Officersflolerne for Haren og Flaaden, Metropo utanssolen og flere private Latin- og Realskoler Foruden Universitetsbibliotheket findes det store kongelige Bibliothek paa ca. 550,000 Bind samt 80,000 Haandflrifter. Af Kunstanstalter h??ves et Kunstakademi, stiftet 1754, Thorvaldsens Museum med denne Kunstners til Byen K??benhavn for erede Kunstverker og Samlinger, den konqelige Malerisamling paa Kristiansborg, den Moltkeske Malerisamling, den kongelige Kobberstiksamling. Antlyamllngen i Prinsens Palais m. fl. Blandt de vldenskabelige og andre offentlige Selskaber, yuis Antal er meger stort, merkes Videnskabsselskabet, stiftet 1742, Kunstforeningen (1826) og Musikforeningen (1836). Af Hospitaler oq milde Stiftelser findes et stort Antal, saaledes Fredriks Hospital, Kommunehospitalet og Almindeligt Hospital, Sindssygeanstalten, Vartou Hospital (Fattighus), Opfostringshuset, Blindeinstitutet, Døvstummeinstitutet og Idiotanstalten m. fl. Det offentlige Fattigvæsen underholder flere Arbeidshuse, deriblandt den saakaldte Ladegaard. For den arbeidende Klasse er der i den senere Tid oprettet flere Arbeiderboliger. — Forlystelsessteder findes i betydeligt Antal; foruden det konqeliqe Theater to Sekondtheatre, Kasino og Folketheatret, lamt Forstadstheatre, endvidere Tivoli oq flere Forlystelsessteder i Fredriksbergs Alle og Fredriks berg — Byens Bestyrelse dannes af Magistraten og Borgerrepresentationen; den fyrste bestaar af en Overpresident, 4 Borgermestre og 4 ulMnede Raadmend, den anden af 36 Medlemmer, som velges paa 6 Aar. Byens Kommuneregnskaber for 1880 udvlste en Indtegt af 5,456,601 Kv hvoraf Skatter og Afgifter 4,328,561 Kr., og en Udgift af 9,607,736 Kr., hvoraf medgik til Administration 396,327 Kr., Fattigvæsenet 846,435 Kr., Hospitals- og Sindssygevæsenet 723,600 Kr., Skolevæsenet 691,823 Kr., Politivæsenet 549,345 Kr., Renter af Gjeld 620,075 Kr. osv. Byens Gield var ved Udgangen af 1880 24,037,979 Kr. — Industrien er i den senere Tid i rask Stigning og omfatter de mest forskjellige Brancher. Handelen er ligeledes særdeles livlig; Udwrselen bestaar foruden af indenlandste Produkter (Øl, Spirituosa, Stentøi og Porcelæn, Papir, Tougverk, forarbeidet Tobak osv.) ogsaa af stirre Kvanta af fremmede, til Vyen indfMe Varer. Antallet af ind gaaede Sklbe var i Aaret 1880 16,059, hvoraf 6,727 Dampskibe, og af udgaaede 16,870, hvoraf 7,074 Dampskibe. Handelsflaaden udgjorde s. A. 427 Fartøier med en samlet Drægtighed af 78,856 Tons, hvoraf 129 Dampskibe med 43,705 Tons. Desuden 594 Fartøier paa 4 Tons og derunder, Havnen er god og tilgjængelig for Fartøier af mdtll 22 Fods Dybgaaende. Af Pengeinstituter findes foruden Nationalbanken talrige andre offentllge og private Banker. — Kjøbenhavn nævnes første Gang 1043 under Navnet Høfn, d. e. Havn; her stod det nævnte Aar et Sjøslag mellcm Magnus den gode og Svend Estridssøn. Fra Valdemar den stores Tid fører Byen Navnet Kaupmannahøfn, d. e. Kjøbmandshavn, hvoraf det nuværende Navn har udviklet sig. Valdemar den store skjænkede Kjøbenhavn til Biskop Absalon, som her opførte en fast Borg (Axelhus) til Forsvar mod Venderne og lagde Byen og Borgen under Roskilde Stift, i 1254 fik Byen af Biskop Jakob Erlandssøn i Roskilde sin første Stadsret. I Midten af det 14de Aarh. maatte Bispestolen i Roskilde midlertidig overdrage Byen og Slottet til Valdemar Atterdag, hvorefter Kjøbenhavn for stedse forblev i Kronens Besiddelse. 1443 gjordes den af Kristofer af Baiern til Residensstad. Under de oldenburgske Konger udvidedes Byen betydelig. Allerede tidlig havde den veret Gjenstand for Angreb og Erobring, saaledes 1248, da den indtoges og brændtes af Lybekkerne, og 1362 og 1368, da Byen og Slottet indtoges og pdelagdes af Valdemar Atterdags Fiender. 1428 forsvarede Dronning Filippa Byen med Held mod Hanseaterne, og 1523 gjorde den tapper Modstand mod Fredrik den første, som først 1524 ved Kapitulation kom i Besiddelse af Byen. 1535—36 udholdt den et helt Aars Beleiring, Mend den overgav sig til Kristian den tredie. 1658—60 beleiredes den forgjeves af den svenske Konge Karl den tiende Gustav og reddede ved sit tapre Forsvar hele Riget fra Erobring. 1700 bombarderedes Kjøbenhavn af en forenet engelsk hollandsk-svensk Flaade og 1807 maatte den efter tre Dages Bombardement af Englenderne kapitulere, hvorefter den danske Flaade bortførtes. — Kjøbenhavns Amt omfatter den midterste Del af Østsjælland, med Undtagelse af Byen Kjøbenhavn og dens Landdistrikt. Det er ca. 22 Kv.mil stort og har 121,500 Indb. I retslig Henseende danner det 2 Kjsbstad- og 5 Landjurisdiktioner, geistlig Henseende 3 Provstier under Sjellands Stift.
Kjøbstad, By, som er undergiven særegne Forskrifter med Hensyn til Nærings- og Politilovgivningen. Af Byer gives i Norge to Slags, Kjøbstæder og Ladesteder. Forskjellen er, at en Kjøbstad altid danner en særegen Kommune og en særskilt Retskreds med en Underret, som kaldes Bything. Ogsaa et Ladested kan danne særegen Kommune, dog ikke med nogen Nødvendighed. Ladestederne horer under Landets lurisdiktion; i dem gjelder Handelslovgivningen for Kjøbstæderne, derimod Haandverkslovgivningen for Landet. Ladestederne hører under Landets koustitutionelle Valgkredse, medens Kjøbstæderne vælger sæstilte Repræsentanter til Storthinget. (Se forøvr. Art By).
Kjødmeise, se Meise.
Kjøge, By i Kjøbenhavns Amt, paa Sjællands Østkyst, ved Kjøgebugt, har 3,120 Indb. og Havn. Den var allerede Kjøbstad i Midten af det 13de Aarh. Her stod 1807 et Slag mellem Enq lenderne og det danske Landværn. — I Kjøgebuqt stod 1ste Juli 1677 et berMt Sjpstag, i hvilket Niels luel seirede over den svenste Flaade. oq 1710 et andet i hvilket Ivar Huitfeldt reddede den danske Flaade og Byen ved at sprenge sig selv med sit Skib i Luften.
Kjøkkenmøddinger har de danske Arkeologer vedtaget at kalde de iser ved Kysterne af Katte gat forekommende eiendommelige Ansamlinger af Musllngstaller, Ben o. lign., hvilke man tidligere cmtog for at vere samlede og efterladte af Havet men som nu almindelig erkjendes for at vere Rester ester et i Danmark oprindelig boende Urfolks Maaltider. Dette Folk kjendte knn Ben- og Sten redstaber, hvilke i stort Antal fiudes i Kj??kken mFddmgerne. Paa den Tid, da disse dannedes maa Danmarks Fauna og Flora have set betyde?? llg anderledes ud end nu; thi foruden Levninger
