1834 dømtes til Dchen, men benaadedes med 20 Aars Fcrftningsstraf, som dog 1835 blev ham fuld standig eftergiven. Senere fik han Generalsrang og Sæde i Statsraadet.
Kolokvinter, Frugterne af den i Orienten hjemmehørende Kolokvintagurk (Cucumis Colocynthis), er af en knyttet Haands Størrelse, kuglerunde, glatte, udvendig gule og har indvendig et hvidt, svampet Kjød med en modbydelig og bitter Smag. Foruden en bitter, fed Olie, Harpix og Gummi indeholder Frugten et eiendommeligt bittert Extraktivstof, Kolocynthin, som giver den over ordentlig stærkt purgerende Virkninger. Kolokvinterne kommer i Handelen i afskallet og tørret Tilstand, mest fra Aleppo og Alexandria, men bruges paa Grund af sine drastiske Virkninger nu kun lidet i Medicinen. Kjernerne indeholder Olie, er ikke bitre og bruges i Centralafrika som Næringsmiddel. (Se 2 Kong. 4, 38—39.)
Kolokynthiabugten, se Marathonisibugten.
Kolombo, By paa Øen Ceylon i Ostindien, tilhører England og er Sæde for Øens øverste Styrelse. Indbyggerantallet er ca. 100,000, i hvilket næsten alle sydasiatiske Folkeslag er repræ senterede, foruden en Del Europæere og Negre. Byen er stærkt befæstet, og den af Europæerne beboede Del har et fuldkommen civiliseret Præg. De vigtigste Udførselsartikler er Kaffe, Kokosolie, Kanel og Tougverk.
Kolomea, By i Østgalizien, ved Floden Pruth, med 15,000 Indb., der hovedsagelig bestaar af Ruthener og Jøder. De første dyrker Mais og driver Kvægavl, de sidste ernærer sig hovedsagelig ved Handel.
Kolomna, By i det russiske Guvernement Moskva, ved Foreningen af Floderne Moskva og Kolomenka, med 20,500 Indb., betydelig Industri og Handel.
Kolon, se Interpunktionstegn.
Kolonel, i Bogtrykkerierne enslags Typer af Størrelse mellem Nonpareille og Petit.
Koloni, Nybygd, fælles Nedsættelse af et større Antal Personer i en fremmed Egn, især en ubeboet. I Oldtiden opstod Kolonier hovedsagelig i militært og politisk Øiemed, idet et Antal Borgere udsendtes eller den overflødige Befolkning vandrede ud af en Stat og i Udlandet dannede et Samfund, som kom til at staa i nærmere eller fjernere Forbindelse med Moderlandet, men ellers i Regelen var politisk uafhængigt. De ældste bekjendte Kolonier var Fønikernes Handelskolonier, især i Nordafrika, hvilke snart opnaaede Anseelse og Velstand og var af stor Betydning for den materielle Kultur i Middelhavslandene. Fra en saadan fønikisk Koloni, Karthago (s. d.) koloniseredes senere navnlig Spanien. — De græske Kolonier var overordentlig talrige og udbredte sig til alle Kanter, især over Thrakien, Lilleasien, Sicilien og Nedreitalien, uden at deres Anlæg dog skete systematisk; dette var derimod Tilfældet med de romerske Kolonier. Disse havde det udtrykkelige Øiemed at udvide og befæste Roms Herredømme og var dels Militærkolonier af Romere, som nedsatte sig i erobrede Provinser, dels dannede af overvundne Stammer, som blev tvungne til at bosætte sig udenfor sit Hjemland. — I Middelalderen var der længe ikke Tale om nogen Kolonisation med Undtagelse af saadanne enkelt-
Koloni
staaende Begivenheder som den norske Kolonisation af Island og Færøerne og Islændernes Nedsættelse paa Grønland. I en senere Periode anlagdes Kolonier af Hanseforbundet og Johanniterordenen. Efter Amerikas Opdagelse paafulgte i den nye Verdensdel en storartet Kolonisation, først og fremst af Spanierne. Disse Anlæg bar allerede tydelig det nyere Kolonisationsvæsens Præg, idet de mere eller mindre bestemt gik ud paa at skaffe Moderlandet økonomiske Fordele. En stor Del af de spanske Kolonister i Amerika dreves først og fremst af Vindesyge og søgte derfor gjerne, ligegyldig paa hvilken Maade, i den kortest mulige Tid at erhverve de størst mulige Fordele, en Fremgangsmaade, som ikke kunde undlade at hevne sig selv paa mange Maader. En egen Art af Kolonisation opstod siden 1511 paa de vestindiske Øer og senere i Nordamerika ved Indførsel af Negerslaver fra Afrika. Paa en forstandigere Maade grebes Sagen an af Kolonisterne i Chili og La Platastaterne, der nedsatte sig som fredelige Agerdyrkere ved Siden af de nomadiserende Indianerstammer. Ogsaa udenfor Amerika blev dette sidstnævnte System anvendt paa de kanariske Øer. — Portugiserne koloniserede fra 1420 Madeira, fra 1440 Azorerne og ca. 1460 de kapverdiske Øer. Brasilien blev besat dels af portugisiske Erobringsskarer, dels af fredelige Kolonister, men Indførelsen af det demoraliserende og fordærvelige Slaveri modvirkede den Nytte, som denne store og rige Koloni kunde have bragt. Portugisernes Kolonier i Afrika, Indien og Kina har ikke udviklet sig til mere end enkeltstaaende Handelsstationer. — Frankrige koloniserede fra 1608 Nedrekanada paa en ret heldig Maade, og uden at Kolonisterne gjorde sig skyldige i nogen voldsom Undertrykkelse af de indfødte Indianere; dog overførtes den franske aristokratiske Samfundsordning. Fra 1682 koloniseredes Louisiana; Frankriges Besiddelse af Haiti skyldtes Flibustierne, men Øen gik igjen tabt ved den med Revolutionen følgende Proklamation af Menneskerettighederne og ved de Farvedes Ophidselse mod de Hvide. De tilbageblevne franske Kolonier i Vestindien dyrkes efter Slaveriets Ophævelse navnlig af indvandrede Østasiater og er vigtige baade i politisk Henseende og ved at forsyne Moderlandet med tropiske Produkter. Det samme er Tilfældet med Senegambien og de franske Besiddelser i det Indiske og Stille Hav. Cayenne og Nykaledonien tjener hovedsagelig til Deporteringssteder, og Algerien har væsentlig Karakter af en Militærkoloni. — De nederlandske Kolonier er beregnede paa Handelsomsætning og beboes i Regelen kun af faa Nederlændere foruden Kjøbmænd og de nødvendige Embedsmænd og Militære; de indfødte, svage og ringe kultiverede Stammer søges i Regelen udnyttede saa meget som mulig i Kolonisternes Interesse. Anderledes blev dog Forholdet i Kaplandet, hvor nederlandske Bønder siden det 17de Aarh. nedsatte sig i massevis, og hvorfra de under Trykket af Englændernes Herredømme senere udbredte sig til og koloniserede de tilgrændsende Landskaber (Natal, Oranjerepubliken, Transvaal). — England har det største System af Kolonier, hvis Historie ogsaa er den interessanteste og mest righoldige. Militær- og Marinekolonier er Gibraltar, Malta og Aden; Mauritius, Singapore og Hongkong er desuden
