Johann Seb. Bach. 1758 blev han Hofmusikus hos den preussiske Prinsesse Amalie. Hans Kompositioner for Klaver, Orgel og Sang vidner om musikalsk Lærdom, men er for det meste tørre og lidet tiltalende. Hans musiktheoretiske Skrifter har derimod blivende Værd.
Kirsanov, By i Guvernementet Tambov i det østlige Rusland, ved Moskau—Saratovbanen. 8,000 Indb.
Kirsebærfugl, se Kjernebider.
Kirsebærtræet (Prunus Cerasus), Træ af Stenfrugtfamilien, har faste, glatte, fint sagtakkede, mMgrMne Blade, hvide Blomster i Skjerme og syrlig Frugt. Det stammer fra det sydlige Kaukasus og findes i de tilgrændsende Lande vildtvoxende; til Italien bragtes det af Lucullus 74 f. Kr. og har siden udbredt sig over hele Europa forn et af de hyppigst dyrkede Frugttræer. I Norae qiver det moden Frugt indtil 66° n. Br. Liqefom af alle andre dyrkede Frugtsorter gives der ogsaa af Kirsebcrr talrige Varieteter, som alle hører til den sundeste og behageligste Frugt. Nf Traets Stamme udflyder Kirsebærgummi (se Gummi). — Nærbeslægtet med det egentlige Kirsebærtræ er Moreltræet (Prunus avium), som har store, tynde, ujevne, grovt sagtakkede Blade med to røde Kjertler ved Grunden og ftde Frugter. Det voxer vildt eller forvildet over en stor Del af Europa, i Norge paa et enkelt Sted ved Kysten af Sognefjorden, og dyrkes ligesom Kirsebærtræet og til omtrent samme Bredegrad. Frugterne, Moreller, forekommer i forskjellige Varieteter.
Kirurgi, den Gren af Lægevidenskaben, som anqaar udvortes Sygdomme og deres Behandling ved ydre Midler (Operation, Forbinding, Ind qnidning osv.). Den deles i: Kirurgisk Pathalogi, ** sic -tha- ** som omhandler alle organiske Sygdomme, der er tilgjængelige for kirurgisk Behandling, Operationslære og Forbindingslære. I den nyere Tid har den saakaldte plastiske Kirurgi, hvorved tabte Hudpartier erstattes ved, at frist Hud fra ncerliggende Steder af Legemet overfares og bringes til at gro fast der, vundet stor Udbredelfe. Den af Lister i fenere Tid mdfMefaa kaldte antifeptifke Saarbehandling har : hf<l Grad forbedret Kirurgiens Resultater. — Kirurgien er fra de tidliqste Tider bleven praktiseret. Allerede i det ste Aarh. f. Kr. stod den hos Grcelerne paa et temmelig h^it Standpunkt; ligeledes besad Araberne ikke ??betydelig Foerdighed i at behandle udvortes Syqdomme. Derimod synes Romerne, uagtet deres mange Krige hyppig maatte gj^re Krav Paa klrurgist Behandling, ikke at have beskjeftiget sig funderkgt med Kirurgi. Nogen systematiss, Paa Studier arundet Udvikling af denne Videnskab var der dog ikke Tale om blandt Grcrkerne og Araberne, og heller ikke synes man i Middelalderen at have befattet sia meqet med den. Nogle Munte og Iplder var om trent de eneste, som beskjeftigede sig med kirurgiske Kure, liqefom der gaves enkelte omreisende Tand laqer og Stcrroperawrer. Barberen (Bartsticrr) funaerede i Regelen som Saailage. 1271 grundedes et kirurgist Kollegium i Paris, men endnu mcrrke des dog ikke synderligt Fremskrldt. Mft da Anatomien i det 16de Aarh. tog Opsving, begyndte man oqfaa at briuge Kirurgien paa et mere videnstabeligt Grundlag. hvilket navnlig skyldes Franslmanden Pare. I det 17de Aarh. var den medicinfle Bidenflabs Opmarksomhed fornemme liq henvendt paa de store Ovdagelser, som gjordes pall Anatomiens Omraade, og Kirurgien blev for en Del tilsidesat. Men i det 18de Aarh. kom den til sin Ret, og dette Tidsrum frembragte en Række udmærkede Kirurger, af hvilke kan nævnes Franss mændene Petit, Default og Louis, Italienerne Paletta og Scarpa, Englænderne Cheselden, Pott, Hunter m. fl. Senere har Kirurgien stadig gjort Fremskridt, og det 19de Aarh. kan opvise mange fremragende Mænd inden denne Videnskab. Af norske Kirurger i den nyere Tid maa særlig nævnes Professor C. Heiberg.
Kisel, d. s. s. Silicium (s. d.). — Kiselsyre, se Silicium.
Kisfaludy (udt. Kisjfaludy), Alexander, ungarsk Diqter, f. 1772, d. 1844, begyndte at studere Rets videnstaben i Presburg, men forlod Studiet og indtraadte forn Kadet i den Merngste Arme. Efter at have varet med ftaa Felttogene i Tysk land og Italien tog han 1801 Afsked forn Militcrr og levede siden forn Landmand beskjeftiget med litercere Sysler. Han vandt megen Anerkjendelfe for sin lyriske Samling ??Himfys Kjcerlighed" (1—2, 1801—07) faavelfom for sine Eventyr fra Ungarns Fortid; fenere vendte han sig ister ril Tragedien, i hvilken han tog Schlller til Münster. — Hans Broder Karl Kisfaludy, f. 1788, d. 1830, studerede og indtraadte fenere i Armeen, deltog i de Merngske Felttog 1804—10 og er nærede sig senere en Tid i Wien forn Maler. Han er Skaberen af det nationale ungarske Drama og udmærkede sig navnlig i høi Grad forn Lystspil diqter. Hans Verker udkom famlede i 10 Bind (1831). Til Minde om ham bestaar i Pefth en Slags bellettristifi Akademi, Kisfaludy-Selskabet.
Kisil-Irmak, d. e. den røde Flod, i Oldtiden Halys, Flod i Lilleasien, udspringer ca. 6,000 Fod over Havet Paa Sydskraaningen af Karabel- Daqh, ll<ber ftrst mod Vestfydvest, fenere mod Vest, Nord og Nordost i talrige Krumninger og falder 10 Mil B for Sinope i det Sorte Hav. Dens Lcengde er 122 Mil. dens Dybde og Brede meget forskjellig og dens LM fuldt af Fosfe og Katarakter.
Kisjinev, Hovedstad i den russiske Provins Bessarabien, ved Floden Byk, en Biflod til Dnjestr, har 103,000 Indb., en keiferlig Have, et Prestesemi narium, et Gymnasium m. st. Undervisningsan stalter samt vigtig Industri og Handel. Byen har siden den 1812 kom i Ruslands Besiddelse, havet sig betydelig og har en meget blandet Be- folkning.
Kisljar, By med Fæstning i det terekske Gebet i russisk Kaukasien, med 9,000 Indb. og Handel med Persien.
Kisselev, Paul, Greve, russisk General og Statsmand, f. 1788, d. 1872, deltog i Felttoget 1812 som Adjutant hos Fyrst Bagration og blev derpaa Keiser Alexanders Fløiadjutant, deltog i Krigene i Tyskland og Frankrige og blev 1819 Chef for det andet russiske Armékorps’s Generalstab. Som saadan ledede han Operationerne i det tyrkiske Felttog 1828 og blev Generalløitnant og 1829 Chef for et Reserve-Kavalerikorps, hvormed han blokerede Donaufæstningen og slog Pasjaen af Filippopel. Efter Krigens Slutning blev han
