brunrødt Bryst; den forekommer i Nordafrika, det sydvestlige Asien, Sydeuropa samt i enkelte nordlige Lande, f. Ex. Norge og Sverige. Om Høsten er den meget fed og velsmagende, hvorfor den paa denne Tid i Sydeuropa fanges i massevis.
Hortulan, Markus Ulsøe, dansk Skuespiller, f. i Jylland, d. 1783, var 1748-79 ansat ved den danske Stueplads" og udmærkede sig baade i Tragedien og Komedien (navnlig i Holbergske Bonderoller).
Horuk, se Barbarossa.
Horungerne, se Jotunfjeldene.
Horus er et af Navnene paa Ægypternes Solgud og betegner navnlig Guden Sol, naar han staar op om Morgenen. Ifølge Mythen var han Søn af Osiris og Isis, og han kaldtes sin Faders Hevner, fordi han bekrigede og beseirede Tyson, som havde dræbt hans Fader. Han af- bildedes sædvanlig som en Høg eller som etMen- neste med et Høgehoved. Det bedst vedligeholdte af alle gammelægyptiste Templer, nemlig Templet i Edfu, var indviet til ham.
Horváth, Michael, ungarst Historieskriver og Politiker, f. 1809, b. 1878, indtraadte 1830 i den geistlige Stand, blev 1844 Professor i ungarst Sprog og Literatur ved Theresianum i Wien, 1847 Provst i Hatvan og 1848 Biskop i Csanád. Som Medlem af Overhuset erhvervede han sig et ansét Navn som Politiker og blev 1849 efter af- hængighedserklæringen Kultusminister. Efterat Opstanden i Ungarn var dæmpet, flygtede han til Udlandet og beskjeftigede sig med historiske Stu- dier, indtil han 1866 fik Tilladelse til at vende tilbage. Han sluttede sig nu til Déaks Parti og valgtes gjentagne Gange til Medlem af Rigs dagen. Af hans historiske Verker er Handelens og Industriens Historie i Ungarn i de tre sidste Aarhundreder" (1840),,,Ungarernes Historie" (1842 -46), Monumenta Hungariae historica" (1857 o. fg.) og Uafhængighedskrigen i Ungarn 1848- 49" (1865) de vigtigste.
Horváth, Balthasar, ungarst Politiker, f. 1822, Advokat i Steinamanger, sluttede sig til Déats Parti blev 1861 Medlem af Underhuset og var 1867-71 Justitsminister.
Hosanger, Prestegjeld i Søndre Bergenhus Amt, bestaar af Sognene Hosanger, Seim og Mo.
Hoseas, Beeri Søn, en af de 12 saakaldte smaa Profeter, levede i den første Halvdel af det Sde Aarh. f. Kr., under de jødiste Konger Urfias, Jokhams, Achas's og Ezekias's Regjeringstid. Han har skrevet den første af de smaa Profeters Bøger.
Hoseas, Israels Riges sidste Konge, blev 722 f. Kr. tilligemed en stor Del af de ti Stammer ført i Fangenskab til Assyrien af Salmanassar.
Hosebaandsordenen, den fornemste engelske Ridderorden, stiftet 1350 af Edvard den tredie.
Hosemann, Theodor, tysk Maler og Tegner, f. 1807, d. 1875, besøgte i sin Ungdom Akade= miet i Düsseldorf og fik senere Veiledning af Cornelius og Schadow. Foruden flere Arbeider i Olie og Akvarel har han leveret fortræffelige Illustrationer til en Række Børnebøger og desuden bl. a. til E. T. A. Hoffmanns Verker.
Hosianna, hebr., egentlig giv Frelse!", hos Jøderne en Velkomsthilsen til Konger og Helte.
Hospital, af lat. hospes, d. e. Fremmed, Gjest, i videre og oprindelig Forstand enhver An-
-
stalt, hvor Mennesker, der trænger til Hjelp og
Pleie paa Grund af Fattigdom, Alderdom eller
Sygdom, optages; i snevrere og nu almindelig
Forstand d. s. s. Sygehus (s. d.). Hospitals-
sygdomme kaldes en Række Sygdomme, som
hyppig optræder paa Sygehuse, især naar disse er
overfyldte, og naar Lokalerne har været brugte i
længere Tid. Der udvikles da Smittestoffer, som
hos Beboerne fremkalder Pyæmi, Difterit, Ho-
spitalsbrand (en Art Koldbrand), Hospitals-
tyfus o. fl. Sygdomme.
Hospitalsbrødre, se Johanniterne.
Hospitium, lat., Gjestevenſkab, Hus, hvor Fremmede og nødlidende Reisende finder Pleie, saaledes især de i de mest befærdede Alpepasser af Munke anlagte Stiftelser, af hvilke Hospitiet paa St. Bernhard, anlagt 962 af Bernhard de Meu- thon, er det ældste og mest bekjendte. Der er nu Tale om at nedlægge det, da Gotthardjernbanen gjør det overflødigt.
Hospodar, d. e. Herre, kaldtes tidligere Fyr- sterne i Moldau og Walafiet.
Hoste, heftig og stødvis Udaanding af Luften fra Lungerne som Følge af en pludselig krampe- agtig Sammentrækning i Aandedrætsmusklerne, navnlig Mellemgulvet, hvorved en eiendommelig Lyd opstaar i den samtidig forsnevrede Stemme- ridse; den er oftest uvilkaarlig og en Følge af en Irritation af Luftveiene ved fremmede Gjenstande (Støv, Røg, affat Slim o. s. v.) eller ved Be- tændelse, men kan ogsaa frembringes vilkaarlig. Heftig og vedvarende Hofte er et fremtrædende Symptom ved flere, tildels alvorlige Sygdomme og kan ogsaa i og for sig medføre skadelige Følger. (Samment. Art. Kighofte og Strubehoste).
Hostie, lat., egentl. Offer, ell. Oblat, d. e. Offergave, den af usyret Deig bagte Brødskive, som i den romersk-katholske og lutherske Kirke bru ges ved Nadverden. Den er oftest forsynet med et Billede af den korsfæstede Kristus. Navnet stammer fra den katholske Transsubstantiations- lære, ifølge hvilken Nadverden betragtes som et ublodigt Offer.
Hostrup, Jens Kristian, dansk Prest og Lyst- spilforfatter, f. 1818, blev Student 1837 og hørte sammen med Ploug til de mest fremtrædende Talsmænd for den da raadende eiendommelige Retning inden Studenterverdenen. Allerede tid- lig optraadte han med muntre Studenterviser og Komedier, bestemte til at spilles af Studenter- foreningens Personale; de første af dem var Sang- spillene „Den Tredie" og "Den gamle Elsker". 1844 fremkom Vaudevillekomedien Gjenboerne", som i den halvt private Kreds, hvor den opførtes, vafte stort Bifald. Samtidig tog Hostrup theolo- gist Embedsexamen og var derpaa til 1847 Hus- lærer nær Rungsted; her skrev han "Intrigerne" og „En Spurv i Tranedans", som, efterat,,Gjen- boerne" 1846 var spillet paa det kongelige Theater, snart gif over i dettes Repertoire og gjorde megen Lykke. I noget mindre Grad var dette Tilfældet med Lystspillet Esthetist Sans", medens hans næste Arbeide "Eventyr paa Fodreisen", strax slog igjennem og senere stadig har hørt til det danske Publikums Yndlingsstykker. Af Hostrups større Arbeider i de nærmest paafølgende Aar kan næv nes „Tordenveir" og "Mester og Lærling", af de mindre Sangspil og Vaudeviller "Soldaterløier"
