Modtageligheden for de virkelige Kopper. Derpaa grunder sig den af Jenner opfundne Vakcination (s. d.).
Kokuspalme (Cocos), Slægt af Palmefamilien, har finnede Blade, Enboblomfter i Kolber, forn oventil indeholder et stort Antal Hanblomster, nedentil fcrrre Hunblomster, og som ftr Blomst ringen indestuttes i et falles Hylster. Frugten er en enrummet og enfr^et Stenfrugt. Alle Arter Wrer hjemme i det tropiste Amerika; dog har man antaget, at den almindelige Kokospalme (Cocos nucifera), den vigtigfte af alle Slægtens Arter, stulde stamme fra Ostindien,men det siges dog, at den fandtes i Mexiko og Centralamerika, da Spanierne opdagede disse Lande. Nu dyrkes den i alle tropiste Lande, iscrr paa Verne i Sydhavet. Den bliver 60—90 Fod W, har en stank Stamme med Ringe efter de affaldne Bladkredse. I Top pen findes en Krone af 10—12 fjerdelte, indtil 15 Fod lange Blade; fra de nederstes BladWrner udgaar de indtil 3 Fod lange Blomsterkolber, hvis Hanblomster er gule og Hunblomster grMne. Frugterne er af et Mennestehoveds St??rrelse og er yderst omgivne med et én til to Fingre tykt Lag af bastagtige Trevler, som omslutter den egent lige Npd (Stenen); denne er ncrften trekantet, om given med en haard og tyk Skal og forsynet med tre Huller i Spidsen.,. I ung Tilstand indeholder Nudden en melkelignende, s^d og behagelig sma?? gendeVcedste, Kokosmelk; senere bliver Kjernen fast og minder i Smag om Hasselnødder. Palmen begynder ofte allerede i fit syvende Aar at bcere Frugt og vedbliver dermed til omkring det 35te Aar; i denne Tid er Stammen fyldt med en Wd Mary, men senere bliver Beden tykkere og fastere og kan bruges til BygningstMmer, Msbler osv. Af Trcret udftyder enslags Gummi, som paa Sydhavs^erne bruges til at salve Haaret med; NOdernes Skaller afgiver Skaaler og andre Kar, Bladene anvendes til Tagtcrkning, deres Midtnerve til Kamme. Den unge Mary i og under Pal mens Endeknop har en behagelig sMig Smag, og de ganfle unge Blade spises under Navn af Palmekaal. Af de Trevler, som omgiver Frug ten, cWr man Matter og Touge, hvilke sidfte ikke ser saa jevne nd som Hamptouge og ikke kan tjceres, men er meget stcrrkere og varigere og navn lig fortrinlig skikkede til Ankertouge. Af de uud sprungne Blomfterhylstre faaes ved Ombinding og Indsnit en s^d Vcedske, Palmevin (Toddy), huov af ved Deftillation efter Gjcrring vindes Arak og ved Indkogning Sirup og Sukker. Wddernes Kjerner spises samt benyttes til Fabrikation af Kokosolie eller Kokossmør, der faaes ved Presning af de kogte Kjerner. Den tiloversblevne Rest bruges til Kvcegfoder. Kokosolien ligner blpdt SmLr og er velsmagende, men bliver let harsk; den benyttes til at spise, men hovedsagelig til Scrbe, Salver og Pomader. Den indeholder et fast Fedt, Kocin, og en egen Syre, Kocinsyre, som krystalliserer i farveløse Naale. Nøddeskallene bruges til allehaande Dreiervarer, især til Knapper. — En anden Art, Cocos butyracea, hører hjemme i Kolumbia. Den har en næsten cylinderformet Stamme, af hvis Marv vindes Palmevin ved at fælde Træet før Blomstringen. Kjernerne leverer en Olie af samme Beskaffenhed, som den egentlige Kokospalmes.
Kolbe
Kokytos, en Biflod til Akheron i Epiros. I Odysseen beskrives den som en Flod i Underverdenen, en Arm af Styx, som falder i Akheron; modsat er Forholdet hos Virgil, hvor Akheron falder i Kokytos.
Kola, Halvø i det nordlige Rusland, mellem det Hvide Hav og Ishavet, 1,770 Kv.mil stor.
** Kolb, Georg Friedrich, se Tillegg, Bind 3, s. 471 **
Kolbe, i Bokanien, ** trykkfeil for Botaniken?? ** se Blomsterstand.
Kolbe, et kugle- eller pæreformet Kar, især af Glas, med trang Hals og tynd Bund, bruges i kemiske Laboratorier ved Destillation o. lign.
Kolbe, paa Haandskydevaaben den tykkeste Ende af Skaftet.
Kolbe, Adolf Wilhelm Hermann, tysk Kemiker, f. 1818, studerede i Göttingen og blev 1842 Assistent i Bunsens Laboratorium i Marburg. Gjentagne Gange besøgte han Liebigs Laboratorium i Gichen. 1845 gik han til London og blev Assistent hos Playfairs ved Museum of Economic Geology’s Laboratorium i London, hvor han cmstillede Undersøgelser over flere organiske Forbindelsers Elektrolyse. 184? gik han til Brunsvig og overtog Redaktionen af Liebigs og Wohlers „Handwörterbuch der Chemie“. 1851 blev han Professor i Kemi i Marburg og 1865 i Leipzig. Hans Hovedverk er „Udførlig Lærebog i den organiske Kemi“ (3 Bd., 1854—69); desuden har han udgivet „Det kemiske Laboratorium ved Universitetet i Marburg“ og „Det kemikte Laboratorium ved Universitetet i Leipzig“, hvilket sidste Skrift indeholder en Beskrivelse af det efter hans Plan 1867 anlagte Laboratorium i Leipzig, der er Tysklands første Anstalt i sit Slags. Siden 1869 har han udgivet „Journal für praktische Chemie“ og deri saavelsom i „Handwörterbuch der Chemie“ og andre Fagskrifter offentliggjort talrige Afhandlinger. Han har opdaget Salicylsyrens antiseptiske Egenskaber og opfundet en Maade at fremstille den paa i større Mængder, ligesom han 1861 i Fællesskab med R. Schmitt har opdaget Karbolsyrens Forvandling til det røde Farvestof Korallin.
Kolbe, Karl Wilhelm, tysk Tegner, Raderer og Forfatter, f. 1757, d. 1835, var en Tid Lærer for Arveprinsen i Dessau og ved det derværende Filantropin, men lagde sig senere i Berlin under Weils Veiledning efter Tegnekunsten og blev Lærer deri i Dessau. 1795 blev han Medlem af Kunstakademiet i Berlin og reiste senere til Zürich, hvor han 1804—06 raderede en Række Blade efter Getzners Akvareller. Disse saavelsom hans frit komponerede Landskabsraderinger regnes endnu til det bedste i sit Slags. Han har som Forfatter leveret et større Arbeide „Om det tyske og det franske Sprogs Ordrigdom og begges Skikkethed for Poesien“, desuden flere sproglige Verker samt en Selvbiografi. — Hans Brodersøn Karl Wilhelm Kolbe, f. 1781, d. 1853, uddannede sig i Tegning ved Berlins Akademi under Chodowiecki og vandt 1796 en Prisbelønning for en Kridttegning af Slaget ved Fehrbellin. Af hans Berker, som udmcrrker sig ved udtryksfuld Karakteristik og harmonisk Kolorit, kan mærkes „Albrecht Achilles erobrer Fanen i Nürnberg“, Kartonerne til Fremstillingerne i Berlins Theaters Koncertsal, „Doge og Dogaresse“, Kartonerne til Glasmalerierne i Slottet i Marienburg, „Fyrstinden drager paa Falkejagt“, „Otto den stores Slag med Hunnerne“ og „En Vinfest i Middelalderen.“ ** tegnrekkefølge sic **
