Huris, d. e. de blændende hvide, de Jomfruer, som efter Koranen i Paradiset stal tilhøre de Sa lige som Belønning.d nad, old
Huroner, en Indianerstamme i Nordamerika, som i det 17de Aarh. indtog en Landstrækning ved den østlige Bred af den efter dem opkaldte Indsjø og udgjorde ca. 30,000 Mennesker. I Slutningen af det 17de Aarh. adsplittedes de ved Hungersnød og ved en krig med Irokeserne; en Del gif op i disse, andre førtes af Jesuiter til Omegnen af Kvebek, hvor der endnu exiſterer et lidet Antal af dem (i 1872 264 Mennester). En huronst Stamme udvandrede til Wisconsin, senere til Ohio og 1832 i et Antal af 687 til Stansas, hvor de 1855 fik Borgerret.
Huronsjøen (Huron Lake), den midterste af de store kanadiske Indsjøer, omgives i Øst af Kanada, i Vest af Michigan, ligger ca. 560 Fod over Havet og er 950 Kv.mil stor. Den staar gjennem Machinaw-Strædet i Forbindelse med Michigansjøen, gjennem St. Marieſtrædet med Øvresjøen og har gjennem St. Clair-Floden Afløb til Eriesjøen. Den har ingen gode Havne, men vigtige Fifferier.
Hurter, Friedrich Emanuel von, schweizist Geistlig og Historiesfriver, f. 1787, d. 1865, blev 1825 Antiftes og Dekan i Schaffhausen. Paa Grund af Beskyldninger for at nære katholffe Ten= denser maatte han 1841 nedlægge fit Embede, hvor- efter han 1844 traadte over til den katholske kirke og 1846 blev østerrigst Historiograf. Han strev Pave Innocens den tredies og hans Samtidiges Historie" (1834-43) i ultramontan og reaktionær Aand samt Ferdinand den andens og hans For- ældres Historie" (1850-64) m. m.
Hurtigkarl, Fredrik Theodor, dansk Jurist, f. 1763, d. 1829, studerede først Filologi og tog 1784 filologist Embedsexamen, men lagde sig derpaa efter Retsvidensfaben, tog 1788 juridist Embeds- examen og blev 1798 Professor ved Kjøbenhavns Universitet. Han skrev Den danske og norske private Rets første Grunde" (1813-20), hvortil A. S. Ørsted sluttede sig ved udarbeidelsen af fin Haandbog i Lovkyndigheden.
Hurtigpresse, se Bogtrykkerkunsten.
Hurum, Prestegjeld i Buskeruds Amt, paa den Halvø, der stikker ud mellem Kristianiafjorden og Dramsfjorden. I Prestegjeldet ligger Ladestedet Holmsbo. de planini g
Husarer, oprindelig ungarst Navn paa let Rytteri, fiden forrige Aarhundrede i flere euro- pæiske Armeer en egen Art af dette, bevæbnet med Sabel og Karabin og farakteriseret ved en snore- befat Uniform.stoms doline
Husblas (Ichtyocolla), beftaar af den indre Hud af flere Brustfistes, især Størens Svømme blære. Denne udblødes i Kalkvand, vaskes og tørres i Solen til en bestemt Tørhedsgrad, hvor- efter den ydre Hud trækkes af, den indre bankes og æltes til en Deig, formes, bleges med Svovl- syrling og tørres. Den bedste Husblas er melfe- hvid, uden Lugt og Smag, opløselig ved Kogning i Vand og har, naar den holdes mod Lyset, Perle- morsglans. Den benyttes til Geléer, til Klaring af Øl og flere andre Drikkevarer, til Appretering af Silkebaand, til Klæbemiddel, til Forfærdigelse af engelst Plaster, Hefteplaster m. m. Wian har flere Surrogater for usblas, dels tilberedte af
forskjellige Fistes Svømmeblærer, dels (som den
franffe Ichtyocolle française) af Blodfibrin o.
lign. Til Geléer erstattes den nu ofte af Ge
latine.
Husbonde, gammel Benævnelse paa Manden som Familieoverhoved, dels ligeoverfor Hustruen, dels ligeoverfor Børnene, Tjenestefolkene og de øvrige Undergivne; efter nyere Sprogbrug mest som Benævnelse paa Familiefaderen ligeoverfor Tjenestefolkene.
Huseby, 1) Gaard i Lier Prestegjeld, Buske- ruds Amt. Her boede den norste Helgen St. Hall- vard. 2) Gaard i Børsens Prestegjeld, Søndre Trondhjems Amt, skal have været Einar Tambar- skjelves Bosted. dniu o p
Susi ell. Husch, By i Rumænien, i Nærheden af Floden Pruth, med 18,500 Indb. Her slutte des 1711 Fred mellem Russerne og Tyrkerne.
Huskarle, tidligere i Norge enflags Hofbetjente, som forrettede de i Kongsgaarden forefaldende daglige Sysler, anskaffede de nødvendige For- raad osv.
Huskisson, William, engelst Statsmand, f. 1770, b. 1830, fom som ung til Paris, hvor han deltog i Bastillens Bestormelse, blev 1792 Privat- sekretær hos den engelske Gesandt i Paris og an- fattes 1793 i Emigrantbureauet i London, hvor han stiftede Bekjendtskab med Canning og Bitt. 1795 blev han Medlem af Underhuset og var derpaa Understatssekretær under Pitt til 1801. 1804-06 var han Skatkammersekretær, hvilken Stilling han igjen indehavde 1807-09; 1814 blev han Generaldirektør for Stovvæsenet, var derpaa 1822 Handelsminister og 1827-28 Stats- sekretær for Kolonierne. Han grundlagde som Handelsminister den nyere liberale Retning i den engelske Handelspolitik.
Husmand og Husmandsvæsen. Husmænd betegner nu i Almindelighed Personer af Bonde- standen, som for sin egen og Hustrues Livs- tid, paa visse Aar eller paa Opsigelse, har faaet overdraget Brugen af et under en særskilt matri- fuleret Gaard liggende, ikke særstilt matrikuleret Jordstykke (Husmandsplads), mod deraf at svare aarlig Afgift til Gaardens Eier eller Bruger og som oftest derhos for denne forrette personligt Ar- beide ved Gaarden. I den ældre Lovgivning forstodes ved Husmænd de Arbeidsfolk, som boede tilhuse hos Gaardbrugerne eller i disses Bygninger, og ligesom Tjenestefolk bistod Husbonden ved Jordens Dyrkning. Det farakteristiske for Husmandsfor- holdet er nu, at en pusmandsplads i Regelen iffe er særskilt styldsat, at den ikke har nogen betydelig Størrelse, at Husmanden (navnlig paa Østlandet) har Arbeidspligt til Husbonden, og at han svarer en aarlig Afgift til denne. I det vestlige Norge er det Regel, at han betaler en særskilt Ind- fæstnings eller Bygselsum for fin Plads, hvis Huse han der som oftest eier, medens paa Østlandet Husbonden i Almindelighed eier Pladsens Huſe. De om Husmandsvæsenet gjeldende Lovbestemmelser indeholdes i alt væsentligt i,,Lov om Husmands væsenet af 24de September 1851". Ifølge dennes § 1 stal Kontrakten mellem Husbond og Husmand ordentligvis oprettes skriftlig og forsaavidt den angaar Fæste af en nu oprettet Plads lyde paa Livstid. Kontraktsvilfaarene er tildels lovbestemte,
saaledes at Lovens Forskrifter iffe fan fraviges til
53*
