Der er dog et enkelt Punkt i den saakaldte atha?? nasianfle, hvori den greske Kirke adfliller sig fra den romerske og fra de evangeliske Kirker. Andre Troesbekjendelser er de seregne for hvert serligt Kirkesamfund. Disse angaar saadanne Lerepunkter, hvorom der efterhaanden har dannet sig forskjellige Meninger. Af saadanne seregne Bekjendelser har den evangeliske Kirke i Norge og Danmark den angsburgske Bekjendelse (s. d.) og Luthers lille Katekisme (s. Luther). Paa samme Maade har de andre Kirkesamfund sine seregne Bekjendelsesssrifter. f. Ex. den romerske Kirke Tridentinerconcilets Akter, den reformerte Kirke Heidelbergerkatekismen (s. d.), den engelske Kirke de 39 Artikler osv. De to ka tholske Kirker har i sin Lere mere tilfelles, end de har med de evangeliske Kirker. Ved Siden af den hellige Skrift setter de en mundtlig Overlevering (Tradition), som stal vere given til Fedrene og vere opbevaret i Kirken. De lerer tillige, at gode Gjerninger ved Siden af Troen er gyldige som Midler til Salighed; dermed staar det i Forbin delse, naar de tror, at fromme, hellige Mennesker kan opnaa en h>i Grad af Fortjeneste hos Gud ved sine gode Gjerninger, og at denne Fortjeneste kan komme den hele Menighet?? tilgode. I Forbindelse hermed staar da ogsaa den Helgendyrkelse, som er almindelig i disse Kirkesamfund, idet man anraaber de afdjlide saakaldte Helgener om deres ForbM, og af dem iser Jomfru Maria. Men den greske Kirke adfliller sig fra den romerske blandt andet derved, at den angaaende Treenigheden lerer, at Aanden ndgaar alene fra Faderen, medens den romerske lerer, at den udgaar baade fra Faderen og fra SMnen. I Liv og ydre Skikke fremtreder Forskjellen paa flere Maader. Den gresse Kirke brnger alene malede, men ikke udstaarne og stpbte Billeder i Kirkerne. Daaben forretter den ved tre Ganges Neddypning i Vand. Nadverden bruges i begge Skikkelser, medens den romerske ikke tilsteder Legfolket Kallens Brug. Medens den romerske Kirte forbyder de Geistlige at gifte sig, tillader den gresse Kirke én Gangs LEgteskab hos den lavere Geistlighet??, men forbyder anden Gangs LEgteskab, hvorimod de Mere Geistlige maa leve i ugift Stand, hvorfor de tages fra Klostrene. — De evangeliske Kirker legger alene den hellige Sknft til Grund for sin Bekjendelse og forkaster de katholste Kirkers Lere om den mundtlig e Overleverings Gyl dighet, ved Siden af den. De forkaster ligeledes Leren om gode Gjerninger, om Helgendyrkelse, videre 5 af de katholske Kirkers 7 Sakramenter; fremdeles Leren om Br??dets og Vinens Forvandling i Nad verden og gj^r ingen indskrenkende Bestemmelser i Friheden med Hensyn til Presternes LEgtessab. Mellem den lutherske og den reformerte Kirke er der nogen Forskjel i Opfatningen af Nadverden, idet den sidste holder denne mere som en billedlig end en virkelig Handling m. m. Den engelske bistopelige Kirke har en Opfatning af Bifpeembedet, som nenner sig den romersk-katholske Kirkes. Den presbyterianske Kirke kaldes saa, fordi den be styres af et Raad af LEldste (Presbytere). Den romerst-katholske Kirke staar under Paven i Rom, den grest-katholske dels under Patriarken i Kon stantinopel og dels under den hellige Synode i Petersburg. De evangeliske Kirker staar under de forskjellige Landes Fyrster, forsaavidt de ikke danner frie, fra enhver Forbindelse med Statens
Kirleaar
Styrelse adstilte Samfund, hvilket f. Ex. er Til faldet i Amerika. Den gresse Kirke er herskende i Grekenland og hos de Kristne i Tyrket og Rusland, den romerske Kirke i Italien, Sp??men, Portugal, Frankrige, Belgien, Polen. Irland samt - Dele as Bsterrige, Tyskland og Schweiz. Den lutherske Kirke er herskende i Norge, Svenge, Fin land, Danmark og Dele af Tyskland, hvor den paa flere Steder er forenet med den reformerte. Denne er herskende i Dele af Tyskland og Schweiz samt i Holland, den biskopelige i England, den presbyterianske i Skotland. I Amerika findes de fleste Kirkesamfund representerede, dog mest as Protestanter i Nordamerika og mest af Romerss katholske i Sydamerika. Efterat Tolerance er ble ven gjeldende i de fleste Lande, findes de forskjellige Kirkesamfund blandede om hverandre. Det var udentvivl Reformationens Mening, at den evange lisse Kirke, som var lMeven fra Pavens Herred??mme, skulde faa sin egen Styrelse. Men Fyrsterne blev overoragne Magten over den, og derfor staar nu de fleste evangeliske Kirker under Kongernes Styrelse. Et ganske merkeligt Forhold indtraadte i Skotland 1843, da dette Lands Frikirke oprettedes. Nogle Overgreb af Regjeringen gav Anledning dertil. Denne Frikirke har mere og mere udvidet sig paa Statskirkens Bekostning. Den stemmer overens med sidstnevnte i Laren, men har dannet sig sin egen Forfatning og udfolder et langt virkfommere Liv end den.
Kirke- og Undervisnings-Departementet, et af de norske Regjerings-Departementer (det til svarende Departement i andre Stater kaldes sed vanlig Kultusmwisteriet, i Sverige Ecklesiastik- Departementet). Under dette Departement sorterer Kirkevannet og Presteskabet, Universitetet, Semi narier, Skolevesenet, Museer, Bibliotheker, Rigs arkivet, lcerde Selstaber, teknisse Skoler, Husflids-, Kunst- og Tegneskoler, Sager ang. Deltagelse i den europeiske Gradmaalina, Hospitaler og milde Stiftelser, Fattigvesenet, Enkekasser, Livrentesel skaber og deslige Forftrgelsesindretninger, Fiste tiendefondet og det nordlandske Skolefond. Des nden henhprer under dette Departement Oplysnings vcesenets Fond, Pensionsfondet for Geistliges Enker, lordafgiftsfondet og Embedsgaardsfondet.
Kirkeaar. Naar det borgerlige Aar begynder med den 1ste Januar, saa er dette ganste vllkaar ligt. Det er indført fra de gamle Romere hos alle Folk, som nu har europæisk Civilisation. Kirkeaaret begynder derimod med første Søndag i Advent, altsaa ikke paa nogen bestemt Maaneds dag. Hvad der bestemmer Kirkeaarets Begyndelse, er Festerne, og disse er to Slags, nemlig de faste og de bevægelige. De faste Festdage er: Julen (Kristi Fødsels Fest), Nytaar og nogle mindre Fest dage, som tidligere Helligtrekongersdag, Maria Renselses- og Bebudelsesdag, St. Hansdag, Maria BesFgelsesdag, Mikkelsdag og Allehelgensdag. De øvrige Fester er bevegelige. Og den Fest. som her er den bestemmende, er Paaskefesten eller Kristi Op ftandelsesfest. Den retter sig ester Maaneskifterne, idet Paaskefesten efter Bestemmelse af Kirkemjidet i Nikæa 325 flal holdes paa den fMste Sundag, som indtrefier efter den fyrste Fuldmaane efter Jevnd??gn (21de Marts). Den kan altsaa indtreffe den 22de Marts. men ogsaa den 26de April eller Paa en af de mellemliggende Dage. Hver Fest har sin
