Forberedelsestid og sin Afstuwing (Oktave). Adventen, som betyder Tilkommelse (nemlig Kristi Komme), er Julens Forberedelsestid ; Nytaarsdagm er dens Ok tave. Som dm crldste og rigest udstyrede Fest er Paasken; dens Forberedelsestid begynder med Fasten, som allerede indledes med S??ndag Septuagesima (d. v. s. den 70de) og Seragesima (den 60de), da disse Dage indtrcrffer noget ncrr 70 og 60 Dage fFr Paaste. Paa dem felger Fastetiden, til Minde om Kristi 40 Dages Faste i Brkenen, der atter havde sit Forbillede i Israeliternes 40 Aars Vandring i Vrkmen m. m. Umiddelbart fpr Paasten gaar den stille Uge med Skj??rtorsdag (d. e. Ren-Torsdag, til Minde om Fodvaskningen og Nadverdms Indftiftelse) og Lanq fredag (til Minde om Kristi Korsfcrstelse). Efter Paasken felger KonfirmationssMdag som Paastens Oktave. Derpaa begynder allerede’ Pintsens For< beredelsestid. Pintsen, til Minde om den Hellig aands Sendelse, er paa den 50de Dag efter Paaste. Pintsens Oktave er Trefoldighedsfestm. 10 Daqe f?r Pintse og 40 Dage efter Paaske ftlger Kristi Hlmmelfartsfest. Paa fjerde Fredag efter Paaske holdes i Norge og Danmark dm almmdelige Bede dag, der ikke har nogensomhelst historisk Foranled ning, men grunder sig alene paa et vilkaarliqt Kongebud i Enevoeldens Tid. Efter Trefoldigheds festen felger Kirkeaarets feftlpse Del, som kun har en enkelt Fest, Allehelgensdag, da Kirken min des dem, som har fuldendt Troens Strid oq er komne hjem til Gud. Mellem Helligtrekongersdag og Fastetiden og mellem Trefoldighedssfindag oq Advent maa Tiden udfyldes med et forstjelligt Antal Sjsndage, eftersom Paasken og de andre be vegelige Fester indtrceffer tidligere eller senere.
Kirkeban, se Ban.
Kirkebod, se Bod.
Kirkeby, Gaard ved den nordre Ende af Maridalsvandet, 2 Mil nord for Kristiania. Her er en Stangjernshammer, som tilhører Bærums Verk.
Kirkebøger, se Ministerialbøger.
Kirkefred, i Middelalderen en Bestemmelse, ifølge hvilken alt vedkommende Kirken og dens Embedsmcrnd ansaaes for ukrcrnkeligt, ligefom en hver forfulgt Forbryder eller andre, som tyede til Kirkens Beskyttelse, ikke kunde rammes af sine For?? f??lgere. Med Hensyn til det sidste blev dog Kirke, freden mindre strengt overholdt, uagtet et Drav eller lignende, udfprt inden Kirkens Omraade, be lagdes med tredobbelt Straf.
Kirkefædre kaldes endel af den kristne Kirkes mest fremragende Mcrnd i de ftrste Aarh. e. Kr., hvilke dels ved Fortolkning af dm hellige Skrift, dels ved Gjendrivelfe af de forskjellige Vranglcer- domme havde mere end almindelig Indflydelse paa det kristelige Livs Udvikling. De berømteste Kirke- fædre var i den græske Kirke: Clemens Alexandri- nos, Origenes, Irenæos, Athanasios, Basilios, Gregor af Nazianz og Chrysostomos. I den latinske Kirke: Tertullian, Cyprian, Ambrosius, Hilarius, Augustin, Hieronymus og Gregor den store.
Kirkegods. Allerede de fyrste Kristne be- gyndte med at skjamke en Del af eller endog hele sin Eiendom til Mmighedens fcrlles bedfte. Senere blev det lidt efter lidt Skik, at Enkelte, dels for at udfone begaaede Overtrcrdelser, dels i af andre Grunde skjamkeoe en Del af sin For mue til Kirken. Da den kristne Religion i det romerske Rige blev anertjendt som Stats
religion, voxede Kirkens Rigdomme hurtig, iscrr efterat der 321 blev givet enhver Ret til at testa mentere dm sin Eiendom, uden at de retmcrssige Ar vinger kunde hindre det. De fyrste kristne Fyrster i Europa pleiede ved Opftrelse af en ny Kirke at tildele den betydeligt Jordegods af Kronens Eien i domme; Adelsmcrndene fulgte Exemplet. og snart besad Kirken uhyre Formuer. Selve Kirkestaten (s. d.) bestod for en stor Del af Jordegods, skjamket til Kirken. Man regner, at i det 15de i Aarh. eiede Kirken en Fjerdedel af Tyskland og en Sjettedel af Sp??men. Ved Reformationens Ind ftrelse inddroges Kirkegodserne i de protestantiske Lande og kom i privat Eie, idet deres Vcrrdi for en Del anvendtes til Geistlighedens AflMning og ! Skolevcesenets Forbedring, dels ogsaa gik over til at blive Kronens og for en stor Del Adelens Eiendom.
Kirkehistorie, Fremstillingen af Knstendom mens og Kirkens Oprindelse og Uovikling gjennem Tiderne. Dm udgjflr en De! af den almindelige Kultur- og Religionshistorie overhoved, og inddeles i dm almindelige, som behandler den hele kristne Kirke underet, og den specielle, som beskjeftiger sig med Kirken i de enkelte Lande og dens for skjellige Bekjmdelser. Man inddeler i Alminde lighed Kirkehistorien i tre Afsnit, den ældre, der indbefatter Kirkens Stiftelse, Apostlernes Tid, Mar tyrernes Periode og Keiserkirken mdtil Gregor den store, 590; den middelalderlige, fra 580 til Refarmationm, og den nyere, fra Luther til vore Dage. Efter sit Indhold deles Kirkehistorien i den ydre og den indre; fsrstncrvnte handler om Kirkens Missionsuirksomhed, Udbredelse og Forhold til dm verdslige Magt. Den indre Historie behandler Kirkens Lcrre og Forfatning, dens rituelle Bestem melser og indre Liv m. m. — Kirkehistorien kan siges at begynde med Evangelierne og Apostlernes Gjerninger. Ensebios fra Ccrsarea var den fyrste, som gav Kirkehistorien en sammenhengende Be arbeidelse, og han kaldes derfor ??Kirkehistoriens Fader". Efter ham fulgte Filostorgi os, Sokrates, Rnfinus m. fl. Denne Gren af Historieskrivningen var ??emmelig lidet dyrket i Middelalderen. Dog er der enkelte, som Kallistos, Beda og Adam af Bremen, hvis Optegnelfer kaster et vigtigt Lys over de kirkelige Forhold i dette Tidsrum; ndst nwvnte har farlig indlagt sig Fortjeneste af Nor dens Kirkehistorie. Ved Reformationen kom der nyt Liv i den kirkelige Historieskrivning, om hvilket de .Mllgdeburgske Centurier" (13 Bind) burer Vidne; disse er skrevne af lutherske Theologer, og Matthias Flacius har den ucrsentligste Del deri. Ogsaa Katholikerne drev fra denne Tid de kirke- hiftoriste Studier med mere Ive gdm atholste Kirke kan fra dette Tidsrum opvise høit fortjente Navne, som Italienerne Sarpi og Sacharelli, Franskmændeue Baronius, Noel, Tilleemont, Bos- suet; i den nyeste Tid kan særlig ncrvnes Tysterne Stolberg, Döllinger. G. Arnold, Mosheim, Baum garten og Neander, Franskmoendene Broglie, Monta lembert, Guizot og d’Aubigne, Englcrnderm Mil man og Hollcrnderne Spanheim og de Groot. De nordrste Rigers Kirkehistorie er sccrlig bleven be arbeidet af Nordmandm R. Keyser, Svenstm Reuterdahl og Danskerne Engelstoft, Rørdam oq Hammerich.
Kirkemøde, se Koncil.
