Bane er funden at være en Ellipse, kaldes en periodisk Komet, dog Pleier den ikke at opføres som saadan, førend den har vist sig igjen paa den efter Beregningerne rigtige Tid. Forresten er Beregningen af Kometbaner særlig vanskelig ogsaa af den Grund, at de saa at sige stadig forandres ved Planeternes, ofte saaledes ved Jupiters Tiltrækning. Man har flere Exempler paa, at Kometer paa denne Maade har faaet en ganske ny Bane. — Som ovenfor nævnt var Halley den første, som beregnede en Komets Bane, idet han fandt, at de 1531, 1607 og 1682 observerede Kometer havde omtrent nøiagtig de samme Baneelementer og saaledes maatte antages at være den samme; denne, den saakaldte Halleys Komet, skulde da efter hans Beregning komme igjen 1758 ell. 59, hvilket sidste indtraf. Denne Komets Omløbstid er saaledes ca. 76 Aar, men noget foranderlig paa Grund af Perturbationerne. 1835 viste den sig igjen og vil efter Beregningerne atter passere sit Perihelium i 1910. Dens Perihelium ligger indenfor Venus’s og dens Aphelium udenfor Neptuns Bane. Enckes Komet observeredes 1805, og da man 1818 igjen iagttog en liden Komet med de samme paraboliske Baneelementer, antog man, det maatte være den samme; Astronomen Encke beregnede dens Bane og Omløbstid, hvilken sidste han fandt at være kun 3.29 Aar, saa at Kometen altsaa uden at observeres maatte have passeret sit Perihelium tre Gange mellem 1805 og 1818. Senere har den været set hver Gang, naar den har nærmet sig Solen; dens Perihelium ligger indenfor Merkurs, dens Aphelium omtrent i den yderste af de smaa Planeters Bane. Ved dens Omløbstid er der det mærkelige, at den stadig har vist sig nogle Timer kortere end beregnet, selv naar det omhyggeligste Hensyn er taget til Perturbationerne. Man har søgt at forklare dette ved at antage et Stof, som kunde gjøre Modstand mod Kometens Løb, derved forøge dens Fald mod Solen og saaledes formindske Afstanden og Omløbstiden. Bielas Komet viste sig 1772 og 1805; 1826 kom den atter tilsyne, og dens Omløbstid beregnedes til 6.7 Aar. Dens Perihelium ligger lidt udenfor Venus’s og dens Aphelium udenfor Jupiters Bane. Den kommer i sin nedstigende Knude Jordens Bane meget nær, idet Afstanden kun er 4,000 Mil. Dette Punkt passeres af Jorden den 27de eller 28de Novbr. Efterat Kometen 1832 var kommen igjen efter Beregningen, medens den 1839 ikke kunde observeres paa Grund af ugunstig Stilling paa Himlen, viste den sig atter 1845, men havde da delt sig i to selvstændige Kometer. Da disse Vaaren 1846 fjernede sig igjen, var den ene synlig næsten en Maaned længere end den anden. Senere er den aldeles forsvunden. Fayes Komet opdagedes 1843 og var den første med kort Omløbstid, for hvilken man fandt elliptiske Elementer, uden at den havde været set før. Dens Omløbstid er 7.4l Aar, og den har senere været set hver Gang, den har været i sit Perihelium, hvilket ligger udenfor Mars, Aphelium udenfor Jupiter. Beregningerne har for denne Komets vedkommende stemt mærkelig vel overens med Virkeligheden. Brorsens Komet opdagedes 1846 og viste sig at have en Omløbstid af 5.48 Aar. Dens Perihelium ligger lidt indenfor Venus, og dens Aphelium lidt udenfor Jupiter. Sin nuværende Bane
Kometer
har den først faaet 1842, da den kom meget nær Jupiter og paavirkedes af dennes Perturbationer. Noget lignende vil efter Beregningerne finde Sted igjen 1937. D’Arrests Komet, opdaget 1851, havde da en Omløbstid af 6.39 Aar; 1857 observeredes den igjen, men kunde formedelst ugunstig Stilling ikke sees 1864. 1870 blev den atter observeret, men viste sig da i Mellemtiden (1861) at være kommen Jupiter saa nær, at dens Banes Excentricitet var bleven noget mindre og dens Omløbstid 65 Dage længere (6.57 Aar). Dens Perihelium er udenfor Jordens og dens Aphelium udenfor Jupiters Bane. Tuttles Komet opdagedes 1858 og viste sig ved Beregning af en parabolisk Bane for den at være identisk med en Komet fra 1790. Dens Omløbstid er 13.81 Aar, og efter Beregningen saaes den igjen i 1871. Dens Perihelium ligger lidt udenfor Jordens og dens Aphelium noget udenfor Saturns Bane. Winneckes Komet fandtes ligeledes 1858, men skjønnedes snart at være identisk med en Komet, som havde været observeret 1819. Dens Omløbstid er 5.73 Aar, og den har senere efter Beregningen vist sig igjen 1869 og 1875. Dens Perihelium ligger indenfor Jordens og dens Aphelium lidt udenfor Jupiters Bane. Tempels Komet opdagedes 1867, og dens Omløbstid beregnedes til 5.68 Aar, men da den kom igjen 1873, var den bleven perturberet af Jupiter og forsinket 3—4 Maaneder. Dens Omløbstid er nu 5.97 Aar; Apheliet ligger indenfor Jupiter og Periheliet udenfor Mars. Denne Komet er mærkelig ved sin Banes ringe Excentricitet, der kun er 0.462, altsaa kun lidet større end den mest exentriske af de smaa Planeter. Tempels Komet af 1873 kom overensstemmende med Beregningen igjen i 1878; den har Omløbstiden 5.20 Aar. Dens Perihelium er udenfor Jorden og dens Aphelium indenfor Jupiter. Tempels tredie Komet opdagedes i 1869, men erkjendtes ikke som periodisk før i 1880, da den opdagedes anden Gang. Den har Omløbstiden 5.99 Aar, kommer i sit Perihelium lidt udenfor Jordbanen og i sit Aphelium udenfor Jupiter. — Alle disse Kometer, med Undtagelse af Halleys, er retløbende; hos de fleste er Inklinationen liden, idet den kun hos Tuttles Komet er 54° og hos Brorsens 30°, for alle de øvrige mindre end 18°. — Foruden de nævnte Periodiske Kometer mves der endnu nogle flere, for hvis Baner man har beregnet elliptiske Elementer, men som endnu blot har kunnet observeres én Gang. Til disse hører Pons’s Komet af 1812, som efter Enckes Beregning har en Omløbstid af 70.7 Aar og Olber’s Komet af 1815, som da beregnedes at have 74 Aars Omløbstid, men som efter Bessels Beregning af Perturbationerne allerede vil vise sig igjen 1887. — Om Kometernes fysiske Beskaffenhed er kun lidet bekjendt. Tidligere har man i Almindelighed anset dem for en Slags Taagemasser, da man tvers igjennem Kometernes Legemer har kunnet se Fixstjerner uden at opdage nogen Uklarhed eller Brytning af disses Lys. Heller ikke har man nogensinde kunnet opdage, at en Komet har frembragt Perturbationer i Planetsystemet. 1779 kom Lexells saaledes sandsynligvis ind mellem Jupiter og dens Maaner, uden i ringeste Maade at paavirke hverken den førstes eller de sidstes Løb, medens Kometen selv
