Vildt forekommer Bildsvin og vilde Faar (Muflon). Fædriften er betydelig; der eri- sterer en egen Race af grovuldede, sædvanlig sorte Faar med 4-6 Horn. Fiskeri er en vigtig Næringsvei ved kysterne; der fanges navnlig Thunfisk og Sardeller, hvorhos der fiskes Østers og Koraller. Godt Jern, Bly og Salt findes paa mange Steder, men benyttes lidet. Indbyggerne er af italienst Herkomst og lever endnu i en lidet civiliseret Tilstand. De er fraftige og tapre, maadeholdne og gjestfrie, men ogsaa heftige, raa og dovne. Den fra Fædrene nedarvede Blodhevn er endnu i Brug blandt dem; Oplysningen er ringe, In- dustrien og andelen af liden Betydning.-Korfifa beboedes Oldtiden af Ligurer; Etrufferne an- i lagde kolonier paa Kysterne og ligesaa Karthagerne, som bemægtigede sig Den, men efter den første puniffe Krig 238 f. Str. maatte afstaa den til Rom. Efterat en blodig Opstand 236-30 var betvungen, grundedes paa Østkysten romerske kolonier; Den var i Keisertiden i en blomstrende Forfatning, men led senere meget under Vandalernes Indfald. Vandalerne blev efter i længere Tid at have be- herftet Den fordrevne af Belisar 533 e. Kr., hvorefter Korsika afverlende var i de græffe Keiferes og Goternes Besiddelse. 754 erobredes en af Fran ferne, 850 af Saracenerne og i Begyndelsen af det 11te Aarh. af Pisanerne. Siden 1077 aner- fjendte Korfifanerne Pavens Herredømme; Urban den anden overdrog Dens Forvaltning til Pisa nerne, som 1300 afftod den til Genua, hvis Herre dømme Korsikanerne dog først anerkjendte 1387. 1729 greb Indbyggerne til Vaaben mod Genua, som 1730 undertrykte Opstanden ved hjelp af teiserlige Tropper. Men 1736 valgte Korfifanerne den tyske Baron Theodor von Neuhof til Konge; Genua fit 1738 Hjelp af Frankrige, og Kong Theodor maatte flygte. Ved Franskmændenes Bortgang 1741 brod Opstanden løs paany; det forfitanske Senat valgte Pasquale Paoli til Gene- ral (1755), og han havde faa god Fremgang, at Genueserne 1764 fun bejad nogle faa Byer paa Den. 1768 overgav derpaa Genua Korsika til Frankrige, som imidlertid endnu i flere Aar maatte føre Krig med Indbyggerne for at undertvinge dem. Under Revolutionen blev Den et franst Departe- Korstog faldtes i Middelalderen ethvert af de Krigstog, som de kristne Fyrster udrustede for at bekjempe de Vantro eller for at omvende Beboerne af de hedenste Lande til Kristendommen. Særlig bruges Ordet om de Tog, som fra 1096_ indtil Slutningen af det 13de Aarh. gjordes fra Europa til Palæstina for at befri Kristi Grav og det Land, hvor Frelseren havde levet og lidt, fra de vantro Muhamedaneres Herredømme. Den væsentligste Aarsag til disse korstog var vistnok den haarde Weedfart, som Pilegrimene maatte døie, efterat Arabernes tolerante Herredømme var ophørt og Landet i Begyndelsen af det 10de Aarh. var kom- met under Fatimiderne; endnu værre blev det, da de fanatifte Seldfjuter 1078 erobrede Jeru- falem. Pilegrimenes Skildringer af den udstandne Nod, Geistlighedens fromme Sværmeri og den fristne Ridderstands Lyst til Kamp og Eventyr bi- drog i Fællesskab til at begeistre Sindene for den Plan at gjenvinde Kristendommens Vugge for Stirken. Paverne opmuntrede til Foretagendet, dels af religiøse Grunde, dels vel ogfaa fordi de deri saa et nyt Middel til sin Magts Forøgelse. Da Munken Peter af Amiens 1094 fom tilbage fra en Pilegrimsreise, drog han om og skildrede med glødende Veltalenhed de Kristnes Nød i Palæ stina. Pave Urban den anden sammenfaldte 1095 to Kirkeforsamlinger i Piacenza og Clermont, og begeistret af hans og Peter af Amiens's Taler lod en stor Mængde af alle Stænder sig indtegne i Korsfarernes Ræffer; som Tegn herpaa fæftede de et rødt kors paa sin høire Skulder. Paven lovede Deltagerne fuld Syndsforladelse med flere andre Fordele. De kristne Fyrster begyndte nu at udruste et formeligt korstog; men disse For
