Konstanstin Nikolajevitsch 156 mændene. Konstantius Fiendtligheder mod sin Broder Konstans, men blev | Handelsstad. 1837 blev Byen erobret af Franst- 340 dræbt efter at være loffet i et Baghold ved Aqvileia. Konstantin hed endnu 9 Keisere i det graffe Keiserdømme (s. d.). Konstantin Nikolajevitsch, russist Stor- fyrste, Søn af Nikolaus den første og Broder af Alexander den anden, f. 1827, blev allerede som Barn udnævnt til Storadmiral af Rusland og opdroges som Følge deraf for Sjøvæsenet. 1849 viste han Tapperhed i det ungarste Felttog og kommanderede under Krimkrigen Flaaden i Kron- stadt. Han viste liberale Grundsætninger og fam- lede mange ligesindede om fig; hans Udtalelser fom Medlem af Kommissionen for Livegenskabets Ophævelse bevirkede, at Keiseren bevægede ham til for en Tid at gaa paa Reiser. 1862 blev han Statholder i Polen og søgte forgjeves ved at vise en Del Jmødekommenhed at vinde Polaferne. Den paa Wielopolstis Raad iverksatte Konskription frem- faldte Opstanden af 1863; Konstantin nedlagde s. A. fit Embede, opholdt sig derpaa paa Krim og i Tyskland og vendte 1864 tilbage til Petersburg, hvor han 1865 blev Præsident i Rigsraadet. 1881 vaktes der Mistanke mod ham og især mod hans Son Nikolaus for at staa i Forbindelse med Nihilisterne; han blev fjernet fra fine Embeder og forvist fra Hovedstaden, medens Sønnen blev sat paa Dünaborgs Fæstning og derfra i Juni trans- porteret til Turkestan. Konstantin Pavlovitsch, russist Storfyrste, Søn af Keiser Paul den første, f. 1779, d. 1831, tjente 1799 med Udmærkelse i Italien under Su- varov og viste 1805 stort personligt Mod i Slaget ved Austerlitz. 1812-14 ledjagede han Alexander den første paa hans Felttog, var tilstede ved Wiener kongressen og blev derpaa Generalissimus over de polffe Tropper. 1822 havde han ved et hemmeligt Dokument fraskrevet sig Tronfølgen; ved Alexanders Død 1825 blev han udraabt til Keiser i Petersburg, men negtede at modtage denne Bærdighed, som derfor gif over til hans yngre Broder Nikolaus. Selv vedblev han at være Vicekonge i Polen, hvor der imidlertid paa Grund af haus strenge Militærregimente herskede stor Misfornøielse med ham. 1830 fom det til Opstand i Warschau; tyve bevæbnede Kadetter trængte ind i Storfyrstens Bolig, men han reddede sig ved Flugten. Efter Insurreftionens Seier gif Konstantin med de russiske Tropper til Grændsen og overtog efter Diebitsch's Ankomst Kommandoen over Reservearméen, men døde allerede 1831. Konstantine, Departement i den franske Be- siddelse Algerien, 4,966 Rv.mil stort, med 1,016,000 Indb. Hovedstaden Konstantine har ca. 35,000 Jndb., deriblandt ca. 8,000 Franskmænd og over 4,000 Jøder. Industrien er mindre be tydelig end tidligere, men leverer endnu gode Læderarbeider og farvede Tøier; Handelen med Korn, Mel, Uld, Silke, Læder og Bin er betydelig. I og ved Byen findes mange romerske Ruiner. Konstantine var i Oldtiden en betydelig By i Numidien og hed Karta eller Kirtha, hos Romerne Cirta. Den var en Tidlang Residens- stad og blomstrede især under Micipsa. Under Romernes Herredømme begyndte den at forfalde, blev 311 ødelagt, men gjenopbyggedes af Kon- stantin den store, efter hvem den fit Navn. I Middelalderen var den en særdeles blomstrende Konstantinopel, Hovedstad i det tyrkiste Nige og Sultanens Residens, kaldes af Tyrferne Stam bul. Den ligger under 41° n. B. og 46' 40° g. 2. paa en trefantet Landtunge ved Indgangen til Bosporos, hvorfra en smal Havbugt, det gyldne Horn", strækker sig ind mellem Byen og dens For- stæder og afgiver en ypperlig Havn. Indbygger- antallet angives til 600,000. Den egentlige By omgives af en Mur, som mod Landsiden er tre- dobbelt og har 26 Porte. Terrænet er baffet og Byen derfor bygget i Terrasser, hvorfor den med fine mange Mostéer, Taarne, Haver og Lunde yder et broget og pragtfuldt Stue, som neppe overgaaes af nogen By i Verden. Dog var en stor Del af den indre Stad indtil for ikke mange Aar siden slet bebygget med smale og smudsige Gader og lave Træ og Zerhytter; men siden de store Ilde brande 1865-66 er der indtraadt en betydelig For- andring til det bedre, idet Gaderne er udvidede og hele Kvartaler blevne mere tidsmæssig bebyggede. Til de mærkeligste Bygverker i den egentlige By hører: det gamle og det nye Serail, den prægtige byzantinste Sofiafirke (nu Moské), Sul- tanerne Solimans, Ahmeds, Mehemeds, Mahmuds, Selims og fleres Mostéer, flere store Cisterner og de af Keiserne Valens og Justinian byggede Vand- ledninger, som endnu er i Brug. Paa den gamle Hippodrones Plads (nu Atmeidan, d. e. Heste- pladsen) staar to Obeliffer, og flere af de til Ere for de gamle Keisere reiste Soiler staar endnu. Af de talrige Forstæder, som dels ligger paa den europæiske, dels paa den asiatiske Side af Bos- poros, fan især mærkes Pera, Galata, Kabatasch med det storartede Balads Dolma-Bagdsche, The- rapia, Bujufdere og Top-Khaneh paa den euro pæiske og Stutari og Radikoi paa den asiatiske Side. Paa hele det til Hovedstaden med dens Forstæder hørende Terræn findes (1877) 163,836 Huse, deriblandt 198 Kaserner og Vagthuse, 674 Mosteer, 519 tyrkiste Skoler, 65 Bibliotheker, 231 Derwischklostre, 169 Kirker og Synagoger osv. De fleste frisine Nationer har egne ospitaler. Af høiere Dannelsesanstalter findes en Krigsskole, en Artilleri og Ingeniørskole, en Sjøkrigsskole, en medicinst Stole m. m. - Byens Industri be- sfjeftiger sig med Forarbeidelsen af Lædervarer, Tepper, Broderier, Baaben, Parfumerier og Tobaks piber. Handelen er paa Grund af den ypperlige Beliggenhed og den rummelige og fifre Havn meget betydelig og drives mest af Græter og Armenier. Aarlig løber ca. 15-16,000 Stibe af alle Nationer ind og ud. Om Konstantinopels Historie i Old- tiden se Byzants. Efterat Byen var bleven hoved= stad i det romerske Rige, blomstrede den op og blev smykket med mange pragtfulde Bygninger. Dette vedvarede ogsaa efter Rigets Deling, da den blev det østromerske (græsfe) Riges Hovedstad. Den delte Rigets Stjebne gjennem Middelalderen og blev 1453 indtagen af Tyrterne, efterat den i det hele siden sin Grundlæggelse var bleven be- leiret 29 Gange og erobret 8 Gange. Konstantius, Navn paa to romerske Keisere. Konstantius Chlorus valgtes 292 til Med- regent af Diokletian og Maximian efter allerede at have udmærket fig i flere Krige. Han fik Gallien, Spanien og Britannien, i hvilket sidste Land han
