Howard, Charles, engelsk Admiral, af en Gren af den adelige Slægt Howard, f. 1536, d. 1624, havde 1588 som Lord-Admiral Kommandoen over den Flaade, som udsendtes mod den spanske Ar- mada. 1596 erobrede han sammen med Greven af Essex Cadir og blev til Belønning herfor Greve af Nottingham. Senere stod han i høi Gunst hos Jakob den første.
Howe, Elias, amerikanst Mekaniker, f. 1819, d. 1867, opfandt 1841 Symaskinen, som dog i Begyndelsen ingen Indgang vandt, saa at han først efter flere Aars Forløb kunde faa sit Patent folgt for en forholdsvis lav Pris. Senere for- bedrede han betydelig fin Opfindelse og tjente der- ved en anfélig Formue.
Howe, Richard, Greve, engelsk Admiral, f. 1725, d. 1799, udmærkede sig tilfjøs 1755-63, blev 1770 Kontreadmiral og udførte derpaa under Krigen med Nordamerika flere udmærkede Bedrif- ter, navnlig ved 1782 at proviantere det beleirede Gibraltar. 1783-88 var han første Admirali- tetslord, flog 1794 den franske Flaade ved Dues- fant, blev 1795 General for Sjøtropperne og dæmpede 1797 alene ved den Anseelse, hvori han stod hos Matroserne, en Opstand paa Flaaden i Portsmouth.
Hoved, den øverste Del af det menneskelige Legeme, indeholder Hjernen samt Organerne for Syn, Hørelse, Lugt og Smag; det deles i ana tomist Henseende i Hjernestal (f. d.) og Ansigt og beftaar af 28 forskjellige Ben. Det kan dels bøies for og bagover ved hjelp af Ledforbindelsen mel- lem Nakkebenet og den øverste Halshvirvel, dels dreies til Siden ved hjelp af den anden Hals- hvirvels Tap. Hos de øvrige Hvirveldyr, som iffe indtager en opreist Stilling, er Hovedet den forreste Del af Legemet; det har derhos i Regelen en mere langstrakt Form end hos Mennesket, da dets forreste og underste Parti er stærkere udvik- let. De hvirvelløse Dyrs Hoveder bliver, jo la- vere vedkommende Dyr staar, mere og mere ufuld- tomment og mangler ganske hos de laveststaaende (Hovedløse, Acephala).-ovedpine, et Symp- tom ved akute Febersygdomme, Hjernesygdomme, for rigelig Ansamling af Blod i Hjernen, Blod- mangel, Blegsot, Hysteri, Fordøielsesuordener og flere andre Sygdomme, har oftest sit Sæde i Panden og Tindingerne, sjeldnere i Issen og Baghovedet. Den beror rimeligvis paa en sygelig Virksomhed i Hovedets Følenerver. En egen Art Hovedpine er Migræne, som kun optræder i den ene Side- halvdel af Hovedet, er hyppigst hos Kvinder og vedvarer oftest hele Livet igjennem.
Hovedkvarter, i Felten Opholdssted for en større Hærafdelings Chef.
Hovedlod, i ældre dansk og norsk Ret Beteg- nelse for den enhver af de i Fællig levende Familie- lemmer tilhørende Formuesandel; ogsaa overhoved d. s. s. Boslod (s. d.).
Hovedgen, en Staten tilhørende udenfor Akershus Fæstning, danner tilligemed endel andre Smaager en Beskyttelse for Kristiania Havn mod Syd og Sydost. Fra midten af det 12te Aarh. stod her et Munkekloster, som bar Navn af Maria Cistercienserkloster; da Birgittinerklostret Munkeliv i Bergen var brændt 1455, blev dets Munke og Nonner overflyttede til Hovedø, medens dettes Munke opholdt sig i Bergen, indtil Klostret her
atter blev opbygget. Under Kristiern den andens
Ophold i Norge ødelagdes Hovedøklostret og blev
derefter en verdslig Forlening. Efter Reforma-
tionen anvendtes en Del af Klostrets Mure til
Udvidelse af Akershus Slot samt i 1808 til Anlæg
af to Batterier paa Den. Dog staar der endnu
nogle Ruiner tilbage af dem. Senere benytte-
des Den til Erersérplads for Artilleriet, og her
er opført to Krudttaarne.
Hoveri, i Danmark Benævnelse paa det Arbeide, som Fæfteren af en Bondegaard ifølge Overenskomst har at yde sammes Eier, navnlig til Dyrkning af hans Hovedgaard. Dette Arbeide (tidligere kaldt Dag- verk) udgjorde oprindelig vistnok Hoveddelen af det for Brugen af en Gaard ydede Vederlag; dets Stør relse var gjennem Middelalderen nøie bestemt ved Stif og Brug. Men efterhvert som Adelsmændene senere erhvervede større Jordegodser, som dyrkedes af derunder hørende Fæstebønder, begyndte Jord- eierne at betinge sig større Hoveri; dette forøgedes derved i en overordentlig Grad, ja dets Størrelse gjordes endog afhængig af Godseierens Forgodt- befindende. Hoveriet blev derfor en Byrde, som i det 17de og 18de Aarh. drog de danske Bønder ned i en forkuet og sørgelig Stilling. Mod Slut- ningen af det 18de Aarh. vaktes endelig Opmærk- somheden for denne Stilling og Ønsket hos den lovgivende Myndighed om at gjøre en Ende derpaa; det lykkedes ogsaa ved Lov at fastsætte Hoveriets Størrelse og indskrænke det saavidt, at Bonden ifte af det hindredes i at dyrke fin egen Gaard. Regjeringen opmuntrede tillige de Baagjeldende til ved frivillig Overenskomst at afløse Hoveriet ved en aarlig Pengeafgift, hvilken Afløs- ning det ikke ansaaes for raadeligt ligefrem at paabyde. Denne Ordning fik snart Fremgang, og efterat enhver af Parterne, Jorddrotten paa den ene Side og en Trediedel af de hoveripligtige Bønder paa den anden, siden 1850 fan forlange Hoveriets Afløsning med en Pengeafgift, er det hurtig blevet indskrænket og er nu næsten gaaet af Brug.
Howitt, William, engelsk Forfatter, f. 1795, d. 1879, studerede i sin Üngdom Filosofi og Na turvidenskaber, ægtede 1822 Mary Botham (f. 1804) og udgav 1827 sammen med hende en Digtsamling. Senere var han en Tid Apotheker i Nottingham og reiste derpaa til Tyskland, hvor han med sin Hustru opholdt sig i flere Aar. 1852 -54 besøgte han Australien. Han har bl. a. ffrevet:,,History of the priesteraft",,,Colonisa- tion and Christianity",,,The Aristocraty of England",,,History of literature and romance of Northern Europe", Sfildringer fra Australien samt flere Romaner; hans Hustru var Medarbei- derste i flere af hans poetiske Verker, skrev selv Romaner og oversatte flere tyske, svenske og dan fte stiønliterære Arbeider.
Howiß, Frants Gotthard, dansk Læge, f. 1789, d. 1826, blev 1819 Professor i Farmakologi og Retsmedicin i Kjøbenhavn. 1824 udgav han et Skrift „Om Affindighed og Tilregnelse", hvori han med meget Talent forfegtede et deterministist Standpunkt, og som fremkaldte en livlig Strid i den videnskabelige Verden.
Hoya, forhenværende Grevstab i Hannover, tilfaldt 1582 Brunsvig-Lüneburg og er nu en Del af den preussiske Provins Hannover.
