Kopervik men Kopernikus var den første, der udtalte dette Forhold som en videnskabelig fitter Sandhed. Hans Hovedverk, hvori han fremsatte sin Theori, er De orbium coelestium revolutionibus libri VI", som han allerede i det væsentligste havde fuldendt 1530, men som først udkom i hans Dødsaar. - Monumenter for Kopernikus er reiste i Warschau (1830) og Thorn (1853). Kopervik, Ladested i Stavanger Amt, paa Karmøens Østside, med 860 Indb. 161 Kopi, Efterligning af et Originalverk (f. Ex. et Kunstverk); ligelydende Afskrift af et Brev, Dokument eller andet skriftligt Arbeide: Gjenbart. Kopiering af et strevet Brev eller Dokument tan iffe blot foregaa ved Affkrivning, men ogsaa ved Anvendelse af kopierbresse, der udfører Kopien rent metanist. Til den Ende strives det, som skal kopieres, med en egen Slags Blat, Kopierblat, som bl. a. indeholder opløft Suf- fer; paa det skrevne lægges et Blab fugtigt Silfe- papir, og det hele bringes i Kopierpressen, ved hvis Tryf noget af Blæffet fæster sig ved Silfe- papiret, faaledes at Striften fan læses. Selv- følgelig kommer den til at staa omvendt paa den Side, som var vendt mod Originalen, men paa Grund af Papirets Gjennemsigtighed kan den læses paa den anden Side. - Kopibog, Bog, hvori Forretningsmænd indfører Kopier af de Breve, de afsender. Kopisch, August, tyst Maler og Digter, f. 1799, d. 1853, besøgte Kunstakademiet i Prag, men fandt fig ligesaa mege: hendragen til Boeften som til Malerkunsten, hvilken sidste han for det meste maatte opgive, da han ved et Fald paa sen havde forstuvet fin Haand. Under et Ophold i Italien, hvor han i Neapel omgittes med Platen, opdagede han sammen med Ernst Fries paa en Svømme tur den senere saa bekjendte Blaa Grotte" paa Capri, der afgan Motivet til et af hans Billeder. 1828 vendte han tilbage til Tyskland, hvor han senere levede i Berlin og Potsdam. Han over- fatte Dante og leverede en udgave af italienfte Foltefange; af hans egne Digte er de spøgefulde og stjelmst-gemytlige, ofte med et fra Eventyret hentet Motiv, de bedste. Kopist, Afskriver; underordnet Funktionær i et offentligt Kontor. Kopitar, Bartholomæus, østerrigst Sprog- forster, f. 1780, b. 1844, udgav 1808 en „Gram- matik over det slaviske Sprog i Krain", studerede derpaa en Tid Retsvidenskaben i Wien og ansat tes senere ved Hofbibliotheket: 1843 blev han første Kustos ved det feiferlige Bibliothek. Hans Hoved- vert er en Udgave af Glagolita Clozianus" (1836). Kopp, Hermann, tyst Remifer, f. 1817, stude- rede i Heidelberg og Marburg og arbeidede derpaa i Liebigs Laboratorium i Gießen, hvor han 1843 bleb Professor. 1864 gif han i samme Egenstab til Heidelberg. Foruden flere andre videnskabelige Strifter har han udgivet Bidrag til Kemiens Historie" (1869-75) og Kemiens Üdvikling i den nyere Tid (1873). Koppe, Johann Gottlieb, tyst Landbrugsfor- fatter, f. 1782, d. 1863, udgav sammen med Schmalz, Schweißer og Teichmann Mittheilungen aus dem Gebiete der Landwirthschaft" og ffrev flere værdifulde agronomiske Afhandlinger. Kopter Kopper, Smaakopper eller Børnekopper (Variola), en smitsom, epidemist optrædende Syg dom, som viser sig ved stærk Feber og ved udslet af fmaa, flare Blærer paa rød Bund, først i Ansigtet, senere overalt paa Legemet. Blærerne fyldes efter en Tids Forløb med Materie under nye Feber- anfald; senere tørker de ind til Skorper og falder af efter ca. 3 Ugers Forløb, efterladende dybe og vansirende Ar. Ofte er dog Sygdommens Ud gang dødelig. Smittestoffet indeholdes ikke alene Syges Uddunstninger og fan længe ligge latent i i Blærernes Bædste og Storper, men ogsaa i den Gjenstande (Klædningsstykker o. lign.), som har Kopperne bæret i Berørelse med den Syge. Europa, men omtales først i det 6te Aarh. har sandsynligvis allerede i Oldtiden været fjendte Gjennem Middelalderen og langt ind i den nyere Tib har de anrettet frygtelige Ødelæggelser og bortrevet Tusender af Mennester; først i Slut- ningen af forrige Aarhundrede fandtes i Vakcina- tionen et Middel til at stanse eller indskrænke deres - udbredelse. Senere har der fun forekommet faa og lidet udbredte Koppeepidemier i de Lande, hvor Batcinationen er bleven almindelig indført; Sng- dommen optræder hos Vakcinerede i Regelen meget mildere og uden at efterlade Ar. - Da Kopperne pleier de deraf Angrebne at behandles særskilt i hører til de allermest smitsomme Sygdomme, egne Koppelazareter, der gives en saa isoleret Beliggenhed som mulig. Om Kopperne hos Kjør fe Kokopper. - stenede Erfrementer af Forverdenens Dyr, men i Koprolither. Egentl. forstaaes herved for- Handelen udstrækkes dette Navn til mangeslage eller uden Fiskestiæl, smaa Benstykker, Tænder rundagtige, gulhvide eller brune Masser, med o. lign. af de Dyr, som har tjent vedkommende Mængder af fosforfur kalt og bruges derfor, større Dyr til Næring. De indeholder betydelige hvor de findes i større Mængde, i knust Tilstand som Giødning. faldes en direkte Sfat, som paalægges ethvert In Kopfkat (tyst Kopffteuer, af Kopf, d. e. Hoved), divid uden Hensyn til Formue eller Indtægt. Naar en saadan Beskatning bringes i Anvendelse, undtages dog gjerne Børn under en vis Alber. Kopftat er navnlig tidligere ofte bleven anvendt; i Danmark og Norge opkrævedes den først gjen tagne Gange i krigstid og indførtes 1762 som permanent under Navn af Ertrastat. Den op- hævedes 1772. I Sverige har man den under Navn af Mantalspeningar, ligeledes i Frankrige. ved mindre Mængder Blod udtømmes paa et be Kopsætning er en firurgist Operation, hvor- ftemt Sted af Suben. Denne saares først ved et Instrument med flere smaa Blade, hvorefter Saa rene dæffes med en liden Glaskop, hvis Luftind hold fortyndes ved en deri anbragt Flamme. Den suger fig da fast til huden og fyldes med Blod. Kopter, en Follestamme i Egypten, er Efter- fommerne af de gamle Egyptere. Navnet kom mer efter nogles Antagelse af Byen Koptosi Øvreægypten, medens andre anser det for at være af samme Rod som Navnet Egypten. Deres Antal sættes for nærværende til ca. 500,000. De er kristne, men hører for det meste til den mono- fyfitiffe Seft Jafobiterne, og ftaar i firkelig Hen- seende under en Patriark i Kairo samt 12 Bistoper. 11
