- over de menneskelige Daarskaber, men paa en godmodig Maade, og har i Grunden Medfølelse for dem, hans Latter gaar ud over. Hum 0- ristisk, lunefuld, spøgefuld. Humør (fr. humeur af lat. humor), Sindsstemning, Lune, især muntert.
Humoralpathologi, et nu forældet medicinst System, ifølge hvilket alle sygelige Processer i Legemet kunde føres tilbage til en feilagtig Sam- mensætning af Legemets Vædster, navnlig Blodet. Det var især udbredt i det 17de Aarh.
Humus, lat., i videre Betydning d. s. s. Muld- jord, d. v. s. den øverste Del af Jordsforpen, som beftaar af en Blanding af norganiske og organiske fra Plante- og Dyrestoffers Forraadnelse hidrørende Substanser; i snevrere Forstand betegner Navnet fun de organiske Forraadnelsesprodukter. I den fidste Betydning er Humus en letsmuldrende, brun eller fort Masse, som alt efter Forraadnelsens Grad har forskjellig Sammensætning og forskjellige Egenskaber. Den udgjør Hovedmassen af Torv og Myrjord, som er opstaaet ved Forraadnelse af Plantedele under Band. Humus er en Blanding af flere forskjellige huminstoffer, af hvilke man har adskilt: Kildesyre og Kildesatssyre, som er opløselige i Vand, Huminsyre og Ulminsyre, der er opløselige i Alkalier, samt Humin og Ulmin, som er uopløselige baade i Vand og Alkalier. Humin- stofferne er alle uden Lugt og Smag; deres kvanti- tative Sammensætning er lidet fjendt. De er meget rige vaa Kulstof og spiller en vigtig Rolle ved Plan- ternes Ernæring, stjønt det ikke er siffert, om de direkte optages af dem; i ethvert Fald afgiver de ved sin Dekomposition en rig Kilde til Kulsyre for Planterne, ligesom Humus ogsaa gavner ved at funne opsuge og fastholde Ammoniak og Vand.
Hund (Canis), Slægt af Rovdyrenes Familie, har i Overkjeven 3, i underkjæven 4 Sagtænder foran Rovtanden samt i hver af Kjæverne 2 Knuse- tænder. Som Følge af dette større Antal Tan- der har Hundene længere Kjæver og mere lang- straft Hoved end Kattene og er ogsaa mindre rovgjerrige end disse. De skiller sig ogsaa fra Kattene ved høiere Ben og glat Tunge og derved, at deres Klør iffe lader sig træffe tilbage i en Hudfold. Hundeslægten omfatter Rævene, Ulvene, Schakalerne (se hver enkelt af disse Art.) og den egentlige Hund (Canis familiaris), som nu fun forekommer i tam Tilstand i én Art, men med et overordentlig stort Antal Varietéter. Den er udbredt over hele Jorden og var i Europa sandsynligvis Menneskets første Husdyr. De for- stjellige Racer afviger meget fra hverandre i Ud- seende og faar ogsaa forskjellig Anvendelse; de vigtigste Tjenester giør Hyrde- og Jagthundene. Baa flere Steder, saaledes navnlig i Grønland, benyttes Hunde som Trækdyr. Af de i Europa almindeligst forekommende Racer kan nævnes Doggen, Bulbideren, Mopsen, Pudelen, Grævlinge- hunden, Hønsehunden og Mynden. Hundene bliver alt efter Race og Størrelse 7-15 Aar gamle; Hunnen faar i Regelen to Gange om Aaret 3-6 Unger, som fødes blinde og bliver fuldvorne i Løbet af et Aar. Af de Sygdomme, som angriber Hundene, er Vandskræk (s. d.) eller Hundegalskab den mærkeligste.
Hund, store og lille, to Stjernebilleder paa den nordlige Himmel, lige under Tvillingerne og
tilvenstre for Orion. I hvert af dem findes en Stjerne af 1ste Størrelse: i den store Hund Hunde- stjernen eller Sirius (s. d.) og i den lille Procyon.
Hundedage kaldes Tiden fra 23de Juli til 22de August, da Sirius staar op samtidig med Solen.
Hundegrotten, en liden Hule ved Kratersjøen Agnano mellem Neapel og Pozzuoli i Italien, be- kjendt derved, at mindre Dyr, som kastes ind i den, strar dør, og brændende Lys slukkes i Nærheden af dens Bund. Dette skriver sig fra, at der af Hulen udstrømmer Kulsyre, som leirer sig i et Lag paa Bunden.
Hundegræs, se Græs.
Hundekjer (Anthriscus silvestris), Plante af Stjærmfamilien, med sammensat Stjærm og 5 lancétformede, hule Smaasvøbblade uden Storsvøb. Frugten er linieformet aflang, jevn, brun og glinsende. Stilfen er 1-1 Alen høi, furet, nedentil haaret, Bladene dobbelt eller tredobbelt finnede, i Omkreds trekantede. Hundepersille (Ethusa Cynapium) hører til samme Gruppe af Stjærmplanterne; den har rundagtig Frugt med høie Ribber, en ca. 1 Fod høi, glat, trind Stilk, mørkegrønne, tynde, glinsende Blade og et Smaa- svøb, som bestaar af 3 linieformede, hængende, én- fidige Blade. Den vorer paa dyrkede Steder og er meget giftig.
Hundesteile, se Stingfild.
Hundetunge (Cynoglossum officinale), Urt af de Nubladedes Familie, med tragtformet Krone, som i Svælget har en Krans af hvelvede Knuder, fladtrykte, piggede Smaafrugter, omtrent alenhøi Still, der oventil er bedækket af graa Fløiels- haar, samt lancetformede, graafiltede Blade. Blom- sterne er brunrøde, senere violette og samlede i en Top paa Enden af Stilken og dens Grene. Den vorer paa tørre Baffer, i Norge indtil Ringebo i Gudbrandsdalen; dens Rod bruges i Medicinen.
Hundorp, Gaard i Søndre Frons Prestegjeld, Kristians Amt. Her boede Olav den helliges og Kristendommens mægtige Modstander Dale-Gud- brand (f. d.).
,,Hundrede Dage" (Les Cent-jours) kaldes i Frankriges Historie Tiden fra Napoleon den førstes Tilbagekomst fra Elba og anden Tronbestigelse (20de Marts 1815) til hans anden Frasigelse (28de Juni 1. A.).
Hundsrück, rigtigere Hunsrücken, en Field- fjæde i det sydlige af den preussiske Rhinprovins, af ca. 2,500 Fods Middelhøide, bestaar af Kalk- sfifer og har Jerngruber.
Hundthjov, Konge paa Nordmøre paa Harald haardfagres Tid, forsøgte sammen med sin Søn Sølve Klove og fin Svoger Kong Nøffve i Roms- dalen at modsætte sig Haralds Erobringsplaner. Ved Den Solstiel i Edo Prestegjeld mødte de Harald 864, og det kom til et Slag, hvori baade Hundthjov og Nøkkve faldt.
Hunger, Følelsen af Næringsmangel, opstaar normalt som Følge af Tomhed i Mavesækken og Tarmene og ytrer sig ved en gnavende Fornem- melse, der sandsynligvis, fremkommer ved en For andring af de af Nervus vagus afhængige sensible Mavenerver, idet den tomme Mave fun modtager ubetydelig Blodtilførsel. Hungeren forsvinder igjen,
naar stærkere Blodtilstrømning til Maven finder
53
