Sted, enten ved sygelige Kongestioner eller tilfaldt af Næringsmidler, ja selv af ufordøielige Stoffer, som Maven har modtaget. Ogsaa enkelte narkotiske Stoffer, som f. Ex., Tobak, modarbeider Hungeren. Som blot Appetit (Madlyst) er Hungeren ingen ube- hagelig Fornemmelse, men hvis den ikke tilfreds- stilles, bliver Følelsen smertelig og der indtræder Mathed og Nervøsitet. Ved længere Afholdenhed fra Spise aftager Legemsvegten, Arbeidskraften og Udstillelserne, Temperaturen synker, Puls og Aande- dræt bliver langsommere, der indtræder Afmagring, idet Fedtvævet svinder, Afmagt, Kramper og endelig Døden. Den Tid, som hengaar, inden Døden finder Sted, er af meget forskjellig Længde hos de forskjellige Dyr, længst hos de koldblodige; saaledes kan en Stild- padde leve i aarevis uden Næring. Af de varm- blodige Dyr taaler Rovdyrene at hungre længere end de planteædende. Et forresten sundt Menneske dør af Sult efter ca. en Uges Forløb, hvis han hverken spiser eller drikker; hvis han derimod drikker Band, kan han holde ud i ca. 14 Dage og længere. -Ved flere Sygdomme, især Rygmarvslidelser, finder en meget ringe Trang til Spise Sted. Hungertyfus har man faldt flere Arter af Tyfus (s. d.), som ofte optræder epidemisk under Hungersnød og Savn af forskjellig Art.
Hunner, et asiatisk Folt af mongolsk Race, som under Balamirs Anførsel, efter at have beseiret Alanerne, i Forbindelse med disse 375 e. Kr. gif over Don og styrtede Ermanriks Goterrige. Deres mange Stammer, som indbyrdes ikke var fast for- bundne, indtog nu og udbredte sig over Sletterne mellem Volga og Donau; senere blev Sletten omkring Theiß deres Hovedsæde. Efter at have gjort Herjetog i Asien, fra Kaukasus til Syrien, rykkede de ind i Thrakien og nærmede sig under fin Anfører Uldin Konstantinopel. Hunnernes Magt naaede sit Høidepunkt under Attilas An- førsel 433-53; han samlede deres adspredte Stam- mer, med hvilke ogsaa slaviste og germaniste Folk forenede sig, herjede derpaa det østromerske Riges Provinser, angreb det vestromerske Rige og førte fine Starer lige til Gallien, hvorfra han dog efter Nederlaget paa de katalauniste Marker 451 maatte træffe fig tilbage. Efter Attilas Død opløftes Hunnernes Rige, og deres Navn forsvinder ikke længe efter af Historien. De stildres af samtidige Forfattere som raa og hæslige Mennesker, smaa af Vert, men stærke og udholdende; det meste af fit Liv tilbragte de tilhest og fjendte hverken Ager- brug eller faste Boliger. Enkelte har villet gjøre dem til de nuværende Magyarers Forfædre. Fra Hunnernes Overgang over Don regnes Be- gyndelsen til den store Folkevandring.
Hunnerfossen, Vandfald i Lougen, i Diers Prestegjeld. Fossen er bekjendt ved den udmærkede Ørret (Hunnerørret), som her fanges.jled
Hunt (udt. Hønt), James Henry Leigh, engelst Forfatter, f. 1784, d. 1859, begyndte tidlig at virke som Journalist i afgjort radikal Retning, især gjennem det af ham sammen med en Broder grundede Blad „Examiner" (fra 1808). 1812 dømtes han for et Skrift om Prinsregenten (den senere Georg den fjerde) til to Mars Fængsel og vendte sig efter Straffetidens Udløb til en over veiende poetist Virksomhed. For fit Digt „Story of Rimini (1816) vandt han stor Anerkjendelse som Digter; senere udgav han bl. a. Dramaet
"A legend of Florence" (1840) og det fortællende Digt „The palfrey" (1842), desuden en opsigte vækkende Samling Episoder af Byrons Liv, en Beskrivelse af den londonske Forstad Kensington, et Verk om den naturlige Religion samt en inter essant Autobiograft. Hoilig fortjent af den engelske Literatur gjorde han sig ogsaa ved paany at udgive Wycherlys, Congreves og Farquhars dramatiste Skrifter. Hans ældre Broder, Henry Hunt, f. 1773, d. 1835, spillede fra 1816 en betydelig Rolle som politist Agitator og var 1830-32 Underhusmedlem.
Hunter (udt. Hønt'r), William, berømt engelst Anatom og Kirurg, f. 1718, d. 1783, studerede først Theologi, men lagde sig derpaa under Vei ledning af Cullen samt veo Edinburghs Univer- sitet efter Medicinen og blev 1741 Læge ved et Hospital i London, hvor han 1746 ogsaa begyndte at holde Forelæsninger. Efter en Reise til Hol land og Frankrige beskjeftigede han sig væsentlig med Anatomi og Fødselsvidenskab, blev 1764 fon gelig Livlæge og 1768 Professor i Anatomi. Hans vigtigste Verk er ,,Anatomia humani gravidi uteri (1774). Hans Broder John Hunter, f. 1728, d. 1793, var ogsaa en berømt Læge. Han fik først Undervisning af Broderen, studerede der- paa i Orford og blev 1756 Saarlæge ved Georgs- hospitalet i London. 1760 blev han Stabskirurg og deltog i Expeditionen til Belle-Isle og i Felt toget i Portugal, blev 1776 fongelig Kirurg og 1790 første Generalkirurg for den engelske Armé. Han forfattede flere vigtige lægevidenskabelige Skrifter, som 1838 er udgivne samlede af Palmer.
Huntingdon (udt. Høntingd'n), Grevstab i det østlige England, 16% Kv.mil stort, med 64.000 Indb., som hovedsagelig nærer sig af Agerbrng og Kvægavl. Hovedstaden, Huntingdon, 12 Mil nord for London, med 4,000 Indb. er bekjendt som Cromwells Fødeby.
Hunyad, Komitat i Siebenbürgen, 115 kv.mil stort og bjergfuldt, med 189,000 Indb., mest græst- fatholste Walacher.
Hunyad, Johannes, berømt ungarsk National- helt, f. 1387, d. 1456, udmærkede sig under Kei- serne Sigismund og Albrecht og sluttede sig efter den sidstes Død til Vladislav den første. 1442 blev han med Nikolaus Ujlaki Voivod i Siebenbürgen og kjæmpede med Tapperhed og Held mod Tyrkerne, som han 1444 tvang til at slutte en Vaabentilstand paa 10 Aar. Denne blev dog brudt paa den pavelige Legats Forestillinger; et Slag ved Varna s. A. tabte Hunyad, og Bla dislav den første faldt. Nu styrede han til 1453 Riget for den unge Vladislav den anden og ved- blev at bekjempe Tyrkerne. 1456 forsvarede han med Heltemod Belgrad og tvang Muhamed den anden til at træffe fig tilbage. Det var hans Plan helt at fordrive Tyrkerne fra Europa, men den strandede paa hans Misunderes Rænker og paa Mangel paa Deltagelse fra de europæiske Magter. Hans Søn, Mathias Hunyad (Corvinus) blev 1458 Konge i Ungarn.
Hurdal, Prestegjeld i Akershus Amt, paa den vestlige Side af Mjøsens Sydende, bestaar af Sognene Hurdal og Feiring. I Prestegjeldet ligger Hurdalsvandet, en 2 Mil lang Indsjø, der hav Afløb til Bormen.
Hurdvar, se Hardvar.sms sgildion m
