Kurfyrst Fredrik den femte af Pfalz, og som med- førte Tabet af Bøhmens Uafhængighed.
Hvide Hav, en stor Bugt af Nordishavet, som mellem Halvøerne Kanin og Kola stjærer sig ind i det nordrussiske Guvernement Arkhangelsk. Størrelsen er ca. 500 kv.mil. Det danner Kan- dalas-Bugten i Vest, Onega- og Dvinabugten i Syd og Mesenbugten i Øst; i de tre sidste falder Floderne af samme Navn. Det Hvide Hav, som næsten over- alt er af ringe Dybde, er kun ca. 5 Maaneder af Aaret farbart, ellers i Regelen tilfrosset.
Hviderusland, tidligere Navn paa hele det mellemste Strøg af Storrusland, med de gamle Storfyrstesæder Rostov, Vladimir, Susdal og Moskov; senere den Del af Rusland, som en Tid stod under Lithauernes Herredømme; nu de russiske Guvernementer Grodno, Kovno, Vitebsk, Vilna, Minst, Mohilev, Volhynien og Podolien.
Hvidfisk, se Hvaler.
Hvidræv, Melrakke, se Næv.
Hvidsten, Ladested i Vestby Prestegjeld, Akers- hus Amt, paa den østre Side af Kristianiafjorden, 1 Mil syd for Drøbak, med 160 Jndb.
Hvidsværmer, se Kaalsommerfugl.
Hvidt, Lauritz Nikolai, dansk Politiker, f. 1777, d. 1856, studerede i Kjøbenhavn og tog theologist Examen med Udmærkelse, men overtog 1798 Fa- derens betydelige Handel. Efter ved Krigen 1808 at have mistet hele sin Formue gjenoptog han senere igjen sin Forretning og var 1819 med at sætte Danmarks første Dampskib i Gang. 1832 var han med at drøfte Udkastet til Stænderordnin- gen, blev derpaa Stænderdeputeret for Kjøbenhavn og Vicepræsident i Forsamlingen i Roskilde, hvor han hørte til de dygtigste og liberaleste Med- lemmer. Han var ogsaa 1835 den egentlige Stifter af Trykkefrihedsselskabet; s. A. blev han Bank- direktør og 1840 Formand for Borgerrepræsenta- tionen, hvis Kroningsadresse til Kristian den ottende han udarbeidede og overrakte. 1848 var han Leder af de bekjendte Kasinomøder" og an- førte som Borgerrepræsentationens Formand 21de Marts Folketoget til Kristiansborg, hvor han for den nye Konge udtalte Folkets Ønske om en Kon- stitution. Nogle Dage efter blev han Medlem af det nye Ministerium, men udtraadte i November og var derpaa den grundlovgivende Rigsforsam lings Viceformand..
Hvidtorn, se Hagtorn.
Hvidveis (Anemone nemorosa), Plante af Ranunkelfamilien, med vandret, krybende, brun Rodstok, haanddelte Blade og kvartérhøie, énblom ftrede Blomsterstafter. Blomsten er hvid og har udvendig ofte et rødligt eller violet Anstrøg. Den vorer paa skyggefulde Steder i Skove og Krat, gaar mod Nord til Tromsø og paa Fjeldene til og over Birkegrændsen. Den blomstrer i April og Mai.
Hvirveldyr ell. Bendyr, Vertebrater (Animalia vertebrata), den mest fuldkomne Række af Dyrene, udmærker sig ved at besidde et indre Stelet, hvortil Musklerne er fæstede, og hvis Hjerne- stal og Hvirvelsøile omslutter Nervernes Central- organer, Hjerne og Rygmarv. De har typist 4 Lemmer, om end disse ikke altid er udviklede, rødt Blod med virkelige Blodlegemer og som Aande- drætsorganer enten Lunger eller Gjeller. De deles i Pattedyr og Fugle med varmt Blod, og Krybdyr, Padder og Fiffe med koldt Blod.
Hvirvelsøilen (Spina dorsi) eller Ryg-
raden, hos Hvirveldyrene (s. d.) Grundstativet for
Legemets Bygning, har hos Mennesket som Følge
af dets opreiste Stilling en vertikal Retning og
er svagt bøiet i en S-form. Den er sammensat
af hvirvler (vertebrae) i et Antal af 33, nemlig
øverst 7 Halshvirvler, dernæst 12 Ryghvirvler, 5
Lændehvirvler, 5 sammenvogne Bækkenhvirvler (det
hellige Ben, Korsbenet) og 4 uudviklede Hale-
hvirvler. Hvirvlerne er med Undtagelse af den
øverste Halshvirvel fast forbundne ved Brusklag,
som paa Grund af sin Elasticitet gjør hvirvel-
søilen bøielig. Hver Hvirvel bestaar af et fortil
vendt, massivt, halvcylinderformet hvirvel-
legeme, fra hvilket der udgaar to Benbuer, som
støder sammen bagtil og omflutter et rundt Hul;
fra Buernes Foreningspunkt udgaar en frem-
springende Torntap; til hver Side gaar en
Tværtap. Hvirvlernes indvendige Hul danner
en sammenhængende Kanal, der fortsætter sig saa
langt ned som til Lændehvirvlerne og det hellige
Ben, og hvori Rygmarven (s. d.) ligger. Fra
Ryghvirvlerne udgaar Ribbenene; den øverste Hals-
hvirvel staar i Ledforbindelse med Nakkebenet og
bærer saaledes Hovedet, og det hellige Ben er ved
en stærk Brustforbindelse forenet med Hoftebenet.
Hvirvelsøilen er den Del af Legemets Ben,
som i fit Grundlag (Hvirvelſtrengen, Chorda
dorsalis) først optræder hos Fosteret, men ud-
vikles senere end flere andre Ben. Medfødte Mis-
dannelser af Hvirvelsøilen (Krumninger, Hvirvel-
spalte (se Hydrorrhathis) o. lign.) er ikke sjeldne;
Krumninger, som medfører Stjævhed, kan ogsaa
erhverves senere, navnlig i Barnealderen.
Hvirvelvind, Hvirvelcentrum, se Vind.
Hviteseid, Prestegjeld i Thelemarfen, Brats- berg Amt, bestaar af Sognene Hviteseid, Brunke- berg og Vraadal.
Hvitingso, en yderst i Bukkenfjord, 3 Mil nordvest for Stavanger, var tidligere et af de vig- tigste Vaarfildfiskevær.
Hvitting, Lysing (Gadus merlangus), Art af Torffeslægten, er mere langstrakt end den alminde= lige Torst og mangler Skjægtraad. Ryggen er graa- grøn, Bugen hvid, langs Siderne gaar der en gul Stribe. Længden er 12-15 Tommer, og Vegten indtil 6 Pund. Hvittingen forekommer i Vesteuropas Have fra Portugal til Nordkap og fistes i Mængde for sit fine og velsmagende Kjøds Skyld.
Hyacinth (Hyacinthus), Blante af Lilie- familien, med smale, rendeformede Blade, glat Blomsterskaft og opretstaaende Klaser af floffe- formede, serdelte Blomster, der er vellugtende og af forskjellige Farver (blaa, violette, hvide, røde eller gule). Frugten er en trekantet og tre- rummet Kapsel. Den orientalske Hyacinth (H. orientalis) vorer vild i Persien, Syrien og Lilleasien og dyrkes i et stort Antal Varieteter som Prydplante i Haver; den bringes ogsaa ofte til at blomstre i Glas, fyldte med Vand, eller i Potter. De smukkeste Hyacinther dyrkes i Holland, navnlig i Haarlem.
Hyacinth, en Edelſten, som egentlig er en Afart af Zirkon. Den er orangefarvet eller gul, findes paa Ceylon, i Auvergne, i Kärnthen og paa fl. St. og brugtes tidligere mere end nu til Smykker.
