Kopula - Det koptiske Sprog nedstammer fra det gammelægyptiffe og er i den senere Tid blevet et overordentlig vigtigt hjelpemiddel ved dette sidstes Studium. Det strives med Bogstaver, som er laante fra Græft, hvortil dog kommer 6 Bogstaver, fom er direkte afledede af de i Lyden tilsvarende Hieroglyfer. Sproget deler sig i 3 Dialekter, den thebanste, den memfitiske og den baschmuriste, hvil- fen sidste staar det gammelægyptiste nærmest. Koptist er forresten nu et dødt Sprog, som iffe mere tales, men vel læres i Kopternes Stoler og tildels benyttes ved Gudstjenesten, idet Texterne af Bibe- len altid oplæses paa Koptisk, men forklares paa Arabist. Den toptiffe Literatur beftaar næsten fun af Bibeloversættelser, firkelige Taler (Homilier), Helgenlegender og nogle gnostifte Skrifter. Blandt Kjenderne af det koptiske Sprog i den senere Tid fau især nævnes Italieneren Beyron, som har udgivet en foptist Grammatik og Ordbog. Kopula (lat. copula), se Dom. - Kopulere, ægtevie. Kopulation, firkelig Indvielse af et Egteskab. Kopulation eller Ko pulering betegner ogsaa i Gartnersproget enflags Podning (s. d.). - Koquet (udt. Koket), som søger at behage; be- hagesyg. Kokette, en kvinde, som søger at behage Mændene. Kokettere, søge at vinde ens Behag. Koketteri, Behagesyge; en fofet Optræden. 1 - Kor, hos Graterne et Antal Mænd og Kvin- der, som med Ledsagelse af Musik opførte en Dans og fordetmeste derhos affang en Sang, sædvanlig til re for en eller anden Guddom. Korene fandt sin væsentligste Anvendelse for Dionysos, hvor de affang Dithyramber til Gudens Pris. Heraf udviklede sig Dramaet, i hvilket hos Græ ferne Koret vedblev at spille en betydelig Rolle ved Siden af de egentlige Skuespillere; dette var dog blot Tilfældet i Tragedien og den saakaldte "gamle" Komedie; i den nyere græske saavelsom den romerske Komedie faldt Koret ganske bort. Dets Opgave ved de dramatiste Forestillinger var iffe egentlig at gribe ind i handlingen, hvorfor det heller ikke havde sin Plads paa Scenen, men paa et lavere beliggende Sted foran denne (Or testret). Derimod ledsagede det Handlingen med Bemærkninger af mere almindeligt Indhold og repræsenterede paa en Maade det tilstuende Publi- fum. Koret i Tragedien bestod fra Esthylos's Tid af 15 Personer; i komedien anvendtes 24. I Spidsen for Koret stod en Korfører (Koryfaios), som førte Ordet i dets Navn, naar Koret skulde deltage i Dialogen. I Athen bestod Koret af Borgere, som indøvedes under Veiledning af ved tommende Digter og i denne Tid underholdtes af en rig Borger (Choregos), der frivillig paatog sig dette som en ærefuld Byrde. I den senere Tid har der været gjort enfelte Forsøg paa at gien indføre Koret i Tragedien, saaledes af Schiller i "Die Braut von Messina", men Forsøgene har af- gjort mislykkedes som ikke stemmende med det mo derne Dramas Aand. - Musiken betegner Kor 1) en 2-, 3-, 4- eller endnu flere stemmig Kompofition for Sangstemmer (med eller uden Instrumental- affompagnement), hvor hver enkelt Stemme er besat med flere Sangere eller Sangerinder. Efter den Art Stemmer, hvoraf Koret er sammen sat, benævnes det mandskor, Kvinde for eller - 162 Koraldyr blandet Kor (bestaaende af baade Kvinde- og Mandsstemmer). 2) Det samlede Personale, der udfører en saadan Komposition. 3) Det Antal ligestemte Strenge, der paa Klaverinstrumenter er bestemte for en og samme og følgelig auslaaes ved én Tangent; deraf Benævnelsen 2-, 3- og 4 forige Instrumenter. Ligeledes betegner Kor den Sam- ling Biber i de blandede Orgelstemmer (Mixturer), hvis Tonen angives ved samme Tangent. I Orkestermusiken skjelner man mellem Kor af Blæsere og Strygekor.-3 den kirkelige Bygningskunst be- tegner Kor den Del af Kirkebygningen, hvor Alteret (eller i de fatholffe Kirker Høialteret) har sin plads. Koret vender ifølge en gammel ved- tagen Stil næsten bestandig mod Øst, medens Hovedindgangen og Taarnet vender mod Vest. Koret er i Regelen baade i det ydre og det indre starpt stilt fra Stibet, saavel ved sin ringere Brede, Høide under Taget og Længde som ved, at dets Gulv lægges nogle Trin høiere end Stibets, samt ved dets rigere Üdsmykning. I den sidste Hen- feende udmærker sig især Korene i de gotiske Kirker. Korah, Søn af Leviten Jizhar, forsøgte under Jødernes Bandring i Ørkenen sammen med Dathan og Abiram at sætte sig op mod Moses og fremføre Røgelse for Herren, hvorfor de ifølge Bibelens Beretning blev opslugte af Jorden (4 Mos. 16). Hans Efterkommere, Korahs Børn, var en Tid Sangere ved Salomos Tempel; 11 af Salmerne skal være forfattede af dem. Koral, egentl. Korsang, en firkelig Sang, som synges af Menigheden ved Gudstjenesten, mest enstemmig og med eller uden Ledsagelse af Orgel. Koralen bevæger sig langsomt, i Toner af næsten ens Varighed, og har i det hele et kraftigt, alvorligt og høitideligt Præg. Af størst Betydning er Koral- musiken i den lutherske Kirke, hvilket hovedsagelig skyldes Luther selv, som ei alene samlede et stort Antal af de fortrinligste ældre Koraler, men ogsaa selv komponerede flere nye af stor Stjønhed, bl. a. Melodien til den af ham forfattede Salme „Bor Gud han er saa fast en Borg". Koraldyr (Anthozoa) er fastsiddende Polyper, som hører til Straaledyrene. De allerfleste lever kolonivis og afsætter faa meget af falfagtige Substan- ser, at disse danner en Stamme (Koralstof), i eller paa hvilken Dyrene selv sidder fast. Koraldyrene er samtlige lavt organiserede; de har en Mund, om given af Fangarme (Tentakler) og en Mavesæt, men ingen tydelige Sanseorganer eller Redskaber for Blodomløbet. Deres Formering finder Sted dels ved 2g, hvoraf der udvikler sig fritsvøm- mende Unger, dels ved Knopffydning, hvorved de nye Individer dels løsnes og sætter sig fast paa et særskilt Sted, dels forbliver fæstede til Moder- folonien og bidrager til at forøge denne. Vaa denne Maade fan Koralstoffene naa en meget be- tydelig Størrelse og vedblive at vore i Høiden, selv om deres nederste Del er uddød. I de tro piste Have danner de store Banker og Rev, ja hele Der; Koraldyrene dør, naar de umiddelbart ud- sættes for Solen, hvorfor Korallerne ifte af sig selv vorer op over Havfladen, men Bølgerne river Stykker af paa Kanterne og dynger dem op paa hverandre, saa at Bankerne tilsidst rager op af Vandet. Ved Forvitring af Koralstokken, Opstyllen af Tang osv. dannes derpaa lidt efter lidt paa disse lave Der et Jordsmon, som er stiftet til at ernære
