af Dyr, som endnu findes i Danmark, forekommer i Kjøkkenmøddingerne ogsaa Ben af Uroxer, Bævere, Geirfugle o. lign., som nu forlængst er uddøde eller udryddede i Landet. Ved skarpsindige Kombinationer har man ogsaa kommet efter, at paa denne Tid Naaletræer maa have spillet samme Rolle i Danmarks Vegetation som Bøgen nu. Det eneste Husdyr, som har existeret i den Periode, da Kjøkkenmøddingerne blev til, er Hunden. Angaaende Tiden for denne Periode hersker der Uvished og delte Meninger (smlg. Art. Stenalder). — Kjøkkenmøddinger kjendes nu ogsaa fra mange andre Lande og tildels fra yngre Tider end Stenalderen.
Kjøl, i Treskibe den underste Samling af Tømmer, laftede og boltede sammen, danner Skibets Grundlag og bestemmer dets Længde. Ved Bygningen af et Skib lægges Kjølen først; paa dens Ender reises For- og Agterstevnen, og fra den udgaar til begge Sider Spanterne. I lern skibe bestaar Kjelen dels af firkantede lernbjelker, dels af sammenklinkede Plader af tykt Jern. — Kjølhale et Fartøi, er ved Taljer fra Maste toppen at hive det over paa Siden, medens det ligger paa V??ndet, saaledes at KMen kommer over V??ndet. Dette skr for at esterse og reparere Bunden. — Kjølhaling kaldtes ogsaa en tid ligere brugt barbarisk Straf for Matrofer; den bestod i, at vedkommende med Vegter ved Benene festedes til et under Skibets KM fra dets ene Side til den anden fprt Toug og derpaa firedes ned fra Nokken as Storraaen, nedenom Kjstlen, og haledes op igjen paa den modsatle Side. Denne Straf medfprte som alleroftest Døden.
Kjølberg Bro i Onsø Prestegjeld, Smaale nenes Amt, gaar over KjMergelven og er bekjendt ved den skarpe Trefning, forn stod her den 14de August 1814 mellem et norst og et svensk Troppe korps.
Kjølen har man, skjMt neppe rigtigt, kaldt det HKdedrag, langs efter hvilket Norges Grcmdse mod Sverige ien stor Udftrekmng gaar. Se forMr. Skandinaviste Halv^.
Kjølmark, se Smelderne.
Kjøn (Genus), Betegnelse for de to forskjellige Former, i hvilke de enkelte Individer af alle høiere Dyr og mange Planter forekommer. Ved Forskjellen mellem de to Kjøn, det mandlige og det kvindelige, bliver den kjønslige Forplantning mulig. Kun hos de lavere staaende Organismer er andre Forplantningsmaader fremherskende (se Forplant ning). Af de to KjM berer det kvindelige Spiren til den nye Organisme i sig, men kan i Regelen ikke udvikle den uden det mandlige Individs be frugtende Mellemkomft. — Forskjellen mellem In dividerne af de to KjM viser sig i Regelen ei alene i de Organer, der staar i Forplantningens Tjeneste, men ogsaa ved andre fysiske og Psykiske Seregenheder. Hos Mennesket og de fleste andre Pattedyr er det mandlige Individ sedvanlig Drre og sterkere bygget end det kvindelige, har et bre dere Bryst, Wrre Hjerne og mere kantede og haarde Former. Ogsaa hos de fleste Fugle er Hannen stprre, kraftigere og udstyret med en mere broge og straalende Fjerklcedning end Hunnen, dog sinder det modsatte Forhold Sted hos Rovfuglene og flere Vadefugle. Hos Padder og Fiste er i Regelen Hunnen st??rst, og det samme Forhold sinder i endnu Mere Grad Sted hos mange Skaldyr. Hos en Del Insekter er Hannen forsynet med Vinger, medenK Hunnen har Larveform. — Hvad den aandelige For stiel mellem Mennesker af forskjelligt KjM angaar vil man i Negelm finde denne mere fremtredende i Folelseslivet end i det intellektuelle. Gzennem qaaende Karaktérfeil fremtreder hos Manden mere som Brede og Heftighet??, hos Kvinden mere som List og Mistenksomhed. Sindssygdomme ytrer sig, i Regelen hos Kvinden oftere som Melankoli, hos Manden som Raseri. Ogsaa legemlige Sygdomme optreder ofte forskjellig hos de to KjM, idet Man den er mere disftoneret til akute, Kvinden mere til kroniske Sygdomme. — I grammatisk Henseende beteaner KjM eller Genus visse Kategorier, under hvilke hos de fleste Sprog Substantiverne a derhos ogsaa Adjektiverne og Pronomenerne enflsres. Udgangspunktet for en saadan Ind elinq er taget i KjMsforskjellen hos de organiske Vesener, og hos mange Sprog. f. Ex. de semitiske, aives der i’ Overensstemmelse med det synste For !old i Naturen kun to KjM, Hankjøn (Genus masculinum) og Hunkjøn (Genus femininum). Men i de indoeuropeiske Sprog har oprmdelig en Deling i tre KjM fundet Sted, idet foruden de to nevnte ogsaa et Intetkjøn (Genus neutrum) er blevet opstillet; Lette Forhold, som ogsaa fandt Sted i Latin og Gresk, er endnu fremherskende i Tyst, Hollandsk og, hvad Pronomenerne angaar, r Enaelst, som forresten nesten ingen KjMsforsticl lenger iagttager, endvidere i de slavifie Sftrog samt i Norst og Svenst; de moderne romanske Sprog har mistet sit Neutrum og adskiller kun Maskulinum og Femininum ; kgeledes Llthamst og Lettist. Det danske og danst-norste Skrlftsprog har slaaet Maskulinum og Femininum sammen til et FelleskjM (Genus commune), der stilles ligeoverfor Neutrum; til det samme er der Tendenser i Svensk. De allerfleste Sprog, deriblandt flere temmelig vel udviklede, som f. Ex. de tyrkiske og finske Mundarter, savner al Kjønsforskjel.
Kjønrøg, et sort Støv, der udvindes ved at forbrænde Harpix, Træ eller andre Substanser under utilstrækkelig Tilgang af Luft, og lede Røgen ind i et Lærredstelt, hvor den afsætter sig paa Lærredet. Den bruges til sort Farve.
Kjønsorganer betegner hos de Wiere Dyr, hos hvilke en sexuel Forplantmng ftnder Sted, dr Orqaner, som staar i denne Forplantnmgs H,ie?? neste. Hos de fleste Planter og hos enkelte Dyr er baade mandlige og kvindelige Organer forenede hos samme Individ, medens de hos de Mere Dyr oa hos en Del Planter er adskilte (se Hermasro ditisme). Den vigtigste Del af de mandllge KjMsorganer hos Dyrene er Testiklerne, to KMler, der tilbereder en Vedste, Sceden, som er det be?? frugtende Stof; hos Kvinden er 3Eggeftokkene (Ovarierne) de vigtigste Kjpnsorganer; i dem frembringes LEggene, der er Grundlaget for Fosteret. — Hos Blomsterplanterne spiller StMdragernes Blomsterstøv samme Rolle som Seden hos Dyrene, medens de til LEggene svarende Frøknopper er indswttede i Frugtknuden, hvorhen BlomsterstMets fine Celler naar gjennem Griffelens Mikrosto- piske Rør.
Kjöprülü, By i det tyrkiske Vilajet Monastir, ved Floden Vardar, med 20,000 Indb.
Kjørvel (Anthriscus), Slægt af Skjærmplanternes Familie, har kun Smaasvøb samt
