Kalocsa (udt. Kalotsja), By i det ungarske Komitat Pest, 15 Mil syd for denne By, med 16,000 Indb., er Sæde for en Erkebiskop, har et Presteseminarium og et Observatorium.
Kalomel, Kviksølvchloryr, en Forbindelse af Kviksølv og Chlor, bruges som Lægemiddel. Det faaes ved at ophede en Blanding af Kviksølv og svovlsurt Kviksølvoxyd med Chlornatrium og paa flere andre Maader, danner en hvid krystallinsk Masse og er uopløseligt i Vand og Alkohol. Kolomel virker purgerende og anvendes desuden mod flere Slags Betændelser, Syfilis o. fl. Sygdomme. Ved uforsigtig Brug kan det fremkalde Sygdomme i Mundens Slimhud og i Blodet.
Kalorisk Maskine, en Motor, i hvilken den ved Opvarmning udvidede atmosfæriske Luft benyttes som Drivkraft. Man har kaloriske Maskiner ar forskjellig Konstruktion, deriblandt en, som er opfunden af John Ericsson, men ingen af dem har hidtil kunnet fuldkommengjøres saaledes, at den helt har svaret til Hensigten.
Kalot, i Stereometrien den Del af en Kugles Overflade, som begrændser et Segment (Kuglekalot). — Ogsaa en liden, tæt til Hovedet sluttende Hue.
Kalpi ell. Calpee, By i den engelske Provins Ihansi i Forindien, ved Floden Dsjamna, med 18,500 Indb., Sukkerfabrikker og Udførsel af Bomuld.
Kaluga, Guvernement i Storrusland, 552 Kv.mil stort, med 996,000 Indb., frugtbart og veldyrket. — Hovedstaden, Kaluga, ved Floden Ota, med 39,000 Indb., har betydelig Fabrikation af Læder og Olie.
Kalumniant, Bagvasker.
Kalv Arnessøn, se Armødlingeætten.
Kalvarya, By i Polen, i Guvernementet Suvalki, med 9,000 Indb., for det meste Jøder.
Kalveknæ, en Misdannelse af Knæerne, hvorved disse bøies indad og berører hinanden med de indvendige Flader, medens Skinnebenene igjen fjerner sig fra hinanden. Misdannelsen udvikler sig især i Pubertetsalderen hos svagelige Personer, især saadanne, som maa staa meget eller bære Byrder, der er for tunge i Forhold til Styrken af Knæledets Baand.
Kalvin (Calvin), Johannes, egentl. Jean Cauvin ell. Caulvin, en af det 16de Aar hundredes Reformatorer, f. i Picardiet 1509, d. 1564, bestemtes tidlig for den geistlige Vtand og sik allerede 12 Aar gammel et Presteembede. Se nere vendte han sig imidlertid til Studiet af Retsvidenskaben, som han lagde sig efter i Orleans og Bourges. Paa det sidste Sted omgikke^han en lcrrd Tyster, Wolmar, ved hvis Paavirkning han droges over mod Luthers Lcrre, hvorhos han med sit af Naturen stcrrkt religi??se Gemyt kom nl en levende Tilegnelse af Kristendommen. Efter Faderens Dod 1532 gik han til Paris, nedlagde sine Prcrbender og udgav en Kommentar over Ciceros Skrift „De Clementia“ for at bevcegc Kongen til Mildhed mod Protestanterne. Allerede ncrste Aar maatte han dog forlade Paris paa Grund llf de frimodige Udtalelser, han var fremkommen med i en Tale til Kongen, som han havde strevet for Sorbonnens Rektor til Allehelgens?? festen. Efter at have opholdt sig en Tid i An. goul^me og Nerac, paa hvilket sidste Sted han Mede Bekjendtslab med Faber Stapulensis, maatte han paa Grund af nye Forfolgelser forlade Frank-
Kalvin
rige og kom 1535 til Basel, hvor hau udgav sit ber??mte Verk „Institutio Christianae religionis“, som han tilegnede Kong Frans den fyrste, og hvori hau sjsgte at frigjere de-franste Protestan ter fra Geistlighedens Anklager for Gjendpberi og nyopfundne Lcrrdommes Udbredelse. Fra Basel gik Kalvin til Ferrara, hvor han blev vel mod?? t??gen ved Hertuginde Renatas Hof; men ogsaa her var han Gjenstand for Efterstrcebelser, hvorfor han 1536 flygtede til Paris og derfra igjen begav sig paa Veien til Basel. Underveis holdt Farel ham tilbage i Genf, hvor den evangeliske Lcrre en Tid havde varet prcrdiket, men hvor RaadetS strenge Forordninger om Kirketugt stedte paa stor Modstand blandt den ypftige Befolkning. Kalvin fortsatte sammen med Farel dennes Bestrebelser, fik oprettet et Konsistorium, som forbandt borger lige Straffe med det som Kirketugt anvendte Ban og sf<gte i det hele ved theokratisk Strenghet?? at overvinde den i Byen raadende letfcrrdige Aand. Her strev han ogsaa sin ??GenferkirkenS Katekis mus", som blev oversat i ncesten alle Sprog. Men hans og Farels Hensynsl??shet, bevirkede snart deres Fald; flere Indretninger i Genferkirken misbilligedes af Synoden i Lausanne 1537, og Genfs Magistrat forlangte, at Kalvin og Farel stulde bpie sig for Synodens Bestutninger. Da de negtede dette, sik de begge Vaaren 1538 Paa lceg om inden tre Dage at forlade Byen. De gik f^rst til Bern, og herfra begav Kalvin sig til Strasburg, hvor Bucer allerede i 10 Aar havde forkyndt Luthers Lcere. Han blev venlig modtagen af Bucer og ansattes som Lcrrer i Theologi ved Universitetet samt som Prest for en talrig Menig hed af franske evangeliske Flygtninger. Herfra tog han imidlertid en levende Andel i Begiven?? hederne i Genf, hvis Kirke han i gjentagne Sende breve formanede til at holde fast ved den rene Lcere ligeoverfor Kardinal Sadolets Opfororinger til at trade tilbage til den romerske Kirke. Sam?? tidig virkede han for at tilveiebringe Euhed mellem den tyste og den schweiziske evangeliske Kirke og indtog i denne Hensigt i sit Skrift om Nadverden (1540) et Mcrglingsstandpunkt mcllem Luther og Zwingli. Han deltog ogsaa som Strasburgs Afsending i Religionssamtalerne i Frankfurt, Worms og Regensburg, underskrev den Augsburgfke Konfession og traadte i Venskabs forhold til Melanchthon. Imidlertid var hans Venner i Genf virksomme for at faa ham tilbage, og efter lamgere Tids Modstand samt efter at have faaet Lf!fte om at maatte gjenindfflre den tidligere Kirketugt fulgte han deres Indbydelse og kom til Genf 1541. Hans Kirketugtsforordninger blev antagne af Raadet og bekjendtgjorte s. A. Konsistoriet, bestaaende af 6 Geistlige og 12 La?g< mcrnd, gjenoprettedes og holdt ugentlige Mder, hvori det udpvede Kirtetugt mad enhver, som havde forset sig, uanset Alder, Stand eller Kjpn. Gjeunem Konsistoriet og sin ludflydelse hos Ran det blev Kalvin i Virkeligheden Herre baade over Gensernes Handlinger og over deres Meninger. Ikke blot et anststdeligt Levnet, men ogsaa for?? mentlig kjcrtterske Anskuelser straffedes strengt; saaledes blev Castellio, som optraadte mod Prcrdesti nationslcrren, forvist, og Spanieren Nichael Servet, som bespgte Genf paa Gjennemreise, blev endog levende bramdt 1553, fordi han negtede
