omgives Halvøen af det Stille Hav, i Nord hænger den sammen med Nykalifornien; dens Sydspids er det ovenfor nævnte Kap St.-Lukas. Territoriets Størrelse er 2,846 Kv.mil og Indbyggerantallet ca. 24,000, mest Indianere. Halvøen er bjerg- og klippefuld, indskaaren paa Kysterne og har gode Havne; flere Bjerge bærer Spor af vulkansk Oprindelse. Store Strækninger bestaar af nøgne Klipper uden al Vegetation; kun hist og her, i Ncrrheden af Kysterne og i Dalene i det indre, findes StrFg med Mnldjord og tilstrekkelig Vandforsyning, og hvor da Plantevexten er over ordentlig yppig. Foruden de almindelige ameri kanste Korn?? og Frugtsorter trives Bomnld, Ris, Sukkerror, Kaffe og Vin; af vilde Dyr findes Bjorne, Jaguarer, Vildsvin og en vild Faareart. Landets Hovedrigdom er dog dets Metaller; der findes ikke mindre end 215 Guldminer og 160 Sølvverker, af hvilke dog kun et mindre Antal virkelig drives. Ved Marques er et rigt Kviksølvverk, og paa andre Steder findes Kobber, Bly og Salt. Klimatet er sundt, men tørt og om Sommeren overordentlig varmt. Hovedstad La Paz i den sydøstlige Del af Halvøen. — Øvre- ell. Nykalifornien, ofte ogsaa blot kaldt Kalifornien, Kystlandet i Nord for den Gammel kaliforniske Halvø, tilhørte ogsaa oprindelig Mexiko, men aftraadtes 1848 til de Forenede Stater, blev i. A. et af disses Territorier og 1850 Unionsstat. Kalifornien grcrndser i Nord til Oregon, i Dst til Nevada og Arizona, i Syd til Nedrekalifornien og i Vest til det Stille Hav. Størrelsen er 8,744 Kv.mil og Indbyggernes Anial noget over 560,000, bvoraf ca. 50.000 Kinesere og 22,000 Indianere. Landet gjennemstryges i Retning fra Nord mod Syd af to, for det meste parallelt løbende Fjeldkjæder, Snebjergene (Sierra Nevada) i Øst, som tildels danner Grændsen mod Nevada, og hvis hstiefte Top er Castle-Peak (ca. 12,500 Fod), og Kystalperne (Coast Range) med Toppen St. John Fod). De to Fjeldkjeder forbindes i det nordlige ved en Tverkjede med en Top paa ca. 14,000 Fod og forener sig med hinanden under 34½° n. B. Mellem de to Fjeldkjeder ligger en Indscrnkning, med Floderne Sacramento, der tom mer fra Nord, og San-loaquin, der kommer fra Syd, og som begge falder i Bugten ved San Francisto. Klimatet er i den nordvestlige Del s??rdeles jevnt og nersten ens Sommer og Vinter; i det indre og det sydlige er det mere verlende, men overalt sundt. Vegetationen er rig, og der findes prcrgtige Skove af de forskjelligste Sorter LM- og Naaletraer, blandt hvilke sidste Kjcempefuren (Sequoia gigantea) er eiendommelig for Klllifornien. Den tempererede Zones scrdvan lige Korn?? og Frugtsorter trives og giver rigeligi Udbytte, i det sydlige endog ofte to Afgr^der hvert Aar. I Syd trives ogsaa Bomuld, Daddelpalmen, Ananas og de almindelige Sydfrugter. Vindyrk ningen har i den senere Tid taget et overordeut ligt Opsving og leverer et fortrcrffeligt Produkt. Korn udfMs i betydelig Mcrngde og af udmarket Kvalitet; navnlig er den kaliforniske Hvede be kjcndt som scrrdeles god. Kvcrgavlen trcrder i den senere Tid tilbage for Agerbruget, dog synes navn lig Faareavlen i det sydlige at have en Fremtid for sig. Af Vildt findes en stor Mangde, og Kyfterne og Elvene er rige paa Fisk. Kaliforniens
Klllisch
Rigdom paa crdle Metaller er dog dets vigtigste Indtcrgtskilde. Allerede tidlig var Guldminerne delvis bekjendte, men blev hemmeligholdte og ikke tilb??rlig udnyttede. Fprst fra 1848 begyndteman i sterre Maalestok at drive dem, og der samlede sig til Kalifornien en talrig Mcrngde Eventyrere fra alle Lande. Den planftse Maade, hvorpaa Guldgravningen i Begyndelsen foregik, maatte snart vige for en mere rationel Arbeidsmaade; men i Midten af Femtiaarene begyndte Gnldvasterierne i de ftse Jordlag at give mindre Udbytte, og senere har man navnlig vendt sig?? til Bearbeidel sen af den paa mange Steder forekommende af Guldaarer gjennemvcrvede Kvarts. Derved er lld byttet blevet jevnere, uden dog at hcrue sig til de hplie Summer, forn Afkastningen belf<b sig til i den fyrste Halvdel af Femtiaarene. I det hele regner man, at det i Kalifornien i Tidsrummet 1848—72 udvundne Guld reprasenterede en Vcrrdi af ncrr 982 Mill. Dollars. Noest Guld er Kviks^lv det vigtigste Produkt af Mineralriget; ogsaa Solv, Kobber, Nikkel og Platina forekommer i betydelig Mcengde. men er ikke Gjenstand for nogen Drre Bergverksdrift. Handel og Fabrikdrift har i den senere Tid taget store Opsving. — Statens Hovedstad er San Francisko (s. d.). — Kalifornien fandtes fM 1533 af Europcrere, idet en as Cortez s. A. udsendt Expedition kom til Nedrekalifornien, hvis Kyster Fernando de Ulloa besøgte 1539. 1602 blev Landet formelig taget i Besiddelse af Spanierne, men koloniseredes først 1642 under Ledelse af Jesuiterne, som ogsaa oprettede talrige Missionsstationer. 1768 okkuperedes Nykalifornien af en fra Mexiko udsendt Expedition. Siden 1823 var baade Øvre- og Nedre-Kalifornien en Provins af den mexikanske Republik; 1836 fik det regjeringsfiendtlige Parti et Oprør istand, hvor ved Provinsen erklærede sig for uafhængig. 1848 afstodes Ny-Kalifornien som ovenfor nævnt til de Forenede Stater. Under Borgerkrigen holdt Staten sig til Unionspartiet.
Kaliko, enslags lærredsagtig Bomuldstøi, der ligner Shirting, men er tcrttere og scedvanlig trykt eller farvet.
Kalikut ell. Kalikat, Hovedstad i Distriktet Malabar i det engelske Præsidentskab Madras i Indien, med 25,000 Indb. Her steg Vasco de Gama for første Gang i Land i Indien 1498.
Kalisch, polsk Kalisz, Hovedstad i Guvernementet af samme Navn i Polen, ved Floden Prosna og den preussiske Grændse, med 18,000 Indb., af hvilke næsten Halvparten Jøder; her beseirede og fangede Kong August den anden af Polen 1706 den svenske General Mardefeld.
Kalisch, David, tysk humoristisk Forfatter, f. 1820 af jødiske Forældre, d. 1872, kom i sin Ungdom til Paris, hvorfra han skrev Korrespondancer til flere tyske Blade, og hvor han bl. a. omgikkes Heine og Proudhon. Efter sin Hjemkomst var han en Tid Medarbeider i Oettingers „Charivari“ og grundede 1848 i Berlin det bekjendte Vittighedsblad „Kladderadatsch“. Omtrent samtidig begyndte han at virke som Farcedigter og vandt som saadan snart megen Anerkjendelse. Allerede hans to første Stykker „Hunderttausend Thaler“ og „Berlin bei Nacht“ gjorde stormende Lykke, og det samme blev Tilfældet med „Peschke“, „Der gebildete Hausknecht“, „Der Actienbudiker“,
