Neslebladet Klokke (C. Trachelium) med skarpkantet, stivhaaret Stilk, stilkede, hjerteformede Rodblade og siddende, æg-lancetformede Stilkblade samt mindre Kroner end den foregaaende; Blomsterne staar i Klaser i Bladhjørnerne.
Klokkeslet, se Tid.
Klokker til Brug i Kirker, paa Skibe osv. støbes i Regelen af en Legering af Kobber og Tin, der kaldes Klokkemetal og oftest bestaar af 78 Dele Kobber og 22 Dele Tin. I den senere Tid har man forestaaet Fosforbronce anvendt til dette Brug, ligesom f. Ex. Bordklokker o. lign. ofte gj??res af Splvlegeringer, Messing, Nys??lv osv. St^bejern har vceret forftgt som Materiale for Kirkeklokker, men er kun et daarligt Surrogat for Bronce; derimoo har Stjsbestaal vift sig at verre ganske hensigtsmcrssigt. En Klokkes stcrrke og smukke Klang er ikke blot afhcrngig af Materialets Legering, men ogsaa af Klokkens Form og Pro?? portioner, hvorfor KlokkeiWerne med Hensyn her til har bestemte videnskabelige og praktiske Regler at gaa efter. Jo mindre Klokken er, desto Wiere Tone giver den. Skal f. Ex. fire Klokker stemme sammen i en ren Akkord, der bestaar af Grund tonen med dens Ters, Kvint og Oktav, maa Klok kernes Diameter forholde sig til hverandre som 30 : 24 : 20 : 15 og deres Masse omtrent som 80 : 41 : 24 : 10. — Klokker og Bjelder har allerede været brugte i Oldtiden, saaledes hos Mssypterne og Israeliterne ; Suetouius beretter, at Augustus lod ophcrnge en Klokke (tintinnabulum) foran Jupiters Tempel i Rom. I den kristne Kirke begyndte man efterat Kristendommens Tilhcengere ikke lamger var udsatte for Forf??lgel ser, men frit kunde samle sig, at anvende Klokker for at kalde Menigheden til Kirken; Biskop Pauli nus i Nola i Kampanien stal have vcrret den fprste, som i det 4de Aarh. indftrte Klokker af den nu brugelige Legering, og Klokkernes latinske Navn (Campanula) stal skrive sig fra de to Navne Cam pana og Nola. 605 forordnede Pave Sabinian, at alle Timer skulde angives med Klokkeslag, forat man bedre kunde have Rede paa de daglige Bede og Syngetimer (Horae canonicae). I Middel alderen st??tes udmcrrkede Klokker isar iTyflland; KloNestpberne pleiede at holde sine Fremgangs maader hemmelige, hvorfor der i lang Tid ingen vesentlige Fremstridt i Kunsten skete. Efterat i den senere Tid Videnskllben har traadt til og givet Regler for de til Angivelsen af enhver bestemt Tone hsrende Dimensioner osv., har KlokkestM?? riet taget store Opsving. Blandt de ftorste Klokker hj<rer en, som tidligere hoengte i Kreml iMostau, men som faldt ned ved en Ildebrand 1737 oa ikke senere er bleven ofthlkngt; den veier 4,320 Cent ner; endvidere en Klokke i Taarnet Ivan Beliki sammesteds, 1.000 Centner tung, Keiserklokken i Domkirken i Koln, 543 Centner, Hovedklokken i Peterskirken i Rom, 380 Centner, osv. De stMe Klokker bringes ofte til at lyde ved at staaes, men tlinger paa denne Maade hverken saa stcrrkt eller saa smukt som ved at ringes. — I den senere Tid har man istedenfor de kostbare Klokker, navn lig i England og Amerika, begyndt at anvende krumbøiede og ophængte Staalstænger, som vistnok har en smuk, men noget svag Klang. — Klokkedaab, en i den katholske Kirke siden det 8de Aarh. brugelig Høitidelighed, naar en ny Kirkeklokke skal
Klspstock
tages i Brug; den befprenges da med Bievand under Fremsigelse af Daabsformelen, under Sang osv. I den protestantiske Kirke er denne Skik af siaffet som en Bespottelse af Daabens Sakramente. — Klokkespil, en Samling af Klokker, som giver bestemte forskjellige Toner og er saaledes anbragte, al de kan bringes til at lyde ved Hamre, hvilke oftest er satte i Forbindelse med en Klaviatur. Klokkespillene blev opfundne i Middelalderen og anbragtes ofte paa Taarne i Forbindelse med Taarnuhret.
Klopp, Onno, tysk Historieskriver, f. 1822, stu derede i Bonn, Berlin og Göttingen ug blev 1845 Gymnasiallærer i Osnabrück, hvilket Embede han nedlagde 1858 for helt at kunne vie sig til sine historiske Studier. 1865 ansattes han i Kong Georg den femte af Hannovers Husministerium og blev en af Kongens trofasteste Tilhængere; 1866 fulgte han ham til Wien, hvor han senere traadte over til den katholske Kirke. Hans Skrifter hviler paa flittige Forskninger, men er ofte ensidig tendentiøse og navnlig opfyldte af Had mod Preusserne. De vigtigste af dem er „Østfrieslands Historie“ (3 Bd., 1854—58), „Kong Fredrik den anden af Preussen og den tyske Nation“ (1860) samt „Tilly i Trediveaarskrigen“ (2 Bd., 1861). Han har ogsaa udgivet Leibniz’s Verker.
Klopstock, Friedrich Gottlieb, tysk Digter, f. 1724, d. 1803, studerede fra 1745 Theologi i Ima, hvor han allerede beskjeftigede sig med Udarbeidelsen af sit Hovedverk, det religiøse Epos „Messias“; de tre første Sange af dette Digt offentliggjordes 1748 anonymt i Tidsskriftet „Bremischen Beiträge“ og vakte stor Opsigt. S. A. blev han Huslærer i Langensalza, hvor han fattede en dyb, men ubesvaret Kjærlighed til sin Kusine, hvem han i sine Oder har foreviget under Navnet Fanny. Efter et halvt Aars Ophold i Zürich fik han Indbydelse af Kong Fredrik den femte til at komme til Kjøbenhavn for der at fuldende sin „Messias“. Han kom 1751 til Kjøbenhavn, hvor han boede i Ministeren Bernstorffs Hus; han nød en aarlig Pension paa 600 Rdlr. og blev feiret i høi Grad baade ved Hoffet og i alle toneangivende Kredse. Hans poetiske Virksomhed blev af megen Betydning for den danske Literatur, inden hvilken der op stod et klopstocksk og et antiklopstocksk Parti; den, hos hvem hans Indflydelse mest kan spores, er Johannes Ewald. Efterat Bernstorff 1770 havde taget Afsked, fulgte Klopstock ham til hans Godser i Holsten og bosatte sig kort efter i Hamburg. Han beholdt sin danske Pension og fik oesuden 1774 en lignende af Markgreven af Baden efter et Besøg i Karlsruhe. „Messias“ blev fuldendt 1773. — Klopstock gjorde Epoke i den tyske poetiske Literatur ved sin Emancipation fra den med Gottsched indførte franske Retning. Istedenfor de fra Frankrige indførte Alexandriner satte han Hexametret (i „Messias“) og andre antike Versemaal (i sine Oder) og gav derved det poetiske Sprog større Frihed og Fylde; dog forfaldt han i sin senere Periode hyppig til Kunstlerier med Rhythmer og Ordsammensætninger, der neppe er forstaaelige eller ialfald er gaadefulde. Istedenfor den forfranskede Retnings Pedanteri satte han i sin Digtning Fantasi og Følelse, men blev kun altfor ofte overspendt, vild og taaget. De herskende Ideer hos ham var det tysk-nationale og det kristelige.
