iftlge hvilken enhver Provins stulde have Ret til med Kongressens Samtykke at erklcrre sig for egen, suvercrn Stat og tiede i Fpderativforhold til Ny?? Granada; dette gjorde Antioquia 1856 og Panama 1857. Presidenten Mariano Ospina (1857—61) ftgte med al sin Kraft at tilveiebringe Orden i Staten og sikre dens Frihed; 1858 inofFrtes det nordamerikansse F^derativsystem, men dets Resul tater var ikke heldige, og der udbrFd snart efter en blodig Borgerkrig mellem det forfatningstro Parti medOspina i Spidsen og detrevolutionert demokratifie under Mosquera, som Sommeren 1861 indtog Bogotá. Den s. A. nyvalgte Pre sident Arboleda fortsatte som det konstitutionelle Partis Leder Kampen, men blev myrdet 1862. Imidlertid havde de revolutioncrre 1861 samlet en Kongres i Bogotá og konstituerede sig ftrst under Navn af den nygranadiske Konftderation, senere under Navn af Kolumbias forenede Stater. Ar boledas Efterfplger, General Canal, underkastede fig i Sluwingen af 1862 den revolutionere Regjering og fik for sig og sine konservative Til hengere Amnesti og fulde Borgerrettigheder. I Februar 1863 famledes en grundlovgivende For samling, i hvis Hender Mosquera nedlagde sin diktatoriske Magt, og som i Mai gav den endnu gjeldende liberale Konstitution. Denne Forsam ling inddrog ogsaa trods en pavelig Encyklika Kirkegodset og indfMe fuld Religionsfrihed. 1864—66 fungerede Dr. Manuel Murillo som Præsi dent; han Mflede at gjenoprette den gamle Cen?? tralrepublik Kolumbia og traadte derfor i Under handlinger med Venezuela, hvilke dog ftrte til en kortvarig Krig. I Staterne Bolivar og Panama herstede Utilfredshed med Lokalregjeringerne, som paa begge Steder blev styrtede. For Tiden 1866—68 valgtes Mosquera til Præsident; han oplMe 1867 Kongressen, lod 68 af dens Medlemmer fængsle og erklærede Landet i Beleiringstilstand, men blev selv fengslet og forvist til Peru. 1869 stuttedes en Overenskomst mellem Kolumbia og de Forenede Stater i Nordamerika om Bygningen af en Kanal over Panamaeidet; Overenskomsten forkastedes af Kolumbias Senat, men fornyedes 1870. Senere har den indre Fred veret herskende i Kolumbia, naar undtages, at Mosquera 1872 igjen forsagte at vekke Uroligheder, men snart maatte trekke sig tilbage.
Kolumbus, Kristofer, ital. Christoforo Colombo, sp. Christoval Colon, Amerikas Opdager, f. i Genua 1456, d. 1506, sendtes 1470 af Faderen til Pavia for at lære nautisk Astronomi og Kosmografi og gjorde derpaa flere længere Sjøreiser, deriblandt 1473 til Arkipelagos og 1477 til Island, hvor han muligvis har hørt Tale om Nordmændenes Opdagelse af „Vinland“. Senere opholdt han sig i Lissabon og gjorde i Tiden mellem 1482—84 en større Reise til Guinea samt mindre Ture til Porto-Santo og Madeira, hvor han ved de af Bølgerne ilandkastede Træfrugter, Stammer og Kanoer skal være bleven bestyrket i sin Tro paa, at der existerede et stort vestligt Kontinent. Han traadte nu i Brevvexling med den italienske Astronom Toscanelli, som allerede tidligere havde erklæret det for muligt at naa Indien ved at seile mod Vest, og fik af ham tilsendt nogle Karter. Han henvendte sig derpaa til den portugisiske Regjering med Anmodning om en Under-
Kolumbus
støttelse til at gjøre en Expedition mod Vest, men opnaaede intet Resultat af sin Ansøgning. 1486 traadte han i kastilianst Tjeneste og blev især mødt med Velvillie af Hertugen af Medina-Sidonia og Granden Luis de la Cerda. Universitetet i Salamanca skulde bedømme hans Planer, og dets Medlemmer udtalte sig dels for, dels mod dem. Allerede var Kolumbns paa Veien til Frankrige for at søge Understøttelse der, da hans Velyndere talte hans Sag hos Kongeparret Ferdinand den katholske og Isabella, som netop havde havt den Glede at se Maurernes sidste faste Støttepunkt i Spanien, Granada, falde, og bevirkede, at han blev kaldt tilbage, hvorefter der 1492 sluttedes en Overenskomst med ham, ifølge hvilken han udnævntes til Storadmiral og Vicekonge i de Lande, som han maatte opdage, samt sikredes Tiendedelen af alle Indtægter af disse Lande. 1492, den 3die August, seilede han ud fra Palos med tre Skibe, Santa Maria, Pinta og Nina de la Navidad; deres Besetning udgjorde tilsammen 120 Mand. Efter 12te August at have landet paa Gamera og nogle Dage efter iagttaget et vulkanst Udbrud paa Teneriffa, satte han 6te September Kursen mod Vest. Da man havde seilet i tre Uger, uden at Land vifte sig, blev Mandskabet misforn^iet og forftgte tildels at gj^re Mytteri. I Tillid til visse Tegn paa, at man nermede sig Land, for andrede Kolumbus 7de Oktober sin Kurs og seilede i Sydvest istedenfor i Vest, hvorved han ikke kom til at lande i Nordamerika. 11te Oktober om Afte nen troede man at stimte bevegelige Lys i Hori zonten, og om Natten fik en Matros paa det for rest seilende Skib, Pinta, Vie paa en af Maanen belyst Kyst. Neste Morgen steg Kolumbns i Spid sen for sine Folk i Land med draget Sverd i den ene Haand og Kaftiliens Fane i den anden. Han hilstes af sit Mandstllb som Vicekonge, tog Landet i Besiddelse for Kastilien og gav det Navnet San Salvador. Det nyfundne Land var en af Bahama nerne, efter al Sandsynlighed WatlingFen, som af de IndfMe kaldtes Guanahani. De InofMe for< talte, at der i Syd for deres V laa etGuldland; Kolumbus seilede derfor mod Syd, opdagede 27de Oktober Kuba og 6te December Haiti (Hispaniola). Efterat det ene af hans Skibe var strandet og et andet fordrevet af Storm, besluttede han at give sig paa Veien til Sp??men for perfonlig at over bringe Beretningen om fine Opdagelser. 16de Januar 1493 tiltraadte han Tilbagereisen og fandt Dagen efter det savnede Skib igjen. Underveis blev den lille Flaade overfaldt af en saa voldsom Storm, at Kolumbus holdt alt for tabt og over gav Beretningen om sin Opdagelse, indestuttet i en TMde, til Havet. Men efter mange Besverlig heder kom han dog til Sp??men og ljsb 4de Marts ind i Tajos Munding; 15de Marts kom han til Palos, hvor han blev modtagen med Klokkering ning fra alle Kirker. I April holdt han sit lM tidelige Indtog i Barcelona, Kong FerdinandK Residens, og aflagde i en glimrende Forfang ling, siddende ved Siden af Tronen, Beretning om sin Reise. Efter at vere udnævnt til Grande af Spanien drog han 25de September s. A. med 17 Skibe og 1,500 Mand ud paa sin anden Amerikareise, opdagede i December Dominica (San Domingo), Guadeloupe, Portorico m. fl. og kom 22de November til Haiti, hvor 39 af hans Mænd
