enten i en stationær Klinik, d. v. s. et Hospital, hvor Syge optages gratis eller mod et ringe Vederlag mod at lade sig benytte ved Undervisningen, eller ved den saakaldte Poliklinik, hvor Lægerne besøger den Syge i hans Hjem, eller endelig i en ambulatorisk Klinik, en Anstalt, hvor de Syge selv indfinder sig for at faa Legeraad og efter Omstændighederne Medicin, oftest gratis. Den kliniske Undervisning synes tildels at have været i Brug allerede i Oldtiden, men forsømtes senere, indtil man i det 17de Aarh. begyndte at indrette enkelte kliniske Instituter. Nu har disse faaet en saadan Udbredelse, at ingen velindrettet medicinsk Læreanstalt mangler Klinik. — De ved det norske Universitet studerende Medicinere faar sin kliniske Uddannelse ved Rigshospitalet.
Klinkbygget, se Skibsbygningskunst.
Klinker, en Slags smaa Teglsten, som især fabrikeres i Holland; de er brændte saa stærkt, at de er halvt smeltede og har derfor en betydelig Haardhed, saa at de fortrinlig egner sig til Brolægninger og Vandbygningsarbeider.
Klinkerfues, Ernst Friedrich Wilhelm, tysk Astronom, f. 1827, ** NB tillegg s. 945: d. 1884 ** uddannede sig ved den polytekniske Skole i Kassel, studerede derpaa Astronomi i Marburg og blev 1851 Gauss’s Assistent ved Observatoriet i Göttingen. 1855 blev han Observator og senere Direktør ved det samme Observatorium. Han har opdaget flere Kometer og beregnet deres Baner; desuden har han opfundet Bifilarhygrometret samt et Apparat, hvorved alle Gasflammer i en By samtidig kan tændes og slukkes fra Gasverket af. Blandt hans Skrifter kan mærkes „Theoretisk Astronomi“ (1872) og „Bifilarhygrometrets Theori“ (1875).
Klint, Gustaf af, svensk Admiral og Hydrograf, f. 1771, d. 1840, udmærkede sig som Marineløitnant og Flagadjutant hos Storadmiralen i Krigen 1788—90, blev derpaa Lærer ved Kadetskolen, tjente 1797 som Flagkaptein paa den Eskadre, som i Forening med en dansk skulde beskytte de nordiske Rigers Handel, gjorde 1814 ligeledes som Flagkaptein Tjeneste i den norske Krig og blev efter dens Slutning Kontreadmiral. Resten af sit Liv anvendte han paa at udarbeide det vigtige Verk „Sveriges Sjöatlas“, en Samling Karter over de Have, som omgiver Sverige, og de, som især befares af svenske Fartøier.
Klinte (Agrostemma Githago), Plante af Nellikfamilien, bliver 1—2 Fod høi, har linjeformede Blade, der ligesom Stilkene er langhaarede, samt store, langstilkede, violetrøde Blomster, hvis læderagtige Bægerflige er længere end de omvendt hjerteformede Kronblade. Det er en almindelig Ugræsplante i Agrene og er indført til Norge sammen med Saakorn.
Klio (Clio, gr. Kleio), se Muser. — Klio er ogsaa Navn paa en Planetoide.
Klipfisk tilvirkes udelukkende af Torsk ved de store Skreifiskerier (i Norge fornemmelig i Lofoten, Finmarken og paa Søndmøre). Efterat Fisken er skilt ved Hovedet og Indvoldene, flekkes den efter Bugen, og Rygbenet udtages fra Gatboret og fremefter, hvorefter den lægges lagvis og saltes med Kjødsiden op. Naar den er gjennemtrukken af Saltet, bringes den til Tørrestederne, hvor den vaskes og befries fra al Urenlighed og derefter tørres i Luften ved at lægges ud over fladt Bjerg. Tørringen kræver betydeligt Arbeide og ikke liden Øvelse, ifald Varen skal blive god. Efterhvert som Tørringen skrider frem, underkastes Fisken et stærkere og stærkere Pres ved at lægges i Stabler, ovenpaa hvilke der anbringes Sten o. lign., dels for at skille den ved den overflødige Saltlage, dels for at give den et fast og glat Udseende. Fra Norge udførtes 1880 ca. 53 Millioner Kilogr. Klipfisk, repræsenterende en Værdi af 12,300,000 Kroner. Den meste Klipfisk udføres til Spanien. Se forøvrigt under Art. Torsk.
Klipperskibe, engl. Clippers, en i Nordamerika opfunden Slags meget skarpbyggede og hurtigseilende Koffardifartøier, som har faaet Udbredelse hos de fleste sjøfarende Nationer. De tilbagelægger indtil 17 Sjømil i Timen.
Klique (fr. Clique, udt. Klik), Forening, Parti, sædvanlig i dadlende Betydning.
Klisthenes, Megakles’s Søn, atheniensisk Statsmand, fornyede 510 f. Kr. efter Pisistratidernes Fald Demokratiets Magt i Athen og skal have indført Ostrakismen. Han inddelte hele Folket i 10 Fyler istedenfor som før i 4 og forøgede Raadets Medlemsantal til 500.
Kloaker, underjordiske Kanaler, bestemte til at bortføre Vand og Urenligheder fra beboede Steder, navnlig i Byerne, ved hvis tætte Bebyggelse den almindelige Sundhedstilstand er mest udsat for at lide, naar Urenligheden ikke paa hensigtsmæssig Maade bortskaffes. Allerede i Oldtiden fandtes Kloaker, af hvilke især den berømte Cloaca maxima i Rom, anlagt under Tarquinius Priscus, er bekjendt. Den benyttes endnu i sit oprindelige Øiemed og er et Kjæmpeverk af Ingeniørkunst. Dens Længde er ca. 2,600 Fod, dens Høide og Brede 12 Fod. — I den nyere Tid har Kloakerne modtaget mangehaande Forbedringer, sigtende til at skaffe alle de Urenligheder, som optages i dem, det fuldstændigst mulige Afløb, uden at noget kan sætte sig fast paa Bunden. De gives derfor nutildags i Regelen et cirkel- eller ellipseformet Tversnit, ligesom Vægge og Bund gjøres saa glatte og jevne som mulig. Indtil 24 Tommers Tvermaal kan de lægges af glacerede Lerrør (Kloakrør). Til større Dimensioner anvendes i Almindelighed Mursten i Cement eller Betôn (en Blanding af Puksten, Sand og Cement). I store Byer, hvor Kloakerne ofte maa gives en Høide af indtil 12 Fod og derover, tjener de tillige som Leie for Vand- og Gasrørene, idet disse da anbringes paa Konsoler langs Væggene. Herved lettes Tilsyn med og Reparation af disse, og Gravning i Gaderne undgaaes. Kloakernes Renholdelse fordrer stadigt Tilsyn og oftere Udspylning med Vand.
Klokke (Campanula), Planteslægt af Klokkefamilien, har sambladede, oversædige, regelmæssige Blomster med dobbelt Blomsterdække og i Regelen blaa, sjeldnere hvid Krone; Frugten er en flerrummet Kapsel. Stilkene indeholder en skarp Melkesaft. I Norge findes 10 Arter vildtvoxende; de mest udbredte er Smaaklokke (C. rotundifolia) med spæd Stilk, langstilkede, nyreformede, rundtakkede Rodblade, som tidlig visner, smale og jevnbrede Stilkblade og lyseblaa Klokker; Storklokke (C. latifolia) med 2—5 Fod høi Stilk, korthaarede Blade, af hvilke de nederste er bredt ægformede eller hjerteformede, de øvre smalere, blaa eller hvide Klokker af 1½—2 Tommers Længde;
