Konkordans, Ordbog over de i et Skrift fore kommende Ord med Henvisning til Stedet, hvor de findes (Verbalkonkordans) eller over alle de Steder i et Skrift, som hører til samme Begreb (Realkonkordans). Saadanne Verker er navn lig i stort Antal udgivne over Bibelen (Bibelkonkordanser).
Konkordat, Overenskomst mellem Paven og en verdslig Regjering om kirkelige Anliggender.
Konkordieformelen, et symbolsk Skrift i den lutherske Kirke, hvilket dog ikke har vundet almin delig Anerkjendelse. Begyndelsen til Skriftet var den saakaldte torgauske Bog, som udkom 1576 og igjen var en Revision af en af Jakob Andrea, Martin Chemnitz o. fl. udarbeidet Foreningsformel for de stridende Partier inden den lutherske Kirke. Efter at have indhentet de tyste lutherske Menig heders Betænkning udarbeidede man nu 1577 i Klostret Bergen ved Magdeburg paa Grundlag af den torgauske Bog Konkordieformelen, ogsaa kaldt den bergiske Bog. I denne er de kirkelige Stridspunkter fremstillede og afgjorte med megen Klarhed og Skarphed i strengt luthersk Aand. Konkordieformelen blev antagen i Kursachsen, Kurbrandenburg, 20 Hertugdømmer, 24 Grevskaber og 35 Rigsstæder, men forkastet i Hessen, Zweibrücken, Anhalt, Pommern, Holsten, Danmark, Sverige, Nürnberg, Strasburg o. fl. St. I Danmark blev endog det til Kong Fredrik den anden sendte Exemplar brændt og Bogens Indførelse i Landet forbudt under streng Straf. — Kort efter foranstaltede Kurfyrst August af Sachsen en Samling af alle den lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter, hvilken blev undertegnet af 51 Fyrster og 35 Stæder og proklameret paa 50-Aarsdagen for den Augsburgske Konfessions Fremkomst, 25de Juni 1580. Denne Samling, som kaldes Konkordiebogen, indeholder de tre økumeniske Symboler, den uforandrede Augsburgske Konfession, Apologien for den sidstnævnte, Luthers to Katekismer, de schmalkaldiske Artikler og Konkordieformelen.
Konkret, i Filosofien det enkelte og erfaringsmæssig givne i Modsætning til det almindelige eller abstrakte. — I Grammatiken betegner et konkret Substantiv et saadant, der er Navn paa en for Sanserne fremtrædende Gjenstand, medens det abstrakte Ord betegner noget, som ikke kan opfattes med Sanserne, men blot tænkes.
Konkretioner. Med dette Navn mener man at forklare visse Sammenhobninger af ensartet Mineral, ligesom udsandrede fra omgivende uens artet Masse, faasom Knuder og Knoller af Svovl kis i Bergarterne, Knoller af Flint i Kridtlagene, Boller af Anthrakonit i Alunskifer m. fl.)
Konkubinat, et Samliv mellem en Mand og en Kvinde, som hverken staar i ægteskabeligt Forhold til hinanden eller til nogen ellers. Kvinden kaldes Konkubine. Efter den romerske Ret var Konkubinat tilladt, og de af en saadan Forbindelse udsprungne Børn havde endog under visse Omstændigheder Ret til en Del af Faderens efterladte Formue. Først længe efter Kristendommens Indførelse blev dette Forhold forbudt (af Keiser Leo Filosofen i det 9de Aarh.) I Middelalderen gjaldt dog Konkubinat i Regelen for tilladeligt, ligesom enkelte Landes Lovgivninger endnu (som f. Ex. den franske) ingen Bestemmelse indeholder derimod. Men i de fleste Lande er Forholdet nu forbudt; paa enkelte Steder (f. Ex. i Tyskland) nøies man med at lade Politiet skille de Personer, som paa denne Maade lever sammen, medens paa andre Steder Konkubinat er strafbart, saaledes i Norge, hvor det er belagt med Bøder eller Fængsel, i Gjentagelsestilfælde med Fængsel eller Strafarbeide i 5te Grad.
Konkurrence, Kappestrid, hvori Deltagerne anstrenger sig for at overgaa hverandre, saaledes naar det gjelder at erholde en Prisbelønning, et Embede osv. Særlig bruges dog Ordet om Kappestriden i Forretningslivet ved Varernes Frembyden af Producenter og Handlende. Konkurrencen paa alle Felter er Hovedprincipet i den naturlige Ordning af de økonomiske Forhold, og dens fri Udøvelse indenfor Lovens Grændser har i de fleste Samfund fortrængt den gamle Monopol- og Laugsordning. Men den bekjæmpes ikke blot af Tilhængerne af denne foreldede Ordning, men ogsaa af Socialisterne (s. d.), idet begge Partier istedenfor det naturlige Forhold under Konkurrencens Udvikling vil have et til en vis Grad kunstigt. At Konkurrencen ogsaa kan føre til enkelte uheldige Resultater kan ikke benegtes, uden at dens store og heldbringende Betydning derfor i væsentlig Grad kan nedsættes. — Konkurrere, kappes med én eller andre om Opnaaelsen af noget. — Konkurrent, en, som konkurrerer med andre.
Konkurs (egentlig Sammenløb, Sammenstød) kaldes den Omgang, som indtræder, naar en Person ikke ser sig istand til at fyldestgjøre de paa ham hvilende Fordringer, og hans Bo derfor af Skifteretten tages under Behandling for at realiseres til Fordeling mellem Kreditorerne. I Norge kan ifølge Lov af 6te Juni 1863 enhver, som ikke ser sig istand til at fyldestgjøre sine Gjeldsforpligtelser, selv overlevere sit Bo til Konkursbehandling, ligesom enhver Fordringshaver kan, hvis Skyldneren er Handelsmand, under Iagttagelse af visse Regler, fordre hans Bo overleveret til Konkurs, naar han ikke kan betale sin Gjeld. Skifteretten besørger da Anmeldelsen offentliggjort, beskikker en midlertidig Bestyrer af Boet og indkalder Fordringshaverne til en Skiftesamling. Denne kan godkjende den midlertidige Bestyrers Valg eller vælge en anden, hvorhos den blandt Fordringshaverne kan opnævne 2 eller 3 Mænd, som Bestyreren i vigtige Tilfælde skal tilkalde for at deltage i Beslutninger vedkommende Boet. Det paaligger Bestyreren at søge at udfinde og bevisliggjøre, hvad der tilhører Boet, samt varetage dets og Fordringshavernes Tarv i enhver Henseende. I Tilfælde af Tvist mellem Kreditorerne indbyrdes eller mellem dem og Skyldneren afgjøres denne ved Skifterettens Decision. Konkursen bevirker i visse Tilfælde Omstødelse af Skyldnerens tidligere Retshandler, som er til Skade for Kreditorerne. Skyldneren kan, dersom han ikke er istand til at ernære sig og Familie, indtil videre i det første Aar erholde et maanedligt Bidrag af Boets Midler til sin Underholdning. Hvis han vil tilbyde Akkord, fremsætter han i behørig Tid Forslag derom, og Bestyreren gjør da Fordringshaverne bekjendte dermed, hvorpaa disse ved Afstemning afgjør, om Tilbudet skal antages eller ikke. I Tilfælde af, at Akkordforslaget bliver antaget og af Skifteretten godkjendt, erholder Skyldneren sit Bo tilbageleveret, og han
er derved befriet for al inden Konkursens
