Mil fra Havet, har 122,000 Indb, og er en af Englands vigtigste Havnestæder. Ogsaa Skibs- byggeriet og de Industrigrene, som staar i For- bindelse dermed, blomstrer, saaledes navnlig Fa- brikation af Toug og Seildug, Dampmaskiner, Kjættinger og Aufere m. m. Ogsaa Bomulds- varer forarbeides i stor Maalestok. Som Han- delsstad kommer i England Hull næst efter Lon- don og Liverpool; Indførselen beløb fig 1873 til en Værdi af henimod 16 Millioner Pd. Sterling og Udførselen til over 25% Mill.
Hullin (udt. Yllæng), Pierre Augustin, franst General, f. 1758, d. 1841, fom 1787 som Uhr- magersvend til Paris og aabnede en Uhrhandel, men gjorde snart Fallit og sluttede sig nu med Iver til Revolutionen. Han sendtes gjentagne Gange som Folkets Deputerede til Konventet og opførte sig stedse maadeholdent; Robespierre, som frygtede ham, lod ham fængsle, men han kom løs efter den 9de Thermidor, indtraadte i Arméen i Italien og avancerede allerede 1796 til General- adjutant hos Bonaparte. 1802 fik han Befalin- gen over Konsulargarden og spillede senere under Napoleons Felttog som Divisionsgeneral en frem- trædende Rolle, hvor det kom an paa Klogstab og Fasthed. Under Toget til Rusland var han Kommandant i Paris og blev saaret under Mal- lets Sammensværgelse. Efter Napoleons Tron- frasigelse affattes han som Kommandant, sluttede sig under de hundre Dage til Keiseren og blev derfor 1816 landsforvist. 1819 fit han imidlertid Til- ladelse til at vende tilbage.
Hultmann, Frits Vilhelm, dansk Skuespiller, f. 1820, debuterede 1843 og var derpaa ansat ved det kongelige Theater i Kjøbenhavn indtil 1877. Han vandt navnlig Bifald i muntre og elegante ungdommelige Roller og fremstillede fortrinlig de Hostrupske Studenter. Senere spillede han ogsaa mere alvorlige Karaktérroller.
Humaitá, Fæstning i Paraguay i Sydamerika, ved Floden Paraguay, anlagt 1855, spillede en vigtig Rolle i Krigen 1866-70.
Human (af lat. humanus), menneskelig; men- nestevenlig, velvillig, rettænkende. Humani tet, Menneskelighed, Velvillie; den harmoniske Ud- dannelse af Menneskets moralske og intellektuelle Evner, hvorved det først faar sin Karakter som Men- neste i Modsætning til de øvrige Skabninger.
Humanisme kaldes den Dannelsesretning, som i Renaissancetiden sluttede sig til Studiet af de klassiske Sprog og Literaturer i Modsætning til Middelalderens theologist-scholastiske lærde Dan- nelse. Navnet kom af, at de klassiske Studier betragtedes som henhørende til det menneskelige i Modsætning til Scholastikens Bestjeftigelse med Læren om de guddommelige Ting. De, som gav sig af med disse nye Studier, faldtes Huma- nister og Studierne selv humanistiske eller Humaniora. Maalet for den humanistiske Dan- nelse skulde naturligvis være gjennem et nøiere Kjendskab til de klassiske Sprog at trænge ind i de gamle Forfatteres Aand og i hele den antike Oldtids Tænkesæt; men i Tidernes Løb blev Midlet Sprogkundskaben ofte betragtet som Maal, og Benævnelsen Humanist vilde da sige det samme som en, der var kyndig i Latin og Græst. Ogsaa Færdighed i at udtrykke sig paa Latin, navnlig i at kunne skrive sirlig baade paa
Vers og Prosa, hørte med. Den saaledes udar-
tede Humanisme blev siden den anden Halvdel af
det 18de Aarh. bekjæmpet af en filosofist-huma-
nistisk Skole, som betonede Vigtigheden af Natur-
videnskabernes, Historiens, Mathematikens og de
nyere Sprogs Studium fremfor de gamle Sprogs;
denne Retning, som ogsaa kaldes den filantropiste,
vandt navnlig gjennem Basedow og Campe be-
rettiget Anerkjendelse og har ført til en Omvælt-
ning i alle Landes lærde Skolevæsen, idet de
klassiske Studier er blevne indskrænkede uden dog
at bortfalde.
Humann (udt. Ymann), Jean George, fransk Statsmand, f. 1780, b. 1842, var først Kjøbmand i Strasburg og i længere Tid Deputeret for Departementet Nedrerhin. Som Finansminister 1832-36 og igjen fra 1840 til sin Død virkede han særdeles gavnlig for Kommunikationernes Udvikling, navnlig for Anlægget af de første franske Jernbaner.
Humber (udt. Hømb'r), Flod i det østlige England, dannes ved Sammenløbet af Trent og Duse og falder i Nordsjøen. Dens vigtigste Bi- floder er Hull paa Nordsiden.
Humboldt, Friedrich Heinrich Alexander von, Friherre, berømt tysk Naturforsker, f. 1769, d. 1859, studerede 1787-88 i Frankfurt, opholdt sig derpaa et Aars Tid i Berlin, hvor han omgikkes Bota- nikeren Willdenow, fortsatte 1789 fine Studier i Göttingen og ledsagede 1790 Georg Forster paa en Reise til Belgien, Holland, England og Frank- rige. Efter Hjemkomsten besøgte han, da det var bestemt, at han skulde uddanne sig for Finans- og Kameralfaget, et Handelsakademi i Hamburg, hvor han navnlig lagde sig efter levende Sprog; 1791 gik han til Bergakademiet i Freiberg, hvor han blev bekjendt med Werner og traadte i Venskabs- forhold bl. a. til Leop. von Buch. 1792 blev han Assessor i Bergdepartementet og fort efter Overbergmester i de frankiske Fyrstendømmer, hvilket Embede han indehavde til 1797. Sidst= nævnte Aar begav han sig, efter et Ophold i Jena i Omgang med Goethe og Schiller, paa Reiser; han vilde først i Italien undersøge de virksomme Vulkaner, men hindredes af Krigen og besluttede derfor med Leopold v. Buch at anstille meteorologiste Jagt- tagelser i Salzburg og Berchtesgaden. En paa tænkt Reise til Egypten med Lord Bristol gif overstyr, men i Paris, hvorhen han havde begivet fig, stiftede han 1798 Bekjendtskab med Aimé Bonpland, med hvem han reiste til Spanien og hos Hoffet der opnaaede Tilladelse til at bereise det spanske Amerika. 1799 indsfibede begge Venner fig i Coruña og kom efter vel en Maaneds Reise til Cumana; de anvendte nu 18 Maaneder paa at gjennemreise Venezuela, gik derpaa fra Caracas og Puerto-Cabello over Calabozos Stepper til Apurefloden, derfra nedad denne til Orinoco og tilbage til Sumana, hvorfra de Sommeren 1801 indstibede sig til Havana. Efter nogle Maaneders Ophold her reiste de til Cartagena, derfra opad Magdalenafloden over Bogota til Quito, besteg Chimborazo, gjennemreiste Peru og begav sig derpaa i Slutningen af 1802 til Mexiko, hvor de ogsaa anstillede Undersøgelser samt ordnede sine Sam- linger og Jagttagelser. 1804 reiste de fra Vera- cruz til Havana, derfra til Filadelfia og kom i August s. A. tilbage til Europa. Humboldt op- -
