Enevoldsmagten, og undertegnedes af ham 1665. Den indeholdt Bestemmelser om Arvefølgen og om Forfatningsforholdene i begge Riger, bygget paa den absolute Kongemagt. Den blev holdt hemmelig til Kristian den femtes Tronbestigelse og først trykt 1709. Kongeloven var gjeldende i Norge til dets Adskillelse fra Danmark og i det sidstnævnte Land til 5te Juni 1849; dog forandredes dens Regler for Arvefølgen først 1853.
Kongelys (Verbascum), Planteslægt af de Maskeblomstredes Familie, omfatter kraftige, oprette, lodne Urter med gul, hjulformet, uregelmæssig 5-delt Krone og ægformede Blade. — Mørkbladet Kongelys (V. nigrum) er af 2—3 Fods Høide, har mørkegrønne Blade og rødfiolet haarede Støvtraade. — Filtbladet Kongelys (V. Thapsus), 2—5 Fod høi, har gulhvide filtede Blade og hvidlodne Støvtraade.
Kongernes Bøger, to Bøger i det Gamle Testamente, indeholder Jødernes Historie fra Davids Død til Kong Jojakins Løsladelse af Fængslet i Babel. Bøgerne er sandsynligvis forfattede efter ældre Kildeskrifter under den babylonske Landflygtighed og udgjør en Hovedkilde for Israels og Juda Rigers Historie.
Kongespeilet, se Oldnorsk Sprog og Literatur.
Kongestion, Overfyldning med Blod i et enkelt Organ, f. Ex. i Hjernen.
Kongevand, en Blanding af Saltsyre og Salpetersyre indeholder frit Chlor og bruges som Opløsningsmiddel for Guld og Platina.
Konghelle, se Kongelf.
Kongle, Hunblomsterstanden hos de fleste Naaletræer.
Kongleax eller Konglesiv (Scirpus), Plante af Halvgræssenes Familie, med rund eller trekantet, tildels bladløs Stilk, ægformede, taglagte Ax og Blomsterdækket omgivet af Børster. Voxer i eller ved Vand. En Art, Sjøkongleax (S. lacustris) kan opnaa en Høide af indtil 4 Alen.
Konglebit, se Dompap.
Konglomerat, en sammenhobet Masse af forskjellige Bestanddele. I Geologien og Mineralogien forstaaes ved Konglomerat en Bergart, som bestaar af afrundede Stykker af Kvarts, Basalt o. lign., forbundne ved et Cement af forskjellig Beskaffenhed. De enkelte Stykker af den indkittede Sten kan være af meget forskjellig Størrelse. Et finkornet Konglomerat er f. Ex. Graavakke (s. d.).
Kongo eller Zaire, en mægtig Flod i det vestlige Sydafrika, udspringer under ca. 11° s. B. og ca. 42° ø. L., beskriver en stor Bue mod Nord, Vest og Sydvest og falder i Atlanterhavet under ca. 6° s. B. Den kaldes i sit øvre Løb Lualaba og optager mange store Bifloder. Længden kan endnu ikke med nogen Sikkerhed beregnes, da Floden lige til den sidste Tid har været og tildels endnu er meget lidet bekjendt. De vigtigste Efterretninger om den skyldes Livingstone og Stanley. Trods sin overordentlige Vandrigdom (den overgaar i saa Henseende Mississippi) er den kun paa en mindre Strækning opad fra Mundingen seilbar paa Grund af sine Fosse. — Kongo kaldes ogsaa Landet omkring Mundingen, hvilket er en portugisisk Vasalstat; tidligere udstraktes Navnet til hele Nedreguinea.
Kongregation, Forening, især af Geistlige i kirkelige Øiemed.
Kongregationalister, se Independenter.
Kongres, Sammenkomst, Møde; i det diplomatiske Sprog Sammenkomst af Befuldmægtigede fra flere Stater for at behandle internationale, politiske, merkantile eller andre Spørgsmaal. Ogsaa flere Landes Fyrster samles undertiden til Kongresser. — I de Forenede Stater har Unionens lovgivende Forsamling, Senatet og Repræsentanthuset, Navn af Kongres. I Frankrige kaldes det Kongres, naar Senatet og Deputeretkammeret træder sammen til fælles Afgjørelse af en enkelt Sag.
Kongruente kaldes i Geometrien og Stereometrien Rumstørrelser, som er ligestore og ligedannede, saaledes at de kan dække hverandre, d. v. s. at hvis de tænkes lagte paa eller stukne i hverandre, ethvert Punkt i den ene vil falde sammen med det tilsvarende i den anden. To rette Linier er kongruente, naar de er lige lange; ligesaa to ligelange Cirkelbuer med samme Radius. — At to Rumstørrelser A og B er kongruente, betegnes A ≅ B. — Kongruens, det, at to Rumstørrelser er kongruente.
Kongsbacka, By i det sydvestlige Sverige, ved Kongsbackaån lidt ovenfor dens Udløb i Kattegat. 600 Indb.
Kongsberg, Bergstad i Sandsvær, Buskeruds Amt, 5 Mil vest for Drammen, med 4,300 Indb. Byen anlagdes 1624, efterat der Aaret i Forveien var opdaget Sølverts i Omegnen. I forrige Aarh., da Sølvverkets mest blomstrende Periode indtraf, havde Byen langt flere Indbyggere end nu, og 1769 gik Folketallet op til 8,086. Senere aftog det lidt efter lidt, saa at det ved Sølvverkets Nedlæggelse 1805 ikke var fuldt 4,000. Kongsberg fik Kjøbstadsprivilegier 1735. Byen har en i sidste Halvdel af det 18de Aarh. af Mursten opført Kirke, der er en af Landets skjønneste Kirkebygninger samt en høiere offentlig Skole. Her findes desuden den kongelige Mynt og en Staten tilhørende Vaabenfabrik. Ved en Sidelinie staar Kongsberg i Forbindelse med Drammen—Randsfjordbanen og derved tillige med Landets Hovedbanenet.
Kongsberg Sølvverk er et af Norges vigtigste Bergverker. De Gruber, som for Tiden med en Arbeidsstyrke af 380 Mand drives for Statens Regning, ligger paa en Aas vestenfor Kongsberg. Verket bestyres af en Direktion paa 3 Medlemmer. Af det øvrige overordnede Personale kan nævnes: en Kasserer og Schichtmester, en Sekretær, en Bogholder, en Bergmester, en Hyttemester, en Overførster, en Hytteskriver, en Bergproberer og to Overstigere. Til Sølvverket hører betydelige Skoveiendomme i Sandsvær og Numedal. Af dets talrige Gruber er nu Størstedelen nedlagte; for Tiden er kun Kongens Grube, Armen Grube, Gottes Hülfe in der Noth, Hans Sachsen Grube og Kristians Stoll i Drift. Af disse giver de to førstnævnte det bedste Udbytte. Dybden i disse Gruber gaar ned til henholdsvis 1835 og 1865 Fod. — Sølvertsen skal tilfældigvis være bleven opdaget 1623 af en Gjætergut, Jakob Grosvold. Ertsens Righoldighed vakte strax Opmærksomhed, og det følgende Aar besøgte Kristian den fjerde Stedet, efter hvem den første Grube blev opkaldt. Der paabegyndtes nu en ordentlig Bergverksdrift for Kronens Regning, men allerede 1627 overdroges Verket til et privat Selskab mod en aarlig Afgift.
