Konto - inddrage enten flere Gjenstande eller flere Mod parter under Sagen; den Klage og Stevning, hvormed et saadant Søgsmaal begynder, kaldes Kontinuationsflage og Kontinuations- stevning. Straffesager kaldes Tiltalebeslut ningen Kontinuationsordre, naar Tiltalen udvides til at omfatte nye Antepofter. Kous tinuere, fortsætte. Kontinuerlig faldes i Mathematiken en Størrelse, som tenfes under- fastet en jevnt fremskridende, iffe spring- eller stødvis Forandring. Kontinuitet, den Egen ftab at være kontinuerlig. Kontinuerende Kontinuerende faldes en Sygdom, som fra Begyndelsen til Enden har et jevnt Forløb (modsat intermitterende og remitterende). - 1 - Konto (ital. conto, Flertal conti), Regning, navnlig i en Regnskabsbog. Kontokurant, i Handelssproget løbende Regning med en For- retningsven, hvoraf dennes Gjeld eller Tilgode havende sees. - Kontor, det Lokale hos Handelsmænd og andre Forretningsdrivende, hvor de Forretningen ved kommende skriftlige Arbeider (Bogførsel, Korre- spondance osv.) udføres. Ogsaa det tilsvarende Lokale hos Embedsmænd. Ündertiden forstaaes ved kontor et Handelsdepot eller Faftori i udlan- det (saaledes f. Er. det hanseatiste Kontor i Bergen). Kontra, lat., imod. Kontrabande, se Kontrebande. Kontrabas, det største og dy best flingende af alle Strygeinstrumenter, har i Almindelighed fire Tarmstrenge, stemte i Kontra E og A og ftore D og G. Dog gives ogsaa Kontrabasser med 3 og med 5 Strenge. Kontra- bassens Tone er noget dump, men fyldig og stærk; den er Fundamentet i Strygeorkestret og fremhæ- ver Grundstemmen. Til Soloinstrument er den mindre velskikket, især paa Grund af fin Klang farves Beskaffenhed; dog har der oftere optraadt Virtuofer paa Kontrabas, saaledes i Nutiden Botte- fini, men disse har da fortrinsvis benyttet Fla- geolettonerne. Kontrabog, en Bog, hvori indføres de Varer, som er modtagne paa Kredit hos en Handlende; den opbevares af Debitor. Kontrafaution, je Kaution. Kontra- citant, se nedenfor under Kontrasøgsmaal. Kontradans, egentl. engl. Country-dance, land- lig Dans, en Folkedans med Musik i 4 Takt. Almindelig forstaaes dog ved kontradans alle de Danse, hvor de deltagende Par opstiller sig lige- overfor hverandre i en Firkant og danser mod hverandre (saaledes Française, Lanciers ofv). Kontradiktorist faldes i Logiken Modsætningen mellem to Begreber eller Domme, naar en af disse simpelthen benegter, hvad den anden udsiger (saaledes Huset er hvidt" og „Huset er ikke hvidt"). Af disse to Udsagn fan iffe begge være sande eller begge falfte; en af dem maa nødvendigvis være sand, den anden falst. Kontrært mod- satte Domme er derimod saadanne, af hvilke den ene iffe blot benegter, hvad den anden udsiger, men ogsaa tillægger Subjektet en positiv Bestem melse (f. Ex. Huset er hvidt" og huset er rødt", hvor altsaa den sidste Dom iffe indskrænker sig til at betegne Huset som ifte hvidt", men til lægger det en bestemt Farve). Af to fontrært modsatte Domme fan fun den ene være sand, medens de derimod gedt begge fan være falffe; saaledes kan ved det anførte Exempel Huset gjerne 159 | Kontrol hverken være hvidt eller rødt, men f. Ex. gult. -Kontrafei (forvanffet af fr. contrefait), Bil- lede, Asbildning af en Person; Portræt. Kon- trapunkt, oprindelig Kunsten at sætte én eller flere Understemmer til en Melodi, altsaa det samme som at harmonisere den; nu betegnes ved dette udtryk i indskrænket Forstand Kunsten til en Stemme at sætte én eller flere selvstændige Stem- mer, som er Melodiens Jevnbyrdige og bevarer fin Uafhængighed baade i melodist og rhythmist Henseende. Den givne Melodi i en kontrapunkti- stift Kompofition faldes Cantus firmus og fan lægges i hvilkensomhelst Stemme. I det enkelte Kontrapunkt vedbliver Overstemmen bestandig at være Overstemme, og ogsaa de øvrige Stemmer beholder gjennem hele Stykket fin oprindelige Plads; i det dobbelte (tre, firdobbelte osv.) fan derimod Stemmerne stifte Plads, hvilket sker paa flere forskjellige Maader, sædvanligst ved Omven ding i Oktaven, d. v. s. ved at den dybere Stemme sættes en Oftav høiere og den høieste en Oktav dybere. Se forøvrigt Art. Mufit. Kontra- punktist, en Musiker, som er hjemme i den kontrapunktistiske Sættemaade.-Kontrasignere, medunderskrive et af en anden udfærdiget og under- ffrevet Dokument; især at en ansvarlig Minister i et konstitutionelt Land sætter sin Underskrift under de af Kongen udstedte Resolutioner osv., hvorved disse først faar Gyldighed. Denne Underskrift kaldes Kontrasignatur. Kontrast, Modsætning. - Kontrasøgsmaal (Modsøgsmaal), et af Ind- stævnte i privat Sag mod Citanten anlagt Søgs- maal, hvorved han tilsigter en ham tilkommende Ret gjort gjeldende under samme Sag og saaledes, at den oprindelige Citants (Hovedcitantens) og Kontras citantens gjensidige Fordringer fan blive af- gjorte ved samme Dom. Et Kontrasøgsmaal ind- ledes med Kontratlage og Kontrastevning til Forligelsesfommissionen. Kontrakt, en forpligtende Overenskomst, især ffriftlig, mellem to eller flere Personer. Kontreadmiral, i Marinen den laveste Admi- ralsrang, svarende til Generalmajor i hæren. I Norge haves fun en Kontreadmiral. Kontrebande (af middelalderst lat. contra bannum, d. e. mod Forbud), faldes alle Varer og Gjenstande, som mod en Lovbestemmelse indføres i eller udføres fra et Land. Ved Handels- fontrebandes Transport bliver et staaende Ind- eller Udførselsforbud omgaaet eller Told- væsenet bedraget, medens Krigskontrebande fun exifterer under krig og bestaar af Gjenstande, som fan tjene til Brug ved Krigsførelsen og derfor ifølge Folkeretten iffe maa tilføres et frigjørende Land fra et neutralt. Den krigførende Magt, som faar fat paa et neutralt Stib, der er bestemt til at tilføre Fienden Krigskontrebande, ansees derfor berettiget til at fonfiftere baade Stib og Ladning. Imidlertid existerer der ingen inter national Overenskomst om, hvilke Varer, der skal henregnes til Krigskontrebande, og Begrebet er derfor meget vaklende. Kontreskarpe, se Estarpe. Kontribuere, bidrage. Kontribution, Bidrag, Ydelse, især en i krigstid inddreven Stat. Kontrol, Tilsyn med en Sags ordentlige ud- førelse, med et Regnstab, ens Embedsførelse osv. for at opdage mulige Mangler eller Feil. Kon -
Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 2.djvu/163
Utseende