rikas og Nyhollands sydlige Farvande. Fangsten af den giver et godt udbytte, Antallet af denne Hvalart er i stadig Aftagen. - Hvalfangst har fra en tidlig Tid været en vigtig Nærings- vei for flere siøfarende Nationer. Nordmændene drev Hvalfangst allerede i det 9de Aarh. I den nyere Tid har især Englænderne og Ameri- fanerne drevet denne Bedrift. For nærværende foregaar den vigtigste Hvalfangst i det Stille Hav; i Norge er Finmarken Hovedstedet for Hvalfangsten, som der navnlig drives af Svend Foyn (s. d.) Hvalerne dræbes med Harpuner, som i den senere Tid ofte er forsynede med Sprænggranater og ud- skydes af dertil indrettede Kanoner. Udbyttet af Hvalfangsten i Norge var i Aarene 1876-79 følgende:
1876 37 Hvaler til Værdi Kr. 72,400 1877 33 1878 135 " " 1879 127 " 72,500 265,800 " 232,100
Hvallus (Cyamus ceti), Art af de Blærefo- dedes Slægt af Dobbeltføddernes Orden, Krebs- dyrenes Klasse. De er flade Dyr med lidet Hoved og kraftige Ben og lever som Suyltedyr paa Hvaler.
Hvalrav, se Spermacet.
Hvalros (Rosmarus), Slægt af Salernes Or- den, hører inden denne til en egen Gruppe. Man fjender to Arter, en i det Stille Havs Polaregne (R. obesus) samt den almindelige Hvalros (R. arcticus). J Legemsbygning ligner Hvalrossen de øvrige Sæler, men stiller sig fra dem ved sin betydelige Størrelse (den bliver indtil 12 Fod lang), fine indtil en Alen lange Hjørnetænder i Overkjæven og fine stumpe, bredkronede Kindtænder. Snuden er bred, Overlæben fremstaaende og forsynet med tykke Børster. Underkjæven mangler For- og Kindtænder. Farven er hos de unge Dyr sortbrun, medens den hos gamle gaar over i det graagule, indtil den tilsidst bliver næsten hvid. Hvalrossen lever i store Flokke ved Grønland, Spitsbergen, Novaja Zemlja, i Hudsons- og Baffinsbugten. Sine Stødtænder bruger den til Forsvar og til at afrive fra Havbunden Muslinger og Tang, der udgjør dens Føde. Man jager den for Skindets og Spæffers Skyld, samt paa Grund af Hug- tænderne, der anvendes som Elfenben og til mange tekniske Diemed gives Fortrinet for dette. Paa Land dræbes den med Lanse, i Vandet med Har- puner. Jagten kan ofte være farlig, da Hval- rosserne undertiden søger at vælte eller sønderslaa Fangstbaadene.
Hvalperne, en Øgruppe i Smaalenenes Amt, nær den svenske Grændse, syd for Fredriksstad, be- staar af 3 større (Vesterø, Asmal og Kirko) og endel mindre Der og udgjør et eget Prestegjeld.
Hvasser, Ebba Charlotte Elisa, fremragende svenst Skuespillerinde, f. 1831, siden 1850 ansat ved det kongelige Theater i Stockholm, har ud- mærket sig baade i tragiste og Karaktérroller. Hvede (Triticum), Slægt af Græsarternes Fa- milie, har toradet Ar. De Arter, der dyrkes som Korn, trives bedst i lerholdig Jord. Almindelig
Hvede (T. vulgare) dyrkes i Norge indtil 64° nord- lig Brede og udgjør Englands, Sydtysklands, Frankriges, Ungarns, Mellemastens og en stor del af Amerikas vigtigste Brødplante. Aret er firkantet og deragnerne hvelvede. Sjeldnere dyrkede
Arter er polsk vede (T. polonicum), Spelt
(T. spelta) med haaret Straa (sydlige Europa),
énkornet Hvede (T. monococcum) og Emmer
(T. amyleum). Kveke (T. repens), med opret
Ar og frybende Rodstok, er i Haver og Agre et
besværligt Ugræs. Hundehvede (T. caninum)
har haarede Blade og mangler Rodstok; den vorer
paa skyggefulde Steder.
Hveen, en liden i Øresund, 34 Mil i Om- freds, indehavdes i Slutningen af det 16de Aarh. som Len af Tyge Brahe, som her byggede stt bekjendte Slot Uranienborg med Observatoriet Stjerneborg. 1658 afstodes Den sammen med Skaane til Sverige.
Hveinstraa, Hvene, se Græs.
Hvelving, Hvelv, se Bygningskunsten.
Hvepse (Vespae), Insektfamilie af de Aare- vingedes Orden, udmærker sig ved, at Forvingerne under Hvilen sammenfoldes paalangs samt ved sit stærkt indsnørede Legeme, der sædvanlig er sort med gule Tværbaand. De er ligesom Bier og Humler forsynede med en Braad og lever af Frugter, smaa Insekter og Kjød. De egentlige vepse lever selskabelig og bygger Reder med flere Lag serkantede Celler, hvis Aabninger vender nedad. Byggematerialet bestaar af gjennemtyg- gede Plantestoffer, blandet med Spyt, og har et paplignende udseende. Rederne anbringes hos nogle til Undersiden af et Blad eller paa en Træ- stamme, i Jorden og under Tage, hos andre hænger de ned fra en Gren som en Cylinder, en Kugle eller en Halvkugle. Selskabet bestaar af indtil ca. 30,000 fiønsløse Individer (Arbeidere), nogle hundre Hanner og faa Hunner; Larverne mades i Cel- lerne af Arbeiderne. Om Vinteren uddør hele Kolonien paa nogle faa Hunner nær, som næste Vaar danner nye Samfund. Herhen hører Gjede- hamsen (Vespa crabro), der er den største Hvepse- art og paa den forreste Halvdel af Kroppen er rødlig farvet. Reden opføres paa en Bjelke, i en tom Bitube eller i en hul Træstamme. Den findes kun hist og her i Norge, hvorimod den almin- delige hveps (V. vulgaris) er meget udbredt. Denne bygger fin Bolig. under Tage, Træer og i Jorden og kan stikke temmelig smertelig. - Til andre Slægter hører de enlige vepse (Ma- saris, Eumenes), som enten indretter fig Celler i Sandbanker, Mure eller Pæle eller ogsaa bygger et lidet Antal Celler, hvori Eggene henlægges tilligemed et Forraad af Føde for den vordende Yugel. Gravehvepsene (Sphex, Pompilus m. fl. Slægter) anbringer i sine Huler eller Celler sammen med fine 2Eg Insekter eller Edderkopper, der ikke dræbes, men kun bedøves ved et Stik og saaledes ikke kan raadne; derved forsynes de ud- flækkede Larver med frist Føde. Hver enkelt Art Gravehvepse vælger til dette Diemed særskilte Insektarter; nogle af dem indretter iffe egne Cel- ler, men lægger fine 2g i de af andre Grave- hvepsearter samlede Forraad. Galhvepsene (s. d.) Træhvepsene og Bladhvepsene hører ikke til de egentlige Hvepse.
Hvergelmer, se Gudelære, den nordiske.
Hvidbjørn, d. s. s. Jsbjørn.
Hvide Bjerg, en Bakke i Nærheden af Prag, bekjendt ved Slaget 1620, hvori den katholste Li- gues Tropper under Hertug Maximilian af Baiern seirede over den til Konge af Bøhmen valgte I
