Aabning stiftet Gjeld, som ikke ved Akkorden er overtagen.
Konkylier, Skaller af Bløddyr, især Snegle.
Konnerud Verk, et sølvholdigt Bly- og Kobberverk, som omkring Midten af det 18de Aarh. var i Drift paa Gaarden Konnerud i Skouger, Jarlsberg og Laurvigs Amt, men som igjen nedlagdes efter 30 Aars Drift.
Konnetable (fr. Connétable), af det nylatinske Comes stabuli, d. e. Staldgreve, oprindelig et Hofembede hos de østromerske Keisere. Titelen blev optagen ved de frankiske Kongers Hof, og dens Indehavere blev Troppeanførere og andre Embedsmænd. Fra det 12te Aarh. havde Storkonnetablen (Connétable de France) Overbefalingen over de kongelige Tropper og betragtedes i enhver Henseende som den næste Mand efter Kongen i hele Riget. Værdigheden ophævedes af Ludvig den trettende 1627; den dukkede op igjen under det første franske Keiserdømme, men forsvandt med dette. — Af Ordet Konnetable kommer Konstabel (s. d.).
Konner, forbunden, sammenhængende. — Konnexion, Sammenhæng.
Konnossement eller Ladebrev, et Dokument, som udstedes af en Skibsfører, der har modtaget Varer som Fragtgods til Befordring med sit Fartøi, og hvori han erkjender dette samt forpligter sig til ved Fremkomsten at aflevere Varerne til den, som paa Bestemmelsesstedet kan fremvise Dokumentet og godtgjøre paa gyldig Maade at være overdraget dette. Sædvanlig udfærdiges Konnossementet i tre ligelydende Exemplarer, hvoraf Skibsføreren beholder det ene, Befragteren (Varernes Afsender) det andet, medens det tredie pr. Post tilstilles den, som skal modtage Varerne (Destinataren). Denne sidste betragtes sædvanlig fra den Tid, da han har modtaget sit Exemplar af Konnossementet, som Varernes Besidder og kan overdrage Konnossementet til en anden, endnu førend Varerne er fremkomne til Bestemmelsesstedet. Dette sker ved Paategning paa Dokumentets Bagside (Endossement). Ved den oversjøiske Skibsfart bruges ofte 5 Exemplarer af Konnossementet; de tre fordeles paa samme Maade, som ovenfor nævnt, medens derhos ét sendes til Fartøiets Reder og ét medfølger Varerne i forseglet Omslag. Undertiden lyder Konnossementet ikke paa nogen bestemt Destinatar, men kun „paa Ordre“, og Skibsføreren maa da paa Bestemmelfesstedet erholde Befragterens Ordre om, til hvem Varerne skal afleveres. Endelig kan Konnossementet ogsaa blot lyde paa Ihendehaveren, saa at dets blotte Besiddelse er tilstrækkelig til at bevirke Varernes Udleverelse ved Fremkomsten.
Konon, atheniensisk Feltherre, fik 408 f. Kr. sammen med Alkibiades og Thrasybulos Kommandoen over Athens Flaade og gjenvalgtes til Strateg 407. Aaret efter blev han slaaet af Kallikratidas ved Lesbos og indesluttedes i Mytilenes Havn, hvorfra han udfriedes ved Atheniensernes Seier ved Arginsuerne. Efter Slaget ved Aegospotamos 405 flygtede han til Cypern og fik ca. 397 af Artaxerxes Kommandoen over en persisk Flaade mod Spartanerne. 394 vandt han ved Knidos en glimrende Seier over Pisandros, kom derpaa de lilleasiatiske Steder til Hjelp og seilede til Pirens, hvorefter han for persiske Penge gjenopførte de „lange Mure“ mellem denne By og Athen. Da Spartanerne gjennem Antalkidas havde gjort Perserne Fredstilbud, sendtes Konon som Athens Befuldmægtigede for at være tilstede ved Underhandlingerne, men blev paa en forrædersk Maade fængslet i Sardes. Efter nogle Beretninger blev han henrettet, efter andre undkom han og døde paa Cypern 389.
Konrad, Navn paa 1 tysk Konge og 3 tysk-romerske Keisere. — Konrad den første, af en fornem frankisk Æt, valgtes efterat Karolingerne var uddøde til Ludvig Barnets Efterfølger 911. Han var tapper, men formaaede ikke at faa Bugt med Urolighederne inden Riget og med de udenlandske Fiender. Lothringen gik tabt til Frankrige, og Hertug Henrik af Sachsen søgte han forgjeves at undertvinge. Derimod fangedc han og henrettede Hertugerne Erchanger og Berthold af Schwaben og beseirede Hertug Arnulf af Baiern, som flygtede til Ungarn, men snart vendte tilbage og fornyede Kampen. Konrad beleirede ham forgjeves i Regensburg 917, medens Ungarerne herjede Riget. Ved sin Død 918 raadede Konrad Rigets Store til at vælge Hertug Henrik af Sachsen til hans Efterfølger, hvilket ogsaa skete. — Konrad den anden, Salieren, valgtes til Konge efter Henrik den anden 1024 og blev kronet i Mainz. Ved Underretningen om, at et Parti i Italien søgte at sætte Hertugen af Aqvitaniens Søn paa Tronen, gik han 1026 over Alperne, ydmygede de oprørske Stæder, lod sig i Mailand paasætte den italienske Krone og kronedes i Rom af Pave Johan den nittende til Keiser. I Nedreitalien gjenoprettede han Freden og stadfæstede de der bosatte Normanner i deres Len. I Tyskland gjorde imidlertid flere af de Store Opstand, deriblandt Konrads egen Stedsøn, Hertug Ernst af Schwaben; men Keiseren vendte tilbage og dæmpede hurtig Oprøret, hvorefter han sikrede Grændserne ved at tvinge Ungarerne og Polakerne til Fred og fordrev Grev Odo af Champagne, som havde bemægtiget sig en Del af Burgund. Da Odo 1037 fornyede Krigen, faldt han ved Bar le Duc mod Hertug Gozilo. 1034—36 gjorde Slaverne Indfald i Nordsachsen, men blev drevne tilbage af Keiserens Søn Henrik. Ved Efterretningen om nye Uroligheder i Italien drog Konrad atter derhen 1036, holdt streng Dom over de Oprørske og- ** sic, overflødig bindestrek ** fængslede Erkebiskop Aribert af Mailand samt flere Biskoper. Aribert undkom, og nu greb Mailand til Vaaben; Keiseren beleirede Byen, men maatte trække sig tilbage, efterat han i Leiren ved Mailand 28de Mai 1037 havde udstedt en Bestemmelse, ifølge hvilken ogsaa de mindre, ikke umiddelbart af Kronen givne Len for Fremtiden skulde være arvelige og ikke kunne fortabes uden ved Dom. Efter at have afsat den tyranniske Hertug Pandulf af Capua og forlenet Normannen Rainulf med Aversa begav han sig paa Hjemveien, men blev syg underveis og døde 1039. Han var en klog og kraftig Fyrste, som med Held arbeidede for Keisermagtens Udvidelse. Han efterfulgtes af sin Søn Henrik den tredie. — Konrad den tredie, Søn af Fredrik af Schwaben, den første Konge af det hohenstaufiske Hus, f. 1093, valgtes efter Lothars Død (1137) paa uretmæssig Maade af de rhinske Fyrster til tysk Konge 1138; Hertug Henrik den stolte af Baiern og Sachsen, som var
