Befalingsmyndighed. — Kommandør, Øverstbefalende, Befalingsmand; Ordet bruges især i Marinen og betegner i Norge og Sverige den næstøverste Officérscharge i Marinen. — Kommandørkaptein kaldes i Norge og Sverige de Sjøofficerer, som rangerer under Kommandørerne, men over Kapteinerne.
Kommensurable kaldes i Mathematiken to ensartede Størrelser, som har et fælles Maal, d. v. s. en tredie Størrelse as samme Art, som gaar et helt Antal Gange op i begge. Saaledes er f. Ex. Tallene 6 og 15 kommensurable, idet deres fælles Maal er 3, ligesaa 7 og 10, hvis fælles Maal er 1, ⅓ og ⅖, hvis fælles Maal er 1⁄15. To Størrelser, som intet fælles Maal har, kaldes inkommensurable. Deres Forhold er et irrationelt Tal, f. Ex. Side og Diameter i en Kvadrat, Omkreds og Diameter i en Cirkel.
Kommentar, egentlig Noticebog, kaldtes hos Romerne Skrifter af væsentlig historisk Indhold, affattede i en skizzeret og kunstløs Form, saaledes f. Ex. Cæsars Kommentarer over Krigen i Gallien. Hos Grammatikerne forstodes ved Kommentar en Række fortløbende Anmærkninger til et Skrift, indeholdende Forklaringer over dets Indhold eller Form. Denne Betydning af Forklaring eller Fortolkning har Ordet siden beholdt. — Kommentator, Fortolker. — Kommentere, fortolke.
Kommerciel (af fr. commerce), hvad som angaar Handelen. — Kommercelæst, tidligere brugeligt Maal for Fartøiers Drægtighed, er nu for det meste afløst af Tons. Forsaavidt den bruges, regnes den lig 2 Tons.
Kommis (fr. commis, udt. Kommi), Betjent i en Forretning, navnlig Handelsbetjent.
Kommission, 1) et Hverv, som det er overdraget en eller siere Personer atudftre. 2) Samlingen af de Personer, som har faaet et Hverv, især et offent ligt, at udføre. En Kommission kan verre temporær, nedsat for et bestemt Tilfælde, og opløses, naar den med Hensyn til dette har uofM sit Hverv, eller permanent, saaledes at den stadig fungerer i et vist Hverv (f. Er. en Forligelseskommission). Sprogbrugen skjelner forresten ikke altid strengt mellem Ordene Kommission og Komité, idet begge tildels bruges om hinanden. — Kommisorium, skriftlig Fuldmagt for en Person til at indtræde som Medlem af en Kommission. — Kommissær, Medlem af en Kommission; ogsaa en enkelt Person, hvem et Hverv og Fuldmagt til dets Udførelse er overdraget.
Kommissionshandel, se Handel. — Kommissionær, en Person, som er befuldmægtiget til at udføre Handelsforretninger eller andre private Forretninger for en anden; især en, som har dette til Næringsvei.
Kommune (af det lat. communis: fælles), Indbyggerne i et vist Distrikt, som har fælles offentlige Interesser, saasom Skog og Fattigvæsen, Anlæg og Vedligeholdelse af Gader eller Veie osv. I Norge udgjpr i Regelen et Prestegjeld paa Landet en scrr skilt Kommune, dog kan et Prestegjeld ogsaa verre delt i flere Kommuner (Herreder eller Formand stabsdistrikter). Hver Kjpbstad danner kun en Kommune, om den end er delt i flere Kirkemenig heder. En Kommunes Anliggender bestyres af flere blandt de Stemmeberettigede valgte Mcrnd:
Kommunisme
Formænd og Repræsentanter. Førstnævntes Antal udgjør i Byerne fra 4 til 12 og paa Landet fra 3 til 9. Repræsentanternes Antal er 3 Gange saa stort som Formcrndenes; de sammenkaldes til forskjellige Tider til Forhandling og Beslutning angaaende vigtigere Sager, navnlig Bevilgningssager. I Byerne har Magistraten at forberede Sagerne til Afgjørelse i Formandskabet, som fatter endelig Beslutning i mindre væsentlige Anliggender og forelægger for Repræsentanterne Forslag til Beslutning i dem, som er af større Betydning. Disse afgjøres da i samlet Møde af Formænd og Repræsentanter. Af den fattede Beslutning sendes en Afskrift til Amtet, i Byerne gjennem Magistraten og paa Landet gjennem Fogden. Saafremt to Trediedele af de i Forsamlingen tilstedeværende Stemmeberettigede har været enige i Beslutningen, og Amtmanden ikke finder noget mod samme at erindre, tilkjendegiver han Formandskabet dette, hvorved Beslutningen erholder Gyldighed. Er den derimod fattet med færre Stemmer, eller Amtmanden modsætter sig den, skal Sagen atter foretages i et nyt Møde af Formænd og Repræsentanter. Den da fattede Beslutning er da strax gyldig, saafremt to Trediedele er enige, men i modsat Fald kan Minoriteten forlange Beslutningen undergiven Regjeringens Appobration. — Ordførerne i Kommunebestyrelserne paa Landet træder hvert Aar sammen amtsvis til Amtsformandskab, der sammenkaldes og administreres af Amtmanden, og som fatter Beslutninger om Amtets Anliggender.
** Kommunikation. — Kommunicere. — Kommunikationsveie, se Tillegg, bind 3, s. 471 **
Kommunion, det kirkelige Samfund mellem de enkelte Menighedslemmer saavelsom mellem de enkelte Menigheder. Ogsaa den fælles Altergang. — Kommunikant, Nadverdgjest.
Kommunisme, den Lære, som gaar ud paa Ophcrvelse as al Privateiendom og IndfLrelse af ??konomisk Fcrllesflab, saaledes at baade Formue og Erhverv fordeles lige mellem Samfundets Medlemmer. Kommunismen kan forsaavidt siges at bygge paa Socialismen (s. d.) og som politifk socialt Parti danne en yderliggaaende Retning af denne, som et Fcrllesfiab i Eiendom alene kan tcenkes gjennemf^rt paa Grundlag af et Fcrlles stab i Arbeide, formidlet ved den Statsorganisation af Arbeidet, som danner Socialismens Grund princip; begge anser Kapitalens ujevne Fordeling stridende mod Læren om Menneskets naturlige Lig hed og som en Hindring for denne Ligheds Gjennemftrelfe. — Tanken om Lighed i ??konomiske Kaar forekom allerede hos den grcrste Oldtids Filosofer, og Kommunismen har til alle Tider havt sine Tilhængere, hvilke har bekjcrmpet den bestaaende Samfundsorden; men Umuligheden af en konsckuent Overholden af Principet har dog altid vceret indlysende for det overveiende Flertal. Det Misforhold i ??konomiske Kaar, fom tillod enkelte at svcrlge i allesiags Nydelser, medens andre manglede ethvert Middel til at tilfredsstille Livets mest paatrcengende Krav, troede Kommuni fterne at kunne afhjelpe ved et almindeligt Fcrlles skab i Eiendom. Dette har stedse vcrret deres Grundtanke; men nogen Enighed mellem dem om Maaden og Midlerne til denne social-jskonomiste Reform synes der ikke at have vcrret. Fjsrft efterat Englcrnderen Thomas Morus 1517 havde udgivet sit Skrift „De optimo reipublicæ statu
