italienske Landskaber, „Macbeth“, „Hylas’s Rov“, „Apollon blandt Hyrderne“, en Række Fresker til Dante (i Villa Massimi i Rom), „Francesca da Rimini“ og „Kristus i Templet“. — 4) Karl Koch, tysk Botaniker, f. 1809, studerede i Jena og Würzburg og blev 1834 Docent i Jena. Under sin Fraværelse paa en videnskabelig Reise til Orienten 1836—38 blev han udnævnt til Professor; 1843 gjorde han en ny Reise til forskjellige Egne af Asien, habiliterede sig 1847 ved Berlins Universitet, hvor han senere blev Professor og 1877 Direktør for den botaniske Have. Han har udgivet interessante Beskrivelser as sine orientalske Reiser samt skrevet en omfattende „Dendrologi“ (2 Bd., 1869—72). Han har ogsaa virket meget for Frugtavlens Fremme i Tyskland og givet Stedet til de aarlige med Frugtudstillinger forbundne Møder af tyske Havedyrkere. — 5) Siegfried Gotthelf Koch, tysk Skuespiller, f. 1754, d. 1831, studerede Kameralvidenskaberne og blev Sekretær ved den preussiske Bergverksadministration, men debuterede 1778 og optraadte med Bifald paa flere tyske Scener. Efter at have været Theaterdirektør i Frankfurt fik han en lignende Ansættelse i Mainz, men maatte stanse sin Virksomhed ved Franskmændenes Indfald, hvilket ogsaa blev Tilfældet i Mannheim, hvor han optraadte paa det af hans Ven Iffland ledede kurfyrstelige Theater. Senere kaldtes han af Kotzebue til Hoftheatret i Wien, hvor han virkede i en Række af Aar og istedenfor den herskende falske Deklamation indførte den fine og naturlige Konversationstone, som siden har hersket paa dette Theater. — 6) Wilhelm Daniel Josef Koch, tyst Botaniker, f. 1771, d. 1849 som Professor i Medicin og Botanik i Erlangen, gjorde sig især fortjent som deskriptiv Botaniker ved sin „Synopsis florae Germanicae et Helveticae“ (1835—37) og sin „Taschenbuch der deutschen und schweizischen Flora“ (1844).
Koch, Peter Christian, dansk Publicist, f. 1807, blev 1836 Kjøbmand i Haderslev og udgav 1838—55 Bladet „Danevirke“, som blev af stor Betydning for den danske Sag i Slesvig, hvis fornemste Støtte i Pressen det var. Senere har han været Fotograf i Kjøbenhavn.
Kochanovski, Jan, polsk Digter, f. 1532, d. 1584, uddannede sig i ??blandet ved Studium af Filosofien og den klassiske Literatur, blev senere Sekretcrr hos Kong Sigismund August og anvendtes i flere diplomatiske Sendelser. Hans lyriske Digte og Elegier hører til det ypperste, som er skrevet paa Polsk; ogsaa har han optraadt som heldig satirisk Digter og leveret en fortræffelig polsk Oversættelse af Davids Salmer. Paa Grund af bans Sympati for Reformationen blev hans Skrifter senere forbudte som kjætterske. — Hans yngre Broder Piotr Kochanovski var Sekretær Hos August den tredie og Malteserridder. Han var en Ynder og Kjender af den italienske Literatur og oversatte Tasso og Ariost paa Polsk.
Kock, Charles Paul de, fransk Romanforfatter og dramatisk Digter, f. 1794, d. 1871, var Søn af en hollandsk Bankier, som blev henrettet under Revolutionen. Han ansattes i sin Ungdom ved et Handelshus, men begyndte snart udelukkende at befatte sig med literære Beskjeftigelser. 1814—16 strev han en Rcrkke gyselige Melodramaer og
Koektoek
senere Lokalfarcer, som gjorde liden Lykke. Men samtidig begyndte han at skrive Romaner, som snart indbragte ham baade Pengefortjeneste og et populært Navn. Hans første Arbeider („Georgette“, „Gustave“, „Frère Jacques“, „Monsieur Dupont“, „André le Savoyard“, „La femme, le mari et l’amant“, „Le cocu“, „La pucelle de Belleville“ o. fl.) er de bedste; senere var han ikke fri for Effektjageri paa Natursandhedens Bekostning. Paul de Kock hører til de Forfattere, som den konventionelle Moral har brændemærket som slibrige, men kun tilsynelatende med Rette. Vistnok valgte han med Forkjærlighed Scener af de lavere Klassers Liv i al dets prosaiske Virkelighed, uden at springe de raa og sanselige Træk i sine Personers Karakterer og Levnet forbi; men hans Fremstilling er i hans bedste Arbeider saa udsøgt naiv, næsten barnlig, at de betænkelige Scener taber det Pikanteri, som først gjør det slibrige tillokkende. Tilmed er han en Humorist af ikke ringe Begavelse; hans Humor er vistnok plat og grov, men sund og fornøielig. Hans svageste Side er hans skjødesløse Stil. Hans Skrifter har vundet umaadelig Udbredelse og er oversatte til de fleste Sprog. Næsten alle sine Romaner har han bearbeidet til Vaudeviller; han har ogsaa forfattet flere yndede Viser. — Hans Søn Henri de Kock, f. 1821, har ikke uden Held traadt i Faderens Fodspor.
Kock, Jørgen, kaldt Mynter, Borgermester i Malmø, er bekjendt for sit Forsvar af denne By 1523 mod Fredrik den første efter Kristiern den andens Flugt samt senere under Grevens Feide, da han sammen med Kjøbenhavns Borgermester Ambrosius Bogbinder sluttede Forbund med Lybekerne og først overgav Byen til Kristian den tredie i April 1536. Han virkede ogsaa for Reformationen i Malmø og skal have tilraadet Kristian at inddrage Bispegodset.
Kodicil, sidste Villieserklæring. Tilføielse til et Testamente; ogsaa et selvstændigt kortfattet Testamente.
Kodros, Søn af Melanthos, var efter det græske Sagn Athens sidste Konge og skal have reddet Fcedrelandet ved i en Krig frivillig at op ofre sig selv; under Kampen mellem Athenienserne og de fra Peloftonnes indtrcengende Dorer stal nemlig et Orakel have erklceret, at Athenienserne vilde seire, hvis deres Konge fandt D^den, og Kodros begav sig da forklcedt som Bonde ind i Dorernes Leir, drcebte en Mand og blev til Gjen gjeld selv drcrbt. Athenienserne fandt, at ingen var vcrrdig til at bcere Kongenavn efter ham, og udncrvnte derfor hans SM Medon til Arkhont Paa Livstid istedenfor til Konge.
Kodsjend, By i det russiske Generalguverne ment Turkestan i Asien, ved Floden Sir Darja, med 50,000 Indb. og Fabrikation af Bomulds tKer. I Ncerheden findes Tyrkisgruber.
Koefficient, i Arithmetiken en given eller konstant Faktor til en ??bekjendt eller foranderlig St??rrelse; et bestemt Tal, der som Faktor staar foran en Bogstavvcerdi.
Koekkoek (udt. Kukkuk), Barend Cornelis, hol landsk Landsiubsmlller, f. 1803, d. 1862, var Elev af Schelfhout og van Oos og studerede derhos i Amsterdam flittig de celdre hollandske Mesteres Arbeider. Hans Malerier udmcrrker sig ved den samme eiendommelige Naturtroskab, som var egen
