fald, som dog snart farves grønt og derpaa brunt ved at optage Surstof og for en Del forvandles til Oryd. I Naturen forekommer det som Jern- spat (se ovenfor) samt opløst i Kilder, der inde- holder Kulsyre. Produktionen af Jern er størst i England, som har nudiømmelige Mængder af Jernmalme og til deres Udsmeltning besidder en Overflod af Stenkul. Englands Jernproduktion beløb fig 1848 til ca. 40 Millioner Centner og fan for nærværende anslaaes til ca. 140-150 Min Centner. De vigtigste Jernverker findes i Staf- fordshire, Wales, Cornwallis og Skotland. I Nordamerika frembringes for nærværende ca. 50 Mill. Centner aarlig, i Frankrige ca. 20 Mill., i Tyskland ca. 35 Mill., i Belgien ca. 10-12 Mill., i Østerrige og Ungarn ca. 8 Mill., i Rus- land ca. 8 Mill., i Sverige 6-7 Mill. Centner; mindre Kvanta produceres i Spanien, Portugal, Holland, Italien og Schweiz. I Norge fandtes ved Udgangen af 1878 fun 1 Jernverk i Drift med 42 Arbeidere. Den samlede Produktion i Aarene 1867-78 sees af følgende Tabel.
- Indførselen af Jern til Norge udgjorde 1876 ca. 18 Mill. Pd. Raajern, 25 Mill. Pd. Stangjern, 23 Mill. Pd. Jernbanestinner, 12 Mill. Pd. Spiger, 4 Mill. Pd. Ankere og Kjættinger, 4 Mill. Pd. Staal m. m. Udførselen beløb sig s. A. til ca. 243,000 Pd. norff og 280,000 Pd. fremmed Stang- jern, 246,000 Pd. norst Staal m. m. Jern- industrien er uden Sammenligning den vigtigste Gren af al Metalindustri, og Jernet leverer tillige det mest slaaende Erempel paa, hvorledes et Raa- stof ved den industrielle Behandling kan forædles og vinde i Værdi. Man har beregnet, at et Centner Jern, medens det endnu indeholdes i den i Gruben brudte Malm, er værdt ca. 27 Dre; i udsmeltet Tilstand er det som Raajern værdt det 10dobbelte, i Form af Jerutraad det 40dobbelte, forarbeidet til Støbestaal det 90dobbelte, til Kniv blade det 5-7,000dobbelte og til den fineste Sort Uhrfiere det 20,000,000dobbelte, nemlig ca. 53 Mill. Kroner, altsaa ca. 400 Gange saa meget som et Centner Guld. De ældste Spor af Jernets Bearbeidelse findes hos Ægypterne allerede mere end 2000 Aar f. Kr.; Grækerne fjendte Jernet før Homers Tid, og Romerne drev en forholdsvis be- tydelig Jernindustri. Allerede i Oldtiden fandt en mere funstmæssig Forarbeidelse af Jernet Sted, men af den Tids kunstindustrielle Frembringelser af Jern er dog iffe meget bevaret. De gamle Nordboer satte megen Pris paa gode og smukt forarbeidede Jern- og Staalvarer, hvorfor Smedene hos dem stod i høi Anseelse. I den nyere Tid anvendes forholdsvis lidet af den Masse Jern, som aarlig produceres, til mindre Redskaber og kunstindustrielle Gjenstande; Hovedmassen sluges af Maskinfabrikationen, Jernbanerne og Jernskibene, saavelsom af de stedse hyppigere opførte Bygninger og Broer af Jern og Staal.
Jernalderen faldes i Arkæologien den Kul- turperiode, i hvilken Brugen af Bronce til Vaaben og Redskaber blev afløst af Brugen af Jern. For Nordens vedkommende antages denne Periode at være indtraadi omtrent ved Begyndelsen af den friſtelige Tidsregning. Man har vedtaget at dele Jernalderen i flere Perioder, mest i tre, den ældre Jernalder, Mellemjernalderen og den yngre Jernalder. Den første har man antaget for at have varet til ca. 450, den anden til ca. 700 og den tredie til Kristendommens Ind- førelse, altsaa til ca. 1000. Det har dog ogsaa været gjort gjeldende, at meget taler for at slaa Mellemjernalderen sammen med den ældre Jern- alder, hvis Varighed paa denne Maade udstrækkes til de 6 første Aarhundreder af vor Tidsregning. I den ældre Fernalder, hvis Levninger mest er fundne i Danmark og det sydlige Sverige, be- nyttedes endnu i stor udstrækning Bronce til Prydelser f. Er. paa Sværdene, og Oldsagerne fra denne Tid har mere elegante og firlige For- mer end fra den paafølgende Periode, da Bron- cens Brug betydelig indskrænkedes. Den yngre Jernalder findes i Modsætning til den ældre stær- fere repræsenteret i det nordlige end i det sydlige Skandinavien. I den ældre Fernalder har de Af- dødes Lig almindeligvis været begravede i ubrændt Tilstand, hvorimod de i den yngre Jernalder fin- des at være brændte.
Jernbaner ell. Jernveie, Sporveie med Stinner af Jern og (efter den nu almindelig bru
