Skinnernes indre Kanter) er paa de fleste Jern- baner 1.435 Meter (bredt Spor); dels overstrides dog denne Sporvidde mangesteds, dels har man i flere Lande, saaledes i Norge, anvendt det saakaldte smale Spor med 0.60 à 1.25 Meters Sporvidde. Paa bredsporede Jernbaner kjøres i Almindelighed hurtigere end paa de smalsporede, da Lokomo- tiverne gjøres større og kraftigere. For at passe paa Banen er der med visse Mellemrum ansat Banevogtere, som i Regelen har sin Bolig tæt ved Banelinien. De kan ved et eget Signalsystem give Tegn til Lokomotivførerne. Langs Jernbane- linierne gaar desuden Telegraftraade, gjennem hvilke de forskjellige Stoppesteder og Stationer kan forre- fpondere. Paa Stationerne findes ogsaa Apparater for Lokomotivets Forsyning med Band. Lokomotivet (f. d.) er almindeligvis af 100-400 Heftes Kraft; det er enten forbundet med en Vogn, paa hvilken Vand og Kul medbringes (en saakaldt Tender), eller der medføres Vand og Kul paa selve Lokomo- tivet. Den sidstnævnte Slags Lokomotiver anven- des især paa Baner med stærke Stigninger. Til Brug paa underjordiske Baner har Charpentier til Forebyggelse af Røg konstrueret et Lokomotiv, der benytter Gas som Brænde. De Vogne, som Lo- tomotivet træffer efter sig, og som i Regelen er ſammenkoblede til et længere Træn, er dels Person, dels Godsvogne. Personvognene kan have for- sfjellig Indretning; de engelske er oftest smaa og lette, med fire Hjul, og delte i tre eller fire Kupeer, til hvilken Indgangen er fra Siderne; paa de tyffe Baner bruges større Vogne med 6 Hjul og 5-6 Kupeer, forøvrig indrettede som de engelske; i Amerika anvendes store Vogne med 8 Hjul og med Indgang fra Enderne og en Gang efter midten. Foruden de almindelige Personvogne haves ogsaa mere luxuriøst indrettede Salonvogne, Sovevogne og i Amerika de Pullmannske Hotelvogne, som er indrettede med den største Komfort. Personvog- nene opvarmes om Vinteren ved Beholdere med varmt vand eller Sand, med Dampledninger eller Ovne og oplyses med Olie- eller Petroleumslamper eller med Gas. Godsvognene er færskilt indrettede efter de forskjellige Slags Gods, de skal optage; i Almindelighed følger ogsaa med hvert Tog en Post- vogn. Vognene er forsynede med Bremser (s. 6.) for at kunne sagtne eller stanse Farten efter Behag. Hurtigheden var før Opfindelsen af Stephensons for- bedrede Lokomotiv (1829) høift 20 a 30 Kilometer i Timen; med det forbedrede Lokomotiv opnaaedes snart en Hurtighed af 45 a 55 Kilometer, og nu fan de specielt for Persontrafit bestemte Hurtigtog tilbagelægge indtil 110 Kilometer i Timen. I de to første Aar efterat Jernbanerne var opfundne, udbredte de sig forholdsvis langsomt; men senere har Jernbaneanlæggene i alle Lande forøget sig i en overordentlig Grad, der noksom viser de= res Vigtighed og de Fordele, de medfører. Disse beftaar iffe alene i, at Transporten af Personer og Gods bliver lettere, hurtigere og billigere, men Jernbanerne har desuden ogsaa en stor militær Betydning, saaledes at et Land med et udstrakt Jernbanenet maa ansees for bedre rustet til en Forsvarskrig end et andet, der mangler Baner. Længden af Jernbanenettet paa hele Jorden var 1840 fun 8,591 Kilometer; 1850 var den stegen til 38,022 og 1860 til 106,886 Rilom. Om Jern- banernes senere Udbredelse se følgende Tabel.
