Horne Tooke (udt. -Tuk), John, engelsk For- fatter, f. 1736, d. 1812, blev først Geistlig og gjorde sig bekjendt som Oppositionsmand, traadte senere til Fordel for Amerikanerne under deres Frihedskamp og idømtes derfor 1777 et Aars Fængsel, lagde sig efter at have udstaaet Straffen efter Retsvidenskaben og skrev, da han i Egenskab af Prest ikke kunde virke som praktist Jurist, en Række oppositionelle Flyveskrifter. 1794 anklagedes han for Høiforræderi, men frikjendtes; 1801 valgtes han til Underhusmedlem, men Val- get blev ikke godkjendt. Af hans Skrifter er "Bevingede Ord" (2 Bd., 1786-1805) det mest bekjendte.
Hornelen, et for fin Steilhed bekjendt Field paa Østsiden af Bremangerland, udenfor Nord- fjord, ca. 2,400 Fod høit.
Hornemann,' Johan Ole Emil, dansk Kom- ponist, f. 1809, d. 1870, var i længere Tid Mu- fifhandler i Kjøbenhavn. Foruden en Del Piano- stykker og Etuder komponerede han bl. a. Melo- dien til Fabers Den tapre Landsoldat". - Hans Søn Christian Fredrik Emil Hornemann, f. 1841, er ogsaa Komponist.
Hornemann, Jens Wilken, dansk Botaniker, f. 1770, d. 1841, gjorde 1798-1800 videnskabe- lige Udenlandsreiser og blev 1801 Lektor ved den botaniske Have i Kjøbenhavn; 1808 blev han Pro- fessor i Botanik ved Universitetet sammesteds. Fra 1805 var han Udgiver af Flora danica", hvoraf han redigerede 22de-39te Hefte (1806- 40); desuden udgav han et Forsøg til en dansk økonomist Plantelære" (1796; andet Oplag, om- fattende ogsaa de norske og holstenffe Planter, 1806) ſamt et Verk om den botaniske Have i Kjøbenhavn og var Medudgiver af M. Vahl's Enumeratio plantarum". Hans Søn Claus Jakob Emil Hornemann, f. 1810, ftuderede Medicin og blev 1843 Læge ved Livsforsikrings- og Forsørgelsesanstalten i Kjøbenhavn. Han har navnlig interesseret sig levende for den offentlige Sundhedspleie og paa dette Omraade givet Stø- det til flere Reformer.
Horngjæl, Horngjedde, (Belone rostrata), Fist af Gjeddefamilien, med langstrakt Legeme, næbformig forlængede Kjæver og langt tilbage- siddende Bugfinner; dens Ben udmærker sig ved fin grønne Farve. Den kan blive indtil 3 Fod lang, er en graadig Rovfisk og findes almindelig i de nordiske Have, ogsaa ved de norske Kyster. Dens Kjød er til visse Tider meget fedt, men iffe synderlig velsmagende.
Hornhinde, se Die.
Horningdal ell. Hornindal, Prestegjeld i Nordfjord, Nordre Bergenhus Amt. Horning- dalsvandet, en 3 Mil lang Indsjø i Prestegjeldet, ligger 210 Fod over havet og har Afløb gjennem Horningdalselven. En Mil fra Vandets Nord- ende ligger det 5,060 Fod høie Fjeld Horning- dalsrokken.
Hornkoraller (Gorgoniae), Afdeling af de ottearmede Koraller, har en hornagtig Åre, be- klædt med en blødere Bark, hvori Dyrene sidder, og er ved Roden af den oftest grenede Koralstof fæstede til Gjenstande paa Havbunden. De findes almindelig i de varmere Have og tillige i de foldere paa dybt Vand, f. Er. ved de norske Kyster.
Hornkvæg, d. s. s. de tamme Dyr af Ore- familien; undertiden ogsaa samtlige de sfedehor- nede Drøvtyggere.
Hornsten, se Kvarts.
Hornsølv, d. f. s. Chlorsølv, se Sølv.
Horoskop, se Nativitet.
Horribel, fr., ffrækkelig, rædselsfuld.
Hors de combat (udt. Aar dø kaangba), fr., udenfor Kampen", d. v. s. ukampdygtig. Hors de concours (udt. Aar dø kaangkur), fr., udenfor Konkurs, om en Udstillingsgjenstand, især et Kunstverk, som ikke kommer i Betragtning ved Præmieuddelingen.
Horsa, se Hengist.
Horsegjog, se Myrsnipe.
Horsens, By i Nørrejylland i Danmark, ved Horsensfjord, med 12,700 Jndb., er smukt be- bygget og en gammel By, som allerede i det 13de Aarh. havde sin egen Stadsret.
'Horst, Ulrik von der, Friherre, preussisk Offi- cér, deltog 1812 i Toget til Rusland, tjente siden i Posen og indtraadte 1850 i den slesvig-holsten- ste Hær; ved Isted kommanderede han en Bri- gade og var fra Slutningen af 1850 til den flesvig-holstenske Hærs Opløsning dens Øverst- kommanderende; d. 1867.
Horta, By paa den azoriske 8,000 Jndb. og Havn.
Horten, Ladested i Jarlsberg og Laurviks Amt, paa vestre Side af Kristianiafjorden, ca. 8 Mil syd for Kristiania, med 5,300 Indb. Her er den norske Orlogsflaades Hovedstation, Marinens Hovedverft, et Staten tilhørende mekanisk Verksted, ligesom Sjømilitære Korps, Torpedoafdelingen med flere til Sjøforsvaret henhørende Institutioner er sta- tionerede her. Hortens ypperlige Havn forsvares af Fæstningen Karljohansværn (s. d.) samt flere Forter og Montalembertste Taarne baade paa Fastlandet og paa den udenfor liggende Vealøs. Allerede ved kgl. Res. af 21de Novbr. 1818 blev det bestemt, at den norske Marines Hovedetab- lissement stulde henlægges fra Fredriksværn til Horten, men den endelige Flytning foregik først i 1850. 1855 blev Hortens Verft" omdøbt til Karljohansværns Verft". Strax efter Flyt- ningen steg Befolkningens Antal hurtig, men er i de sidste Aar aftaget noget paa Grund af Ind- ffræntninger i Marinens Arbeider.
Hortense (udt. Drtangs), Dronning, se Bo- naparte.
Hortensia (Hydrangea), Planteslægt af Sari- fragacéernes Familie, omfatter Buste med æg- formede, modsatte Blade og hvide eller rosenrøde Blomster i Halvskjerm. Have-Hortensia (Hy- drangea Hortensia) hører hjemme i det østlige Asien og dyrkes almindelig som Prydplante i Haver, ogsaa i de nordlige Lande. Den blev 1790 første Gang indført til Kew Have ved London.
Hortensius, Ovintus, med Tilnavnet Hortalus, berømt romersk Taler, en ældre Samtidig af Cicero, beklædte 69 f. Kr. Konsulatet. Han gjaldt for Noms ypperste Taler før Cicero, hvem han understøttede mod Clodius's Parti. Han var ogsaa bekjendt for fin Rigdom og sit yppige Levnet. Af hans Taler er ingen opbevaret. Ogsaa hans Datter Hor- tensia roses som et Mønster paa Veltalenhed.
Hortulan (Emberiza hortulana), Fugl af Spurveslægten, er graa med gulagtig Strube og -
