blev det kirkelige Aristokrati siden det 7de Aarh. til et formeligt Monarki med Paven i Spidsen. Her udviklede sig ogsaa en særegen geistlig Verdighed i Kardinalerne, som fik Ret til at velge Paverne af sin egen Midte og til at have en raadgivende Stemme ved den pavelige Stols Beslutninger. Ved Gregor den syvende kom Legatvesenet (se Legat) i Gang og bidrog meget til at befordre den pavelige 3.agt. Geistligheden, som allerede siden Konstantin den stores Tid havde nydt betydelige borgerlige Fri< heder og Forrettigheder, opnaaede i Middelalderen navnlig i Tyskland ogsaa en politisk indflydelsesrig Stilling. Efterhvert som Geiftligh edens Magt og Indflydelse steg, forledes den Glans, hvormed den omgav sig, og Pragten af de Dragter, hvori den optraadte. — Ved Reformationen ophævedes i de Lande, som antog denne, mange geistlige Em beder, idet man git ud fra, at alle Geistlige var hverandres Ligemcrnd i Rang og Magtfuldkommen hed; ligesaa er i den protestantiske Knke Benevnel sen Klerus om Presteskabet aldrig bleven optagen. I mange protestantiske Lande er Titelen Biskop af fiaffet og erstattet med Superintendent; Kirke?? godserne er blevne inddragne, og en stor Del af Biflopernes udftrakte Magt er gaaet over til Sta ten eller til de under den staaende Institntioner. I England og Sverige er dog i det hele en sterkt udviklet hierarkisk Forfatning bleven vedligeholdt. Ogsaa i Dragt optrceder de Geistlige overalt i de protestantiske Lande med mindre Pragt end blandt Katholikerne. — Kleriker (,Klerk"), Geistlig, Medlem af Klerus. — Klerikal, hørende til Prestestanden; prestevenlig, Betegnelse for de Par tier i de moderne Samfund, som arbeider for Opretholdelsen af Geistlighedens Magt og Ind flydelfe, og saaledes stiller sig reaktionere ligeover for den naturlige Udvikling af Samfundet.
Kleve ell. Cleve, Hovedstad i det tidligere tyske Hertugdømme af samme Navn, nu By i den preussiske Regjeringskreds Düsseldorf, ved Floden Kermisdal, ⅔ Mil fra Rhinen, med 9,500 Indb., har en gammel og mærkelig Stiftskirke og adskillig Industri.
Kleven, en meget søgt Havn strax udenfor Mandal.
Klid, Kornkjernernes ydre Skal, bestaar af flere Hinder, som efter Malningen i Regelen sigtes fra Melet. Det er dog ikke blot selve de af Cellulose bestaaende Hinder, som udgjør Klidet; meget mere følger der altid en større eller mindre Mængde af Kjernens Bestanddele med. Navnlig gaar en stor Del af Kjernens Albuminstof, der rigeligst forefindes nærmest Skallet, bort med Klidet; da Albuminen hører til de mest nærende Dele af Kornet, taber Mel, hvorfra Klidet omhyggelig frasigtes, ikke lidet i Næringsverdi. Klidet afgiver derfor ogsaa et fortrinligt Kreaturfoder og kan tillige anvendes til Menneskeføde, blandet med mere eller mindre Mel (som Klidbrød o. lign.).
Klienter kaldtes i det gamle Rom ringere og mindre bemidlede Borgere, som stod i et Afhængig hedsforhold til en mægtigere, Patronen. Kli?? enten førte sin Patrons Slægtsnavn (nomen gentile); han skulde bidrage til at udstyre Patronens Døtre, til at udløse ham af Fangenskab, betale de ham ilagte Bøder og i den ældre Tid ogsaa tjene ham i Krigen. Patronen skaffede derimod sine Klienter Jord til Dyrkning og fMe deres
Klima
Sag for Retten; fra denne sidfte Omstendighet, skriver sig den endnu brugelige Benævnelse Klient paa en Part i en Retssag ligeoverfor sin Sagfører. Klientinstitutionen (Klientelet) fandtes ikte blot i Rom, men ogsaa i flere andre italiste Stater. Sannsynligvis er den opftaaet ved, at oprindelige Induaanere er blevne afhengige af seierrige Ind vandrere. Forholdet var arveligt; desuden hMe enhver Borgers Frigivne til hans Klienter, ligesom ogsaa ofte frie Mcend frivillig Mede sig under ens Parronat. Klienterne havde oprindelig ingen Borgerrettigheder; disse blev dem ftrst til Del under Servius Tullius, da de blev optagne i Cenwrierne. — I Republikens sidfte Tid ophprte lidt efter lidt Klienternes Afhængighed af Patro?? nerne, og Klientelet gik over til et blot og bart Pietetsforhold. Paa denne Tid stillede ikke blot enkelte Personer, men ogsaa hele Byer, Municipier og Folkeslag sig under mægtige Romeres Patronat. Helt og holdent tabte Institutionen sig først i den senere Keisertid.
Klima er et græsk Ord og betyder egentlig Heldning. Det anvendtes først om Solstraalernes Heidning (Vinkel) mod Horizonten, hvilken Vinkel aftager, eftersom man fra Ækvator fjerner sig nordover eller sydover. Senere, da man indsaa, at Veiret tildels er betinget af denne Vinkets Størrelse, har Ordet alene faaet en meteorologisk Betydning, og man forstaar ved et Steds Klima de gjennemsnitlige Veirforhold paa Stedet. Her ved menes ikke alene de normale Middelverdier af de saakaldte meteorologiske Elementer: Luftens Temperatur, Luftens Tryk, Luftens Fugtighed, Vindens Retning og Styrke, Skydekket og Ned børmængden, men ogsaa disse Elementers regelmæssige daglige og aarlige Forandringer. Læren herom kaldes Klimatologi og udgjør en vigtig Del af Meteorologien. Man kan skjelne mellem tropisk Klima, tempereret Klima og koldt Klima, der væsentlig betinges af Afstanden fra Ækvator, samt mellem Sjø- eller Kyst-Klima og Indlandsklima. der betinges af den gjensidige Fordeling af Land og Hav paa Jordoverfladen. Det tropiske Klima findes i den hede Zone mellem begge Vendecirklerne. Det udmærker sig ved meget høi Middeltemperatur, ringe aarlig Forandring, betydelig daglig Forandring, stor Mængde Vanddampe, regelmæssige Vindforhold og en betydelig Mængde Nedbør, der falder til regelmæssige Tider af Aaret, nemlig naar Solens Middagshøide er størst. Aarstiderne i det tropiske Klima er Regntiden, der indtræder med den høieste Solstand, og den tørre Tid, der falder sammen med den laveste Solstand. Efter Stedernes Beliggenhed længere fra eller nærmere ved Ækvator vexler disse én eller to Gange om Aaret. Det tropiske Klima indtages af Passat- og Monsunstrøgene. Dets store Midtlinje er det ækvatoriale Stillebelte, hvor en stadig ovstigende varm og fugtig Luftstrøm underholder en stadig Regntid. Stillebeltet flytter sig med Solen nordover og sydover, men meget mindre og langsommere, end Solens Middagshede forandrer sig. Det tempererede Klima har en Middeltemperatur fra 25° C. til 0° og findes hovedsagelig paa den nordlige Halvkugle mellem Krebsens Vendecirkel og den nordlige Polarcirkel og paa den sydlige Halvkugle mellem Stenbukkens Vendecirkel og den sydlige Polarcirkel, men har ikke den
