og „En Nat mellem Fieldene". 1852-54 opholdt Hostrup sig i Italien; 1855 blev han Preft i Silkeborg og 1862 i Fredriksborg. Fra denne Tid af har han med Iver hengivet sig til fin preftelige Gjerning og intet skrevet for Scenen, førend 1880, da han udgav et Skuespil,,Eva", hvori han har forladt det Omraade, hans Digtning tidligere bevægede sig paa, og nærmet sig det moderne sociale Drama. Hostrups bedste Stykker hører til de fornøieligste Sager, den danske dramatiske Literatur eier; de Karakterer, han især forstaar at tegne, er de unge, muntre eller alvorlige, ofte noget sentimen- tale unge Mænd. Hans „Poetiske Skrifter" udkom famlede 1865; 1872 udgav han en Samling af fine Sange og Digte".
Hotel, fr., en fornem eller rig Mands Bolig; ogsaa overhoved enhver stor eller elegant Pri- vatbygning. Mest bekjendt er Ordet som Beteg- nelse for større Gjestgiverier, navnlig i Byerne. Hotel de ville kaldes Raadhuset i franske Byer. -Hotel-Dieu (udt. Dig), et stort og bekjendt Hospital i Paris.
Hotho, Heinrich Gustav, tyst Æſthetiker og Kunsthistoriker, f. 1802, b. 1873, studerede i Ber- fin og gjorde derpaa Reiser til Paris, London og Nederlandene, blev 1827 Docent i Berlin, 1829 Professor, 1830 Assistent ved det kongelige Mu- féums Billedgaleri og 1859 Direktør for det samme Muséums Kobberstiksamling. Han hørte til den hegelske Skole og udgav efter Hegels Død hans Forelæsninger over 2Esthetiken. Af hans egne Skrifter er de betydeligste Den tyske og nederlandske Malerkunsts Historie" (2 Bd., 1840 -43), Hubert van Eycks Malerstole" (2 Bd., 1855-58) og „Malerkunstens Mesterverker fra Slutningen af det 3die til Begyndelsen af det 18de Aarh. i fotografiske og fotolithografiske Gjen- givelser" (1865).
Hotomann, Franz, franst Jurist og Kjender af det latinske Sprog, f. 1524, d. 1590, gif over til den reformerte Kirke og bosatte sig 1547 i Lyon; senere holdt han i flere franske og schwei- zisfe Byer Forelæsninger over Retsvidenskab og flassist Literatur. Efter Bartholomæusnatten flygtede han til Schweiz, hvor han opholdt sig til sin Død. Blandt hans Skrifter fan især næv- nes hans Kommentarer til Ciceros Taler og til Institutionerne" samt hans,,Observationes juris Romani" og en Satire over Sixtus den sjettes Banbulle mod Henrik den fjerde.
Hottentotter, Urindvaanerne af den sydligste Del af Afrika, danner med Hensyn til Sprog og Legemsbygning en egen, fun med Buskmændene beslægtet Race, som forresten stiller sig fra alle andre afrikanske Stammer. De har en smudsig- olivengul Hudfarve, lav hjerneskal, fremtrædende Kindben og en plat Næse, er smaa af Vert og meget hæslige. Deres aandelige Begavelse er meget liden. Ublandet findes Stammen nu fun nordenfor Kapkolonien, medens de inden denne boende Hottentotter har blandet fig med Euro- pæere, Kaffere, Malaier og Negre. Afkom af Europæere og Hottentotter kaldes Griquas.
Hottinger, Johann Heinrich, schweizisk Lærd, f. 1620, d. 1667, studerede i Genf og senere i Groeningen og Leiden især orientalske Sprog, blev 1642 Professor i Zürich, faldtes 1655 til Heidelberg, men vendte 1661 tilbage til Zürich,
- I hvor han paa Livstid udnævntes til Rektor ved Üniversitetet. Af hans Skrifter, som omhandler semitiste Sprog, orientalsk Historie, Kirkehistorie 0. s. v., er de vigtigste,Thesaurus philologicus" ,,Etymologicum orientale". Hans Søn J0- hann Jakob Hottinger, f. 1C52, d. 1735 som Professor i Theologi i Zürich, skrev bl. a. en,,hel- vetist Kirkehistorie" (2 Bd., 1708-20), som endnu har Værd. En Sønnesøns Søn af foregaaende, Johann Jakob Hottinger, f. 1750, d. 1819, gjorde sig bekjendt som Filolog og Esthetiker. - Johann Jakob Hottinger, f. 1783, d. 1859, var en Tid Professor ved Kunstskolen i Zürich og blev 1844 Professor i Historie ved Universitetet sammesteds. Han fortsatte Johannes v. Müllers "Schweizerhistorie" og skrev desuden bl. a. „Zwingli og hans. Tid".
Houdon (udt. Udaang), Jean Antoine, franst Billedhugger, f. 1741, d. 1828, uddannede fig mest paa egen Haand ved at studere Verkerne af de franske Billedhuggere fra det 17de Aarh. Efter et længere Ophold i Italien udstillede han i Paris en Morfeus, som foranledigede hans Op- tagelse i Akademiet. Senere leverede han en Nække fortræffelige Verker, dels med Motiver fra den antife Mythologi, dels Portrætstatuer og Buster, alle naturalistisk opfattede og fint udførte. Af hans Arbeider fan især nævnes Washingtons Sta- tue i de Forenede Staters Kongressal og Voltaires siddende Statue i Théâtre français's Foyer i Paris.
House of Commons, engl., det engelske Parlaments Underhus. House of Lords elf. H. of Peers, Overhuset.
Houssaye (udt. Usse), Arsène, fransk For- fatter, f. 1815, omgiffes en Tid meget Gautier og Gérard de Nerval og har skrevet flere Roma- ner sammen med Jules Sandeau. 1849-56 var han Direktør for Théâtre français. Af hans Forfatterarbeider staar hans fine og elegant ud- førte Skildringer fra Ludvig den femtendes Tid høiest; han har desuden ogsaa strevet „Den flam- ffe og hollandske Malerkunsts Historie" samt flere literaturhistoriske Monografier.
Houston (udt. Houst'n), By i den nordame- ritanske Stat Texas, nordvest for Galveston, med 9,500 Jndb.
Houtmann, Cornelius, hollandsk Sjømand, f. 1560, gjorde 1596 en Expedition til Java. Paa et nyt Tog 1598 omkom han, men aabnede for Hollænderne den af Portugiserne hemmeligholdte Bei til Indien.
Hov kaldes Neglen paa Pattedyrenes Tæer, naar den er tyk, omgiver Taaens Spids og er indrettet til at træde paa. Oftest kaldes blot Hestefamiliens enkelte Negl Hov, medens f. Ex. Drøvtyggernes faar Navn af Klov.
Hov (oldn. hof, udt. Haav) kaldtes hos de gamle Nordmænd Templerne i den hedenste Tid.
Howard, engelsk Adelsslægt, se Norfolk.
Howard, Katharina, se Henrik den ottende.
Howard, John, bekjendt engelsk Filantrop, f. 1726, d. 1790, virkede ved fine Undersøgelser og Skrifter fraftig for Reformer i Fængsels- og Ho- spitalsvæsenet.
Howard, Luke, engelsk Meteorolog, f. 1772, d. 1864, vandt især Anerkjendelse ved sit Verk om Londons Klima" (2 Bd., 1818-20) og sine ,,Suv Forelæsninger over Meteorologi" (1837).
