Indianernes Hovednæringsmiddel. Af nyttige Mineralier har man fundet Marmor, Gibs, Porcellæns-Ler, Svovl, Blyglans, Grafit og Jernmalm; Stenkul findes paa mange Steder, i størst Mængde og af bedst Beskaffenhed paa Vancouverøen, hvor Produktionen allerede 1869 beløb sig til 50,000 TMder. Guld opdagedes 1856 i Fraserflodens og dens Bistoders Leie og lokkede store Starer af Guldgravere til; Udbyttet var ogsaa rigt, men er senere gaaet ned. Ogsaa Sølv er fundet paa flere Steder. — Af Befolkningen udgjør Indianerne den overveiende Del. Kolumbia udgjør en Del af Dominion of Canada og sender Repræsentanter til Kanadas Parlament. Provinsens Indtægter udgjorde 1869 noget over 530,000 Doll., Udgifterne noget over 517,000 Doll.
Kolumbia (sp. Colombia), tidligere en Fristat i Sydamerika, som grændsede til det Karaibiske Hav i Nord, til Atlanterhavet i Øst, Brasilien og Britisk Guyana i Sydost, Peru i Sydvest og det Stille Hav i Vest. Ved dens Opløsning var den 45,000 Kv.mil stor og havde foruden 200,000 Indianere ca 3 Mill. Indb. Republiken blev proklameret af Bolivar 1819 og dannedes af det tidligere spanske Vicekongedømme Ny-Granada og Generalkapitaneriet Caracas. Konstitutionen blev given 1821, men allerede 10 Aar efter (1831) opløstes Staten i de tre uafhængige Republiker Venezuela, Ecuador og Ny-Granada, hvilken sidste 1861 antog Navnet Kolumbia.
Kolumbias forenede Stater, tidligere Ny-Granada, Føderativrepublik i Sydamerika, begrændses i Nord af det Karaibiske Hav og Costa-Rica, i Øst af Venezuela, i Syd af Brasilien og Ecuador og i Vest af det Stille Hav, er ca. 14,800 Kv.mil stor og har ca. 3 Mill. Indb. Landet er i sin vestlige og største Del bjergfuldt og hører der til Cordillerernes System samt har flere virksomme Vulkaner; i det østlige er en Strækning fladt Lavland. Jordbunden er gjennemgaaende frugtbar og Klimatet i de lavere liggende Egne tropisk; i de høiere liggende Strækninger er det kjøligere, og enkelte Fjeldtoppe rager op over den evige Snes Grændser. Klimatet er i det hele sundt, naar undtages i de fugtige Kystlandsstrækninger. Plantevexten er rig og yppig, og store Strækninger af Landet er bedækkede med Urskove, som leverer fortræffeligt Gavntræ, Kinabark, Perubalsam og en Mængde Kautsjuk. Ogsaa Vanille voxer vildt. Dyreverdenen stemmer i det væsentligste med Centralamerikas. Af Mineralier findes Stenkul, Asfalt, Rav, Stensalt, Svovl, Guld, Sølv, Kobber og Smaragder. — Befolkningen bestaar foruden af de vilde Indianere af ca. 50 % Hvide og et nesten ligesaa stort Antal Farvede. Slaveriet er ophevet siden 1852. Den aandelige Dannelse ftaar ikke lM; der sindes et Universitet i??ogota famt flere lerde Skoler og Prestesemiuarier, men Folkestolevesenet er i den daarligste Forfawing. Preftestabet er gjennemgaaende ??vidende, men er nu ikke istant, til at ud^ve den samme uheldbrin gende Indflydelse som tidligere, da det efter L^s rivelsen fra Spanien har tabt meget af sin Magt. De kirkelige Anliggender styres af en Erkebiskop og 5 Biskoper. Protestanterne har fuld Religions frihed. — Næringsveiene er heller ikke i nogen videre blomstrende Tilstand. Nesten alle Slags Kulturplanter dyrkes, men uden Omhyggelighed;
Kolumbias forenede Stater
de vigtigste Neringsvexter er Mais, Bananer og Mang. Tobak og Kaffe dyrkes i stM Udstrek ning og afgiver vigtige UdfMselsartikler; Sukker?? rFr plantes ogsaa i adskillig Mengde, men Suk kerets Udvinding er saa mangelfuld, at Landet ikke kan konkurrere med Vestindien. Kvegavlen er Hovedneringsvei i enkelte Distrikter, men i det hele uden stprre Betydning. Industrien indstrenker sig ncesten udelukkende til Forferdigelse af Henge matter, grove BomuldstMr og Panamahatte. Dog har i den senere Tid navnlig Skibsvyggeri og Tobaksfabrikation taget Opsving. Bergverksdriftens Omfang fuarer ikke til Landets Mineralrigdom; heller ikke Handelen staar i Forhold til Landets Produktionsevne, skjMt ogsaa Beliggenheden mel lem to store Verdenshave saavelsom Republikens frisindede Handelspolitik er overordentlig gunstig for dens Udvikling. Indførselen havde 1873 en Værdi af ca. 44½ Mill. Kr., Udfprselen af noget over 37 Mill. Kr. — Forfatningen er af 8de Mai 1863. Den lovgivende Myndighed er hos Nationalforsamlingen, som bestaar af et Senat og et Deputeretkammer. Det første har 27 Medlemmer, 3 for hver Forbundsstat, og det sidste 61 Repræsentanter, en for hver 50,000 Indb. Præsidenten, som i Forening med 4 Ministre har den udøvende Magt, vælges paa to Aar ved direkte Valg. Den øverste Domstol er i Bogotá, og dens Medlemmer vælges af de ni Forbundsstaters lovgivende Forsamlinger. Forbundsstaterne er Panama, Magdalena, Bolivar, Santander, Antioquia, Boyaca, Cundinamarca, Tolima og Cauca; desuden findes 9 Territorier. Forbundets Hovedstad er Bogotá. — Hæren bestaar i Fredstid af kun 1,420 Mand; i Krigstid er hver Stat pligtig til at stille Sol dater til et Beløb af 1 % af Befolkningen. Krigs fiaade haves ikke. Finanserne var tidligere i den største Uorden, men har i den senere Tid forbedret sig. Statens Indtægter beløb sig 1873 til ca. 14¼ Mill. Kr., Udgifterne til ca. 11¼ Mill. Kr.; Statsgjeldens Størrelse var 1875 ca. 58 Mill. Kr. — Republikens Flag bestaar af gule, blaa og røde Horizontalstriber. — Historie. Kolumbia hørte tidligere til det spanske Vicekongedømme Ny-Granada, som 1718 dannedes af det siden 1547 bestaaende Generalkapitani af samme Navn; til dette hørte siden 1710 ogsaa Præsidentskabet Quito (Ecuador). Efter Løsrivelsen fra Spanien dannede Vicekongedømmets nordlige Del sammen med Venezuela fra 1819 Centralrepubliken Kolumbia, som fik sin Konstitution 1821, og til hvilken 1822 ogsaa Ecuador sluttede sig. Men allerede 1829 skilte Venezuela og 1830 Ecuador sig ud, og 1831 proklameredes det nuværende Kolumbia som selvstændig Republik under Navnet Ny-Granada. Partivæsenet kom snart til at spille en stor og ødelæggende Rolle, og 1830—41 rasede ødelæggende Borgerkrige. Fra 1840 af skilte flere Provinser sig fra Republiken, men enkelte as dem sluttede sig siden igjen til den. Paa Krigen fulgte nogle fredelige Aar, i hvilke de paa mange Maader forvirrede Tilstande igjen begyndte at ordne sig. Men 1849 lykkedes det det revolutionære Parti at bringe sin Kandidat paa Præsidentstolen, og der gjennemførtes nu en Række Forandringer i demokratisk eller snarere anarkisk Aand. 1853 gaves en ny, decentraliserende Konstitution, som indeholdt en Tillægsakt,
