frivillig var blevne tilbage, da han vendte hjem. Disse var imidlertid under hans Fraverelse blevne dravle af de IndfMe. Kolumbus anlagde paa et gunstigt Sted en befæstet By, som han til Dronningen af Spaniens Ære kaldte Isabella. Efter en fem Maaneders Opdagelsesreise i de om liggende Farvande og Beftg paa Jamaika og Por torico traf han ved sin Tilbagekomst sin Broder Bartolomeo, som var ankommen med Levnets midler og andre Forn^oenheder til den nye Koloni. Imidlertid udbrpd der et almindeligt Mytteri blandt Kolumbus’s Ledsagere, som var skuffede i sit Haab om uden Besværligheder i en Hast at vinde store Rigdomme. De sendte til Spanien falske Beretninger, i hvilke Landet og Vicekongen omtaltes paa den hadefnldeste Maade. Juan Aguado, en Fiende af Kolumbus, sendtes til Ame rika for at underste Sagen, men Kolumbus, der som Bicekonge ikke ansaa sig forpligtet til at staa til Ansvar for nogen i det Land, som ftod under hans Bestyrelse, udnevnte sin Broder Bartolomeo til sin Stedfortreder og seilede i Marts 1496 til Sp??men med 30 IndfMte fra Amerika, 225 Spa< niere, oeriblandt Aguada, og rige Skatte. SkjMt han i Sp??men paa den mest overbevisende Maade gjendrev alle sine Fienders Beskyldninger, lykkedes det dem dog at forhale Afsendelsen af Provistoner for Kolonien, saavelsom Kolumbus’s Tilbagereise, der fsrst fandt Sted i Mai 1498. Hans Skibe var til denne Reise delvis blevne bemandede med løsladte Forbrydere, en ??betenksom Forholdsregel, som Kolumbus selv havde tilraadet. Tre Skibe sendte han den korteste Vei til Hispaniola, medens han selv styrede mod Sydvest og opdagede Ori nokoflodens Munding og det amerikanske Fastland. Efter paa Reisen nordover at have fundet en paa Perler rig V, som han kaldte Margarita, kom han til Haiti; her var paa Vestkysten anlagt en ny By, San Domingo, hvis fra Isabella overflyt tede Indbyggere befandt sig i stor Gjering paa Grund af sine feilslagne Forhaabninger om Bin ding. Kolumbus fordelte Landet med dets Ind byggere mellem dem og flog derved ind Paa den Fremgangsmaade, forn fenere blev almindelig i de spanske Kolonier i Amerika, og som bidrog meget til at udrydde de IndfMe. Imidlertid vedblev Kolumbus’s Fiender at sende Anklager mod ham til Ferdinand og Isabella og bevirkede, at disse Aar 1500 sendte Francisco Bobadilla med udftrakt Fuldmagt til Hispaniola for at kreve Kolumbus til Regnsiab. Han blev med sine to Brødre lagt i Lenker og ført til Spanien; da han kom til Cadiz, berettede han i et Brev Kongevarret de Krenket ser, man havde tilfpiet ham, blev derpaa kaldt til Hoffet og forsvarede sig i en kort og simpel, men overbevisende Tale. Kongen og Dronningen fkam mede sig over sin Fremfærd, modtog ham med samme Udmærkelse som før og gjenindsatte ham i alle hans Værdigheder, medens Bobadilla erklære des for affat. Men Opfyldelsen af de gode Løfter lod vente paa sig, og isteden sendtes Nicolas de Ovando y Lares som Statholder til Hifvaniola. Kolumbus ventede i to Aar, men indsaa omsider, at der intet Haab var om at opnaa de Fordele, sum var ham lovede. Dette var dog ikke Hoved sagen for han, hvorimod han Mskede at fulMre sit Opdagelsesverk; han var nemlig overbevist om, at de af ham opdagede Lande hMe til Asien, og
Kolumbus
at der mellem dem maatte findes en Gjennemfart til Indien, hvorfra netop den ftrste med Skatte rigt belessede portugisiske Flaade var hjemkommen. Endelig lykkedes det ham at erholde 4 oaarlige Skibe, og han seilede nu fra Cadiz i Mai 1502, ledsaget af sin Broder Bartolomeo, sin SM Fer nando og 150 Mand. Mod sin oprindelige Hen sigt kom han til San Dominga, hvor han imid lertid ikke fik Lov til at lpbe ind i Havnen for at reparere sine Skibe og s.sge Ly mod en truende Orkan. Efter dog lykkelig at have overstaaet denne fortsatte han sin Reise mod Vest langs Central amerikas Kyst lige til Landtungen ved Panama. Paa denne Reise mistede han to Skibe, og de to Mrige strandede just som man paa Tilbageueien fik lamaika i Sigte. Det lykkedes dog Kolumbus og hans Ledsagere at naa Land (14de Juni 1503); han fik overladt nogle Baade af de IndfMe og sendte to af sine Folk til Hispaniola, for at melde Statholderen sin Stilling. Hans tiloversblevne Ledsagere grebes af Fortvivlelse, da Hjelpen lod vente paa sig i maanedsvis; de truede med at drebe ham og forlod ham endelig og drag til en anden Kant af Ven, hvor de ved sin Grufomhed ophidsede de IndfMe, forn tilsidst negtede at skaffe dem Levnetsmidler. Da benyttede Kolumbus i sin Wd en MaaneformFrkelse, som han havde bereg net netop at stulle finde Sted, og truede Bboerne med Gudernes Vrede, hvis de ikke viste sig Me?? lige; det hjalp, og efterat Opholdet paa lamaika hande varet over et Aar, kom endelig de to Mand, forn var blevne sendte til Hispaniola, tilbage med et Skib, som de havde faaet leiet, hvorefter Ko lumbus med sine Folk 28de Juni 1504 forlod lamaika. Efterat have repareret Fartyet i San Domingo styrede han til Europa og ankom 7de November syg og afkreftet til San Lucar. Isa?? bella dpde, fprend han fik tale med hende, og Ferdinand lod sig ikke bevege til at opfylde sine Forpligtelser mod Kolumbus, som nu tilbragte Resteu af sit Liv i Stilhed i Balladolid. Paa DMleiet befalede han, at de Lenker, hvori han engang var bleven ftrt til Sp??men, og som han siden stedse havde fM med sig, skulde legges i hans Kiste. Hau blev fflrst begraven i??alladolid, hvorfra hans Ben fenere fartes til Sevilla og 1536 sammen med hans SM Diegos til San Domingo paa Haiti. Da den spanske Del af denne O ved Freden i Basel tilfaldt Frankrige, blev Kolumbus’s Kiste fM til Havana og bisat i Kathedralen der 1796. — Kolumbus forbandt med stor Skarpsindighed, Energi og Villietraft en af de edleste Karakterer, forn Historien kjender, og et dybt religipst Gemyt. I sin sidfte Levetid forfat tede han et Skrift med Titelen „Profecias“, hvori han fremsatte sine kosmografiske og mystisk-theolo giske Anskuelser. — Af Kolumbus’s Brødre døde den ældre, Don Bartolomeo Colon, 1514 som Direkt??r for Bergverkerne paa Kuba. Den yngre Broder, Don Diego (Giacomo) Colon, blev President for Raadet i Kastilien. — Kolumbus’s ældste Søn, Don Diego Colon, f. 1480 ell. 82, ledsagede Faderen ftaa hans anden Reise og søgte senere i Spanien ad retslig Vei at faa ordnet Familiens Anliggender. 1508 ægtede han en Dame af Slægten Alba, blev Admiral og Gu vernør over Indien (Vestindien), men udsattes her for lignende Ubehageligheder som Faderen og tog
